Fokus på Pomerol

Det er diset, den morgen i november, hvor jeg kører ind i Pomerol fra byen Libourne, hvor jeg overnatter. Men forventningerne er høje, for dette lille område på den højre bred har altid for mig, og for mange andre vinkendere, stået for nogle helt specielt gode oplevelser.

Det lille område Pomerol, som er omkring 3×4 km stort har nemlig på trods af størrelsen gennem mange år haft et stort navn, og i dag er det for mange synonymt med store og dyre Bordeaux-vine. Et lille område, som også gennem tiden har kæmpet med sine nabo Saint-Émilion om, hvem der kunne lave de bedste vine; og dét på trods af, at Pomerol er en syvendedel af naboens størrelse.

Kun 800 hektarer
Ingen ved rigtigt, hvor navnet stammer fra, men flere gætter på, at det kommer af “pomme” for æble, da der før i tiden var megen frugtproduktion her. Pomerol består kun af 800 hektarer, beliggende på et plateau umiddelbart nordøst for byen Libourne. En række af markerne er i dag nærmest blevet en del af byen. Der er ingen by eller historiske vartegn i Pomerol men udelukkende et forvirrende netværk af smalle stier, der forbinder de omkring 150 småbesiddelser, hvoraf de fleste kun producerer et par tusinde flasker vin om året. Og så er der stort set fladt, det højeste punkt er kun omkring 20 meter højere end det laveste. Der er ingen store og fancy slotte, og mange kører lige forbi Château Petrus uden at vide, at her ligger ét af de mest ikoniske vinslotte i verden.

Historien
Man har dyrket vin her siden romertiden, men da romerne trak sig tilbage, stoppede vinproduktionen, og det var først i 1500-tallet, at man igen begyndte at producere vin. På dette tidspunkt blev Pomerol betragtet som et satellitdistrikt for Saint-Émilion, og det var først i slutningen af 1800-tallet, at vinene begyndte at blive værdsat, og da kun i Frankrig. I slutningen af 1800-tallet blev de dog kendt i Nordeuropa, især i Belgien. En række købmænd fra det fattige departement Corrèze gjorde Libourne til deres base og udviklede markeder for Pomerol i Paris, Belgien og Holland. Men det var primært hvidvine fra området, som på dette tidspunkt dominerede.

Sådan var det i mange år og det var først i 1950’erne, at briterne ‘opdagede’ Pomerol, og specielt dens mest berømte ejendom, Petrus; og i 1943 kostede Petrus stort set det samme som en anden cru vin i den nedre ende. Det har ændret sig markant siden!

Den mest succesfulde af Libournes købmænd var Jean-Pierre Moueix, som specialiserede sig netop i Pomerol. Han erhvervede sig blandt andet en række ejendomme i Pomerol som f.eks. La Fleur-Pétrus, Château Latour og Château Trotanoy samt senere Château Petrus, og sælger stadig en betydelig del af den vin, der hvert år produceres i Pomerol.

Klima og jordbund
Klimaet er stort set det samme som i resten af Bordeaux, måske en anelse mere kontinentalt end i Médoc. Det ses blandt andet ved større temperaturudsving på dagen gennem vækstsæsonen. Største udfordringer er frost under knopskydningen, dårligt vejr under blomstringen og hagl.

De bedste vine fra Pomerol produceres i den østlige del, med nabo til Saint-Émilion. Her er også den højeste del af plateauet, som overvejende er lag af grus blandet med ler. Det er også her, man finder de tre nok bedste slotte, Pétrus, Lafleur og Le Pin. Dér hvor Petrus har sine marker, er jorden også kendt som bouttonière, hvor der er omkring 20 hektarer med en blålig ler, som giver et specielt udtryk i vinene. Petrus har marker på cirka halvdelen, og ni andre slotte deler resten. Mod vest bliver det mere sandet, og vinene er her lettere.

Merlot dominerer
Det er merlot, der dominerer, og meget mere end hos naboerne Fronsac og Saint-Émilion. Det, at merlot er så dominerende, betyder også, at i år med problemer med blomstringen kan området blive hårdere ramt end andre områder, som har andre druer, de kan benytte. Bl.a. i 1984 og 1991, hvor der stort set ikke blev produceret noget vin i Pomerol. Ud over merlot benyttes også cabernet franc men sjældent over 20% i en vin. Man finder også en smule malbec og cabernet sauvignon, som også er godkendte druer. Sidstnævnte benyttes dog oftest i husenes andenvine.

Selve vinproduktionen er meget traditionel. En stor del maskinhøstes og fermenteres to-tre uger, inden de modner 18-20 måneder på egetræsfade. Der er dog to skoler: Den ene drevet af Michel Rolland, som lader druerne hænge længe, så alkoholen og koncentrationen er høj, samt modner på en stor andel af nye franske fade. Den anden skole er den mere klassiske, hvor man høster tidligere, og hvor elegance er mere i højsædet.

