Bordeaux har haft det svært og lider stadig med vine som ikke helt holder når man vurderer kvalitet og pris. Dette skyldes især, vi har fået øje på tilsvarende vine fra Chile, Sydafrika og andre oversøiske lande som på de samme druer har en betydelig bedre sammenhæng mellem det man får i glasset og så hvad man giver for det. Men det gælder naturligvis ikke alle vine fra Bordeaux og et godt eksempel er ugens bedste vin som til en ganske fornuftig pris viser at man stadig kan få flotte vine fra verdens største vinområde. Ugens bedste køb er en flot og vellavet vin fra det østlige Spanien hvor man får masser af frugt og varme krydderier uden at savne noget.

  

Celler del Roure Vermell 2019, Spanien.  5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Vin på grenache og den lokale mandó fra Valencia. Lys og imødekommende vin med masser af karakter. Let og frugtig med vilde krydrede noter, røde bær og roser i smagen. Vellavet og spændende vin med en fin krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 13%
Set hos D-Wine.dk til 85 kr. tilbudspris


Falesco Tellus Merlot 2015, Italien.  4 stjerner
Diskret i næsen. Pæn koncentration med sorte bær, mocca, tobak og strejf vanilje i smagen. Ikke specielt intens og kort i smagen. Rimelig allround vin til prisen. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Supermarco til 60 kr. tilbudspris


Colombelle Rosé 2020, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Masser af hindbær i næsen. En simpel syrlig men ganske vellykket rosé. Masser af umiddelbar frugt pakket ind af en pæn syre. Ikke megen dybde men fin ligefrem vin. 88
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Erik Sørensen Vin til 65 kr. tilbudspris


Louise Dubois Chardonnay 1885 2019, Frankrig.  2 stjerner
Meget diskret i både næse og smag. Lette fersken, melon og citrusnoter i smagen, men meget vandet og anelse bitter. Skuffer! 83
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos MENY til 75 kr. tilbudspris


Domaine La Croix Belle Le Champ du Log 2018, Frankrig.  4 stjerner
Syrah og grenache fra det sydfranske. Frugtig meget umiddelbar vin med masser af sorte bær og krydderier i smagen. Vellavet med en saftig pæn afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Winefriends til 85 kr. tilbudspris


Speri Valpolicella Classico 2019, Italien. 4 stjerner
Lys, let og frugtig vin drevet af røde kirsebær, lette krydderier i smagen. Fin balanceret med en saftig afslutning. 88
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 95 kr. tilbudspris


Fuentespina Reserva 2016, Spanien. 5 stjerner GODT KØB
Masser af sorte bær i næsen. Pæn koncentration og masser af fadpræg, men velintegreret. Fin frugt intensitet og en lang krydret afslutning. Klassisk vellavet riserva fra Ribera del Duero. 90
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 99 kr. tilbudspris


Montessu Isola dei Nuraghi 2017, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Blend af carignan med en række andre primært bordeaux druer. Krydret i udtrykket med sorte kirsebær, tørrede roser, oliven og toastnoter. Medium koncentration og en fin saftig afslutning. 91
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Philipson Wine til 110 kr. tilbudspris


Daniel Rion Bourgogne Passetoutgrain 2017, Frankrig. 4 stjerner
Mørke krydrede skovbær i næsen. En mørk pinot noir med sorte let bitre bær, krydderier, violer og strejf vanilje. Pæn koncentration, lidt mindre intensitet og en møkr krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos dvin.dk til 100 kr. tilbudspris


Hook Ladder Pinot Noir 2017, Californien. 4 stjerner
Masser af solmodne bær i duften. En varm og krydret vin med masser af modne jordbær, syltede kirsebær og vanilje i smagen. Klassisk Califonisk varmt udtryk men med en fin ren og intens frugt. 89
Alkoholprocent: 14,2%
Set hos Jysk Vin til 169 kr. tilbudspris


Emiliana Salvaje 2018, Chile. 5 stjerner GODT KØB
Blend af syrah og roussanne uden tilsat svovl. Mørk og frugtig i udtrykket med sorte bær, krydderier, urter og violer. Meget ren og ligefrem med en fin frugtig lang afslutning. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos Irma til 89 kr. tilbudspris


Avenhoorn Shiraz Merlot 2019, Sydafrika. 4 stjerner
Mørk krydret næse. Pæn koncentration. Let tørhed og bitterhed i smagen med sorte bær, krydderier og vaniljenoter. Simpel og en smule sødmefuld i eftersmagen. 86
Alkoholprocent: 15%
Set hos Aldi til 55 kr. tilbudspris


Columbia Winery Merlot 2016, USA. 4 stjerner
Mocca og mørke krydderier i duften. Pæn koncentration og klassisk merlot med brombær, mocca, mørk chokolade, tobak og toastnoter i smagen. Bløde og runde tanniner. Fin krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos MENY til 120 kr. tilbudspris


The Family Coppola Cabernet Sauvignon 2017, Californien. 4 stjerner
Varm krydret næse. Solmoden frugt i smagen med solbær, tobak, varme krydderier og vanilje. Rund og imødekommende med en let tør krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,1%
Set hos Otto Suenson til 129 kr. tilbudspris


Love Symbol Grenache 2018, Australien. 4 stjerner
Lys med parfumerede noter i duften. Saftig og imødekommende med masser af solmodne bær, sød lakrids, krydderier og vanilje i smagen. Fin balance og længde. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Vinotto til 109 kr. tilbudspris


