Det begyndte med ni kammerater, som ville lave whisky for sjov i en slagtehal. Nu er det blevet mere alvorligt og en forretning med et stort potentiale.

Hvad der tilbage i 2005 blot skulle have været en lille hygge-virksomhed for de ni kammerater er endt i et eventyr på en forblæst og regnmættet mark i Stauning i Vestjylland. Efter at have startet med at producere et par hundrede liter whisky årligt, primært til eget forbrug, blev det mere og mere alvorligt, og whiskyerne blev efterspurgt i whiskykredse.

Senere kom de ihærdige vestjyder ved et tilfælde i kontakt med whisky-guruen Jim Murray. Han smagte på de vestjyske dråber og konstaterede, at ”Whisky-elskere vil dræbe deres mor for at få fat i sådan en flaske her…” Og så fik også top-restauranter som f.eks. Noma øjnene op for den vestjyske whisky. Og alt, man producerede, blev solgt på ingen tid.

Det helt store forretningsmæssige gennembrud kom i 2015, hvor spiritus-giganten Diageo valgte at investere over 100 millioner kroner i aktieselskabet bag Stauning Whisky. Tanken var at bygge et helt nyt destilleri; og i 2018 var der så indvielse.

Ved siden af den gamle firlængede gård, hvor produktionen indtil nu er foregået, er der bygget en ny 5.000 kvadratmeter stor malthal med ovn, tapperi og ikke mindst 24 nye kobberkedler.

Der gulvmaltes stadig, og vel og mærke ikke kun for turisterne, som man ser det få steder i Skotland, hvor det stadig foregår. Her gulvmaltes alt, som benyttes i produktionen. Kornet, som kommer fra lokale landmænd, spredes ud, og der bliver tilsat lidt vand, så kornet begynder at spire. Metoden er gammel og ineffektiv, men hos Stauning Whisky er det vigtigt at fastholde glæden og benovelsen ved håndværket. Herefter tørres det enten med eller uden røg. Der er i alt fire maltegange på hver 55 x 5,5 meter. Der benyttes en egenfremstillet kornvender, og kapaciteten er 3.300 tons årligt.

Det var vigtigt, at der ikke blev ændret i måden, man laver whiskyen på, forklarer en af de oprindelige stiftere, CEO Lasse Vesterby. Metoden skulle bare skaleres så godt, som det nu kunne lade sig gøre.

Der mæskes i to store kar med en kapacitet på hver 28.000 liter. Herefter føres mæsken gennem et sindrigt system af rør til de otte store gæringskar på hver 28.000 liter lavet i stål. Fermenteringstiden er dog anderledes end tidligere, da tankene er væsentlig større. I dag tager fermenteringen omkring fire dage.

Der var produktionsfolk fra Diageo, der synes, det ikke var hensigtsmæssigt, fordi man kunne lave den samme volumen af alkohol på en nemmere og mere effektiv måde, forklarer Lasse. Man kunne for eksempel have lavet to store kobberkedler. I stedet har de lavet 24, som de hver især skal kontrollere. Der er 16 wash-kedler og otte spirit kedler, alle fra Abercrombie. Hver kedel er på 2.000 liter, som opvarmes over åben ild.

”Men det er ikke det, vi vil. Vi vil fastholde det, vi har i dag,” fortsætter Lasse. ”Selv om nogen synes, det er en lille smule skørt, synes andre heldigvis, det er fedt at gå tilbage til de gamle dyder. Og størrelsen af kedlerne har indflydelse på smagen og karakteren. Derfor har vi valgt at lave 24 kobberkedler. Det er klart, at det giver lidt flere kedler at holde øje med og holde styr på. Men det giver også det produkt, vi gerne vil have,” siger Lasse Vesterby.

Fadene kommer primært fra USA, og der er en del brugte Maker’s Make fade i den store lagerhal. Men man møder også sherry, portvin, brandy, calvados, rom, marsala, vermouth samt japansk mizunara-egetræsfade.

Indtil 2018 producerede Stauning Whisky 80.000 liter om året. Med det nye anlæg kan de producere 900.000 liter, men de sætter dog ikke fuld skrue på produktionen med det samme. I år regner man med at producere omkring 600.000 liter.

Man kunne forestille sig, at et firma, der investerer millioner, ville have krav til økonomi, hvor og hvordan produktionen skulle foregå. Men der ligger en plan, hvor langt størstedelen af whiskyen skal lægges på lager og modne, mens man stille og roligt begynder at åbne eksportmarkederne. Her er der især fokus på Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Så på trods af coronakrise har man ikke mødt et større pres fra ejerne til at øge salget.

Af de ni oprindelige kammerater er tre af dem i dag fuldtidsansatte i virksomheden, men de er alle ni stadig med i Stauning Whisky.

Senest har Stauning i fællesskab med designere fra Everland og den danske kunstner Asbjørn Staunstrup Lund skabt nye, iøjnefaldende flasker, der samtidigt vokser fra at rumme 50 cl til 70 cl whisky.

Designet er nordisk inspireret, mens illustrationerne på flaskerne afbilleder hver af de ni venner, lokalområdet, kobberkedlerne og deres særlige gulvmaltning. Det diagonale sorte snit på flaskerne repræsenterer det skrånende trætag på det nye destilleri i Stauning— og er samtidigt en cadeau til vestkystens historiske fiskerhytter.

Det nye design kommer til at pryde Staunings tre kernewhiskyer, som også bliver destilleriets tre fyrtårne fremadrettet: Rye Whisky, KAOS Triple Malt Whisky og Peat Single Malt Whisky. Hver variant kendetegnes med en farve: Guld for Rye, mørk rød for KAOS whisky og grøn for Peat.