Det er besluttet at ændre reglerne for Chinati Classico Gran Selezione som er den øverste i klassificeringspyramiden for Chianti Classico. De nye regler skal nu nedelig godkendes af landbrugsministeriet hvorefter de kan træde i kraft.

Fremover vil der være krav om at Gran Selezione skal indeholde minimum 90% sangiovese og at resten skal være Colorino, Malvasia Nera, Sanforte, Canaiolo, Mammolo og Pugnitello. Og dermed ingen af de internationale druesorter. Endvidere vil der være mulighed for at tilføje Unità Geografiche Aggiuntive (UGA). UGA’erne knytter sig til i alt elleve vinbyer: Castellina, Castelnuovo Berardenga, Gaiole, Greve, Lamole, Montefioralle, Panzano, Radda, San Casciano, San Donato in Poggio og Vagliagli.

Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, ”klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnuovo Berardenga og Poggibonsi i Siena-provinsen, samt Barberino Val d’Elsa, San Casciano og Tavarnelle Val di Pesa i Firenze-provinsen. Kommunerne strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsa-dalene til vest.