Ingen klassificering
Pomerol er også usædvanligt i at være den eneste af Bordeaux’s store vindistrikter, der ikke har en officiel klassificering. Det er generelt sammenlignet med nabo-distrikterne ydmyge vingårde, og det er egentligt kun Château de Sales, der har en bygning, som oser af storhed og vinmarker på over 40 hektarer Om det er dette kombineret med det forholdsvis lille område og et godt naboskab, der har gjort, at man ikke har haft behov for en egentlig klassificering, skal være usagt. Men klassificering eller ej, så er prisen på vinene stadig en god indikator for kvaliteten. De mest eftertragtede vine, afhængigt af årgangen, omfatter Château Petrus, Lafleur, Le Pin, La Conseillante, Trotanoy, Certan de May, La Fleur de Gay, L’Église-Clinet, Clinet, L’Évangile, Latour-à-Pomerol og Vieux-Château-Certan.

Især Petrus’ succes, hvis vine prismæssigt ligger langt over priserne i Médocs første cruer, afspejles af den globale efterspørgsel, specielt fra investorer. Mens det samme ikke helt sker for vinhusene Lafleur, Le Pin, L’Église-Clinet og La Fleur de Gay— på trods af, at kvaliteten her ikke er langt fra Petrus.

Ud over de mere kendte huse er der en række små vingårde, der sælger vinene lokalt og ofte til turister. Og man ved godt, hvad en Pomerol skal koste. Desværre står kvaliteten af en stor del af disse vine ikke mål med prisen. Grunden til, at disse eksisterer i stort tal skal nok også ses i lyset af, at der ikke findes kooperativer i Pomerol.

Stilen
Stilmæssigt er en stor Pomerol en vin med en moden og koncentreret frugtig bouquet med røde bær, mokka, mørk chokolade, ofte trøfler og fadnoter. En god harmoni med frugt- og garvesyre, balance med en silkeblød og smidig struktur og en god dybde i vinen. Ofte velegnet til at nyde fire-fem år efter høsten— og 10-12 år for de helst store vine.

Lalande de Pomerol
Lige nord for Pomerol finder man Lalande-de-Pomerol, adskilt af Barbanne-bækken. Som i Pomerol er det også merlot, som er dominerende, men man møder ud over cabernet franc også cabernet sauvignon og malbec. Der er to byer, Lalande-de-Pomerol og Néac. Specielt omkring Néac finder man en jordbund med ler og grus, som kan minde om den, man finder i Pomerol. Det er også her, de bedste vine i Lalande-de-Pomerol laves. Omkring Lalande er det en mere sandet jord, og man støder oftere på cabernet franc her. Tidligere var de to byer da også to forskellige områder, men i 1954 blev de slået sammen. Igennem flere år var vinene fra Néac endda mere værdsatte end vinene fra Pomerol. Udbyttet er noget højere end i Pomerol, og en stor del af vinen sælges da også som bulk. Men der er de senere år kommet flere gode producenter til, som tager området seriøst og producerer flotte vine— ofte bedre end flere Pomerol-vine. Vinene fra Lalande de Pomerol kan drikkes efter tre-fire år, men de kan gemmes længere. De har mange af de samme karakteristika som Pomerol men mangler ofte dybde og koncentration.

Vingårde, det er værd at holde øje med

Château Taillefer
Antoine Moueix købte i 1923 Château Taillefer. I dag er det femte generations Claire Moueix, der i 2013 overtog ejendommen sammen med hendes mand Cyril Basteau. Château Taillefer er en historisk ejendom i Pomerol. Det er et af de cru-slotte, der blev noteret på kortet over Frankrig, som blev optegnet i 1776 af ​​Louis XV’s geograf. Senere også i Napoleons jordregister, hvor Château Taillefer, dets kældre og dets jorde blev beskrevet med den største præcision. Siden har alt været dyrebart bevaret i over to århundreder. Markerne omgiver slottet, der ligger på Pomerols plateau. De 12 hektarer er beplantet med merlot og cabernet franc. De berømte jernaflejringer giver vinen kompleksitet med mineralitet og aromaer af trøfler og violer. De ældre fortalte gennem generationer, hvordan plovens jern blev slidt ved at løfte og vende jorden i vinmarkerne, som indeholder jernoxid. Deraf navnet Taillefer, som betyder “jernet slides”.

Château Mazeyres
Slottet, som ligger i den nordlige del af Pomerol, tæt på byen Libourne, er siden 1992 blevet forvaltet af Alain Moueix, som også forvalter Château Fonroque i Saint-Émilion. Begge ejendomme introducerede biodynamik i 2012, og Château Mazeyres blev endeligt certificeret i 2018. Der arbejdes med 22 hektarer, fordelt på 96% merlot og 4% cabernet franc. Førstevinen er Château Mazeyres og andenvinen Le Seuil de Mazeyres. Alain Mouiex har altid søgt det elegante og terroirbaserede udtryk i sine vine, og med omlægningen til biodynamik har vinene fået et meget distinkt udtryk.

