På besøg hos Knaplund Destilleri 

Af Carsten Hering Nielsen & Thomas Rydberg

Lidt længere mod vest, nærmere betegnet i Knaplund nær Tarm, ligger Danmarks nyeste destilleri. På en tidligere efterskole lever den amerikanske drøm om eget destilleri med bourbon, Harley Davidson og western-artifakter i bedste velgående. Manden bag er Karl Povlsen. Karl er født i 1964 og opvokset på en gård, hvilket i første omgang også blev bestemmende for hans uddannelses- og karrierevalg. Karl blev uddannet landmand og jordbrugsteknolog, og han har i mange år arbejdet i landbrugsmaskinebranchen. Men der har hele tiden været et iværksættergen i blodet på ham, så han har altid haft noget at pusle med ud over landbruget.

Og han har virkelig været vidt omkring. På et tidspunkt var han i ti år selvstændig møbelimportør med 20 ansatte og salg til hele Europa. Derefter var han, som han selv siger, nok lidt for tidligt ude med en bedrift, der solgte ‘grønne grise’. Det var rigtigt set, men alt for tidligt, og der var dengang endnu ingen, der ville betale merprisen for svinekød, der var frembragt under mere dyrevenlige betingelser. Omkring 2006 var Karl Povlsen gået videre til et indendørs golfanlæg med kunstgræs og havde som en del af firmaet også etableret sin egen Par 3 golfbane.

Vejen til Knaplund
Umiddelbart er der jo intet af ovenstående, som peger i retning af Knaplund-— endsige af et mikrodestilleri. Da Karls tanker i første omgang begyndte at gå i den retning, var det nok nærmere idéer om et mikrobryggeri eller en vingård. Men under en ferie på Bornholm kom han ind forbi Jesper Paulsen på Lille Gadegård mellem Aakirkeby og Pedersker, og her stiftede han bekendtskab med noget af det første danske whisky. Tanken satte sig i baghovedet, men der blev ikke gjort noget ved det i første omgang.

For Karl havde fået et godt arbejde i Skjern, hvor han arbejdede med maskiner og reservedele til have, park og skov. Han endte som europæisk produktchef, og rejste meget, også til USA. En af de første messebesøg var tilfældigvis i Louisville, der som bekendt er en central by i bourbonstaten Kentucky. Her skulle tiden slås ihjel med et eller andet, så han kørte en tur ud på landet og besøgte Jim Beam. Det var interessant, og når næste besøg blev planlagt, sørgede han hver gang for at besøge et nyt destilleri. Han fik også smag for canadisk whiskey, og til at begynde med var det Crown Royal og Canadian Club, der var de foretrukne.

Men det var ikke kun bourboninteressen, som Karl fik med fra sit arbejde i maskinbranchen. Det var også her, han mødte Mathilde Ingvardsen, som han i dag danner par med. De to begyndte gradvist at kigge efter mulighederne for at etablere et sted sammen, og Karls iværksættergen— og ikke mindst selvstændighedsgen— stod centralt i det arbejde. Etableringen af en virksomhed var spændende nok, men han ville også selv bestemme hvad, hvornår og hvordan, og så er det jo et vilkår, at man selv må finde pengene. De sikrede selv finansieringen sammen med banken og et bidrag fra de lokale LAG-midler, da de en dag så mulighederne i Knaplund Efterskole; og så var vejen banet.

Forretningsidéen
Fra sine ture til USA vidste Karl, hvordan bourbonbranchen havde været helt nede, og at den var på vej op igen med hastige skridt. Han kunne på nært hold følge boomet på sine rejser, og måden, som de gjorde det på i USA, gav ham koblingen til destilleriet, der skulle kombineres med det, der på nudansk hedder oplevelsesøkonomi. Det skulle ikke bare være et sted, hvor man købte en flaske og sagde pænt farvel igen, men gerne et sted, som kunne byde på oplevelser, fest og farver i samme forbindelse. Med de rummelige rammer på Knaplund var det jo åbenlyst at skabe events som firmature, teambuilding, familieudflugter, bachelor parties og herreture. Så det har de gjort.

De tilbyder bl.a. de tre gange to B’er: Barbeque & Burgers, Beer & Bourbon samt Bed & Breakfast. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan det kan kombineres på en interessant måde, alt efter hvad man er ude efter. Det kan ikke skjules, at Karl Povlsen er rigtig meget inspireret af, hvad han har set i USA. Han har selv opsøgt de forskellige steder og forsøgt at gå bagom og er decideret blevet venner med ejerne af nogle små destillerier i USA, som han har fulgt, siden de startede op. Et af dem er bl.a. Hartfield Distillery i Paris nær Lexington, som der allerede bliver samarbejdet med. Det er jo lidt andre forhold derovre, som Karl bemærker— bl.a. har de været med i et projekt, hvor der er blevet solgt en million cigarer med deres whiskey. Det giver et lille plus på selvtillidskontoen, når man har været en del af sådan noget. Karl og Mathilde håber, at der også i Danmark er folk, der har mod på at vælge den skæve vinkel og lave noget ud over det sædvanlige sammen med de to på Knaplund Destilleri.

Det faglige
Det var lidt vanskeligt at finde ud af regler og at komme i gang i Danmark. Det var allerede omkring 2012-2013, at de begyndte at undersøge, hvad der skulle til for at lave noget i den retning. Siden da har Karl arbejdet nogle dage på destillerier i USA og taget nogle hands-on-kurser på American Distillers Institute. Han har været på Gin School i London, hos Jensen i Bermondsey, og han har taget et destillatørkursus i Holland. Udbyderen her hedder iStill, et hollandsk kedelfirma, og det har betydet, at destilleriet har købt en hybridkedel af det mærke. Den skal supplere forretningens anden kedel fra amerikanske HillBilly Stills, der er tænkt at skulle bidrage til oplevelsesdelen, så folk i løbet af et kursus kan være med i alle whiskeyproduktionens faser og slutte af med at hælde deres egen frembragte råsprit på fad.

Porteføljen af produkter er tænkt med American style whiskey i centrum og gin på lokale botaniske smagsgivere. Dertil kommer det, der må ses som et nybrud på de danske destillerier, nemlig Moonshine. Karl vil gerne genskabe lidt af stemningen fra Moonshiners på Discovery Channel— men skabt fra kvalitetsråvarer og med oplevelsen som en central komponent. Der skal laves flere versioner, både klar og lagret, samt de mere moderne amerikanske udtryk, Flavoured Moonshine (eksempelvis med ingefær/hindbær) og Flavoured Whiskey (med bl.a. honning). Dertil kommer udviklingen af et produkt, hvor man ved hjælp af træspiraler kan lave flaskelagring og derved frembringe sin helt egen stil.

Corona-tiden har dog haft sine konsekvenser for Knaplund, som ikke har kunne have så mange gæster og events, men i stedet aldrig har destilleret så meget som i 2020. Langt mest gin, som nærmest er eksploderet i interesse. Og desværre har det heller ikke været muligt at rejse “over there”, så produktion af ny bourbon bliver først i år. Og det vil nok ærgre Karl, for hans Straight Bourbon Atlantic Aged har netop fået 96,5 point hos Jim Murray, så Knaplund er i dén grad kommet på landkortet, også hos amerikanerne.

Der produceres også meget små mængder af egen whisky, som er klar om et par år. Bliver spændende at se, hvordan den vil tage sig ud.