De største ændringer for Cava bliver introduceret i det nye år. Et nyt kvalitetsniveau med navnet Cava de Guarda vil blive introduceret, hvor vinstokkene skal være minimum 10 år gamle samt dyrket økologisk. Endvidere må høstudbyttet ikke overstige 10.000 kg per hektar. Cava de Guarda bliver navnet for vine som har andengæret på flaske mere end 9 måneder. For over 18 måneder vil det være Cava de Guarda Superior.

For den nuværende kategori vil Cava Reserva øge sin modningstid fra 15 til 18 måneder. Gran Reserva vil have minimum 30 måneders modning, mens Cavas de Paraje Calificado fra godkendte enkeltmarker vil have 36 måneder. Reserva, gran reserva og paraje calificado vil fra 2025 udelukkende være økologiske.

Også følgende nye geografiske zoner vil kunne benyttes på etiketten: Comtats de Barcelona hvilket vil være Cava from Katalonien (og inkludere sub-zonerne Valls d’Anoia-Foix, Serra de Mar, Conca del Gaia, Serra de Prades og Pla de Ponent), Ebro Valley (incl. sub-zonerne Alto Ebro og Valle del Cierzo), Viñedos de Almendralejo og Levante.

Endelig vil vinhuse som selv presser og vinificerer kunne benytte ”Integral Producer” på etiketten. Med de nye regler håber man at opfattelsen af Cava kvalitetsmæssigt vil stige.