Château Tournefeuille, Lalande-de-Pomerol
Château Tournefeuille ligger i Néac lige på grænsen til Pomerol og med udsigt lige over på Petrus. Vinstokkene er i gennemsnit 25 år gamle og er plantet i ler- og grusholdig jord. Ejendommen blev erhvervet af Francois Petit i 1998, og siden har han brugt mange ressourcer på dels de 15 hektarer marker samt selve vingården. Specielt vingårdens eksponering er ideel til modning af merlot og cabernet franc, og på få år har Tournefeuille placeret sig selv i toppen.

Château Petrus
Château Petrus, eller rettere bare Petrus, er for mange den ultimative kultvin. En vin, hvor efterspørgslen altid overstiger udbuddet, og hvor der ingen rimelighed er mellem prisen og vinen i glasset; og så alligevel en yderst flot og elegant vin, som man bør opleve i det mindste én gang i livet.

Petrus har 11,4 hektarer at gøre godt med, alle placeret på toppen af plateauet i den allerøstligste del af Pomerol-appellation, dér hvor jordbunden har en særlig jern- og lerholdig sammensætning, der har vist sig at passe fremragende til de merlot-stokke, som nu udgør 100% af beplantningen. Tidligere var der også en del cabernet franc, men da frugten fra disse vinstokke i en årrække aldrig kom med i den endelige vin, blev disse vinstokke revet op og erstattet med mere merlot.

Petrus var et af de første slotte, som begyndte at grønthøste for at koncentrere druematerialet, og i visse årgange er det i dag mere end 50% af udbyttet, som bliver sorteret bort. Høsten er lang, for hver drue plukkes på det helt optimale tidspunkt, og det er ikke unormalt, at man høster i hele 14 dage på slottets marker. Vinen gærer i beton, inden den modner 19 måneder på 50% nye fade og 50% brugt én gang.

Resultatet er år efter år en af de mørkeste, mest dramatiske og mest kompakte Bordeaux-vine på markedet, der ved siden af frugten og fylden hyppigt også kommer med så meget drive og syre, at nydelsen sjældent står mål med renomméet, hvis den bare åbnes og skænkes inden for sine første ti leveår. Petrus kræver tid, også selvom Olivier Berrouet, der kom til som vinmager i 2008, har fået tilført vinen lidt større saftighed.

Vine fra Pomerol, som er værd at prøve — og stadig til at betale

Château Bon Pasteur 2018. Pris ca. 400 kr.
En del toast i duften. Koncentreret vin med en flot syre og en del tannin. Modne brombær, mørk chokolade, espresso og vanilje i smagen. Lang, vedvarende eftersmag. En vin, der kan gemmes mange år. 95

 
Château Taillefer 2018. Pris ca. 300 kr.
Intens og meget mørk. Mineralsk i udtrykket med sorte bær, mokka, sort peber og toastpræg. Yderst velbalanceret med en flot, lang afslutning. 94

 
Château La Croix de Gay 2018. Pris ca. 350 kr.
Intense, mørke bær i næsen. Flot frugt med brombær, mokka, peber og vanilje i smagen. Pæn koncentration pakket ind af en flot syre. Lang afslutning. 94

Château Clinet 2018. Pris ca. 700 kr.
Masser af mørke bær i duften. Brombær, krydderier, lakrids og vanilje. Yderst flot balanceret, masser af koncentration og en lang, flot afslutning. 94

Andre vine fra Pomerol:

Château Lécuyer 2018. 93

Château Lécuyer 2016. 93

Clos de la Vielle Eglise 2018. 92

Château Vieux Maillet 2018. 92

Château La Commanderie 2018. 92

Château Taillefer 2016. 92

Château Mazeyres 2016. 92

Château Mazeyres 2018. 92

La Clémence 2018. 91

Château Taillefer 2017. 91

Château Beauregard 2018. 92

Château La Cabanne 2018. 91

Château Gazin 2018. 90

Château La Pointe 2018. 93

Château Mazeyres 2017. 90

Clos Vieux Taillefer 2018. 88

Lalande de Pomerol

Château de Chambrun 2018. 92

Château Tournefeuille La Cure 2016 92

Château Moncets 2018. 91

Château Tournefeuille 2018. 91

Château Tournefeuille 2016 91

L’Aubroisie 2018. 90

Château Maine-Chaigneau 2018. 90

La Sergue 2018. 90

Château Grand Ormeau 2018. 89

Château St Jean de Lavaud 2018. 89

Hovedparten af vinene fra Pomerol sælges via négocianter og kan derfor købes hos flere danske importører.