Palacio de Villachica 2017, Spanien. 5 stjerner GODT KØB
Tæt mørk vin med Ribera del Duero. Fyldig med masser af brombær, mocca, tobak og vanilje. En moderne crianza med en del ny fad. Vellavet med en lang afslutning. 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 109 kr. tilbudspris


Chateau Ferreyres L’Eveil des Sens 2018, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Mørk tæt næse med masser af intense sorte bær. Fyldig med masser af brombær, mocca, mørk chokolade, tobak og vanilje i smagen. Den høje alkohol velintegreret. Flot balanceret med en lang afslutning. Ganske flot Bordeaux vin og en smule atypisk i stilen. 91
Alkoholprocent: 15,5%
Set hos Thewinecompany til 125 kr. tilbudspris


Irrepetible Red 2018, Spanien. 4 stjerner
Diskret i næsen med mere intens i smagen med masser af røde bær og krydderier. En simpel men ligefrem vin i stilen. Ikke specielt koncentreret og drevet af frugten. 85
Alkoholprocent: 14%
Set hos Lidl til 50 kr. tilbudspris


Spier First Edition 2017, Sydafrika. 5 stjerner GODT KØB
Cape Blend med sorte rene bærnoter i duften. Pæn koncentration og i smagen solbær, bormbær, lakrids, peber og vanilje. Flot balanceret og ender saftigt og krydret. Ganske flot vin til tilbudsprisen. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 67 kr. tilbudspris


Tator Primitivo 2019, Italien. 4 stjerner
Mørk krydret og varm næse. Koncentreret og sødmefuld i smagen med svesker, sorte blommer, sød lakrids og vanilje. Savner lidt mere friskhed men ellers pæn klassisk primitivo. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos SPAR til 90 kr. tilbudspris


Exalte Gamay Rosé 2020, Frankrig. 4 stjerner
Jordbær i duften. Sødmefuld i smagen med hindbær, ribs og blomsternoter. Fin let rosé til terrassen. 86
Alkoholprocent: 13%
Set hos SPAR, MENY til 50 kr. tilbudspris


Le Jardin Cabernet Franc Rosé 2020, Frankrig. 4 stjerner
Masser af røde bær i duften. Meget ligefrem i udtrykket pakket med røde bærnoter og lyse blomster. Let og simple, men fungerer. 87
Alkoholprocent: 12%
Set hos MENY til 60 kr. tilbudspris


Stahl White Blend 2020, Tyskland. 4 stjerner
Citrus og blomster i næsen. Frisk og ligefrem vin med masser af grønne æbler og citrus i smagen. Spinkel men med en sprød afslutning. 88
Alkoholprocent: 11,5%
Set hos Mr. Ruby til 85 kr. tilbudspris


Rowan’s Ridge Sauvignon Blanc 2020, Sydafrika. 4 stjerner
Stikkelsbær i duften. Syrerig med masser af grønne æbler, citrus og blomsternoter i smagen. Lidt spinkel men fin balance især med syren. Sprød afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos AMKA til 80 kr. tilbudspris


Francois et Julien Pinon Vouvray 2019, Frankrig. 5 stjerner
Gule æbler i duften. Flot syrlig og tør vin med en pæn intensitet af fersken, abrikos, citrus og lyse krydrede noter. Medium koncentration. Flot balanceret med en fin lang afslutning. 91
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Vinspecialisten til 249 kr. tilbudspris


Pfaffl Grüner Veltliner vom Haus 2019, Østrig. 4 stjerner
Citrus i duften. En let og frugtig vin med melon, citrus og hvid peber i smagen. Medium koncentration. Fin balance om end ikke så lang i smagen. 87
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Skjold Burne til 85 kr. tilbudspris


Schmitges Riesling Vom Haus 2020, Tyskland. 4 stjerner
Røde æbler i næsen. En meget frugtig og umiddelbar riesling med æbler, fersken, citrus og blomsternoter. Medium koncentration pakket ind af en fin syre. Sprød afslutning. 88
Alkoholprocent: 12%
Set hos Propperiet til 79 kr. tilbudspris


Rossogrande Le Arche 2018, Italien. 4 stjerner
Masser af kirsebærnoter i duften. Krydret let bitter i smagen med røde kirsebær og vaniljenoter. Simpel, frugtig med en krydret afslutning. 86
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Bilka til 33 kr. tilbudspris


Berne Romance Rosé 2020, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Masser af røde bær i duften. En vellavet elegant rosé med masser af bærintensitet og blomsternoter i smagen. Fin koncentration og længde. 90
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Theis Vine til 100 kr. tilbudspris


Teatro Latino Montepulciano d’Abruzzo 2019, Italien.  4 stjerner
Sorte bær i duften. Mørk i udtrykket med animalske noter, lakrids, brombær og urter. Anelse tørhed men fin koncentration og længde. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos WineFamly til 63 kr. tilbudspris


Masi Campofiorin 2017, Italien.  4 stjerner
Meget frugtig i udtrykket. Masser af kirsebær, jordbær, krydderier og violer i smagen. Simpel men vellavet vin. Frugtig afslutning. Fire store stjerner. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Føtex til 65 kr. tilbudspris


Chateau de Panigon 2017, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Cru Bourgeois fra Medoc. Let urtede med solbærblade i duften. Saftig og krydret med solbær, tobak, lette urter og strejf vanilje. En vellavet og imødekommende vin med en pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Bilka til 75 kr. tilbudspris