På besøg hos Radius Destilleri
Det er en kold marts morgen, solen skinner, og himlen er blå, da jeg kører ind på gårdspladsen på Oremandsgaard nær Præstø. Her flyttede destilleriet Radius til for lidt over et år siden. Jeg møder August Hage, som er femte generation på godset, samt de to oprindelige iværksættere af Radius, Kristian og Flemming.
De to var kollegaer i medicinalindustrien og gik tit og legede med tanken om selv at destillere og producere spiritus. Primært gin, som havde begges interesse. På en rejse til Tyskland, hvor de besøgte kedel-producenten Müller, blev de så grebet af stemningen, at de købte en 180 liters kedel.
Kedlen blev installeret i et lille lokale ikke langt fra Måløv, og der blev sat gang i destilleringen for at teste af, om deres drøm også havde vinger. Resultatet blev en gin, der smagte markant bedre end forventet. Og især forsøg med gin tilsat æble gav den rigtige balance. Der blev eksperimenteret til den store guldmedalje, og på det 18. batch ramte de noget, som de følte havde potentiale. Det var en gin på Holsteiner Cox, rosenblade, fennikel og citronskal, som senere fik en sølvmedalje ved San Fransisco World Spirits Competition.
I efteråret 2018 stødte de på en artikel om den nye generation på Oremandsgaard, som gerne ville lave calvados ud af den æblemost, der gennem mange år var gået til danske Michelinrestauranter. Kristian og Flemming tog ned til gården, og da kemien var god, besluttede man at slå pjalterne sammen og flytte ned i større lokaler på godset.
Men skæbnens ironi ramte, og det første år på Oremandsgaard ramte godset den dårligste æblehøst nogensinde. En normalhøst på 15 tons lignede mest af alt to tons. Men naboer kom til hjælp, og da æblesæsonen 2019 var forbi, var hele 36 tons haveæbler blevet indleveret. Og den første æblebrændevin kunne destilleres og komme på fade. Og samme år plantede godset yderligere 3.400 økologiske æbletræer på gamle sydsjællandske æblesorter, herunder især Oremandsgaards eget æbletræ, Hage-æblet.
Ud over gin og æblebrændevin var det også tanken at lave whisky. Store dele af godsets marker er plantet med byg, og det var derfor oplagt at få den maltet og brugt i produktionen af whisky, som startede i 2020. Vandet til whiskyen kommer fra godsets egen kilde, og der er desuden salt sivtørv ude i de yderste strandenge. Denne ryges over æbleflis, der hvert år kommer ud af beskæringen af æblelunden.
I starten af 2020 indkøbte man så en større model af Müller-kedlen med en kapacitet på 1.820 liter, hvilket betyder, at man kan køre hovedproduktionen på denne og så eksperimentere på den oprindelige. For det hele tiden at eksperimentere er et vigtigt DNA i virksomheden. Det fik jeg selv syn på sagen for, da man nogle dage forinden havde destilleret hummerfond sammen med sprit for at lave en anderledes akvavit. Og det må man sige, det var.
Så destilleret skal fremover stå på de tre ben, men man har også det ønske at producere dansk kvalitets alkohol, der er til at betale. Man er derfor ikke for fin til også at producere forskellige former for gin, akvavit eller andet for andre.
Malten fermenteres i dag på tre store ståltanke, ligesom æblerne fermenteres med skallerne for at skabe mere smag. På sigt håber man også at kunne fermentere hvede og andet, således at man ikke er nødt til at købe færdigdestilleret råsprit i produktionen af f.eks. gin, som er klart den største indtægtskilde for det lille destilleri.
Whiskyen er stadig meget ung— men lovende. Især rye whiskyen, som nu har ligget godt seks måneder, fremstår yderst spændende. I 2019 fik man også Michael Madsen fra Juuls med i ejerkredsen, og netop hans mange kontakter har betydet, at man har fået adgang til en række rigtigt gode og spændende fade i Andalusien, som der nu skal eksperimenteres yderligere med. Det bliver spændende at følge udviklingen i det sydsjællandske; og om det bliver whiskyen, gin eller måske en “Præstø Calvados”, man bliver kendt for.
Køb et abonnement på Whisky& magasinet – læs mere her.
