To vine væltede mig omkuld og fik de sjældne seks stjerner i ugens vintest. Og det var to klassiske vine! Den første fra Rioja i den moderne stil på grenache, som gør den så saftig og imødekommende. Og viser at Rioja har mange strenge at spille på. Den anden vin er en mere kraftig og krydret vin fra Ventoux, som desværre nok mest er kendt for bjerget end for vinene, som i min optik er forrygende og oversete i Rhônedalen.


Hospices de Beaujeau Gamay 2019, Frankrig.  4 stjerner
Meget frugtig og umiddelbar vin. Masser af røde bær, violer og strejf vanilje i smagen. Imødekommende og velbalanceret med en fin saftig afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Supervin til 110 kr. tilbudspris


Trapiche Medalla Malbec 2017, Argentina.  5 stjerner GODT KØB
Varme modne jordbær i duften. Koncentreret vin med masser af blommer, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Klassisk og vellavet malbec. Pæn syre og en mellemlang frugtig afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Føtex, Bilka til 75 kr. tilbudspris


Mauro Molino Langhe Nebbiolo 2018, Italien.  5 stjerner
Lys med lyse hindbær og ribs noter i duften. En del tannin med medium koncentration og i smagen røde kirsebær, roser og strejf vanilje. Meget ung med en flot friskhed og umiddelbarhed. Let tør krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Theis Vine til 135 kr. tilbudspris


Contino Garnacha 2018, Spanien.  5 stjerner
Masser af vanilje i næsen på denne Rioja vin på grenache og ikke tempranillo som man mest forbinder området med. Faddominansen går igen i smagen med masser af røde bær, roser og krydderier. En spændende atypisk vin som med fordel kan gemmes et par år så fadet integreres bedre. 91
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Jysk Vin til 195 kr. tilbudspris


Domaine de la Sarabande Misterioso 2016, Frankrig.  5 stjerner
Masser af umiddelbare sorte bær i næsen. Frugtigt udtryk med en pæn koncentration og masser af sorte kirsebær, violer og vilde krydderier. Flot krydret vin fra det sydfranske. 90
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Vinmonopolet til 139 kr. tilbudspris


Hacienda Solano Vinas Viejas 2013, Spanien.  5 stjerner
Svampede modne noter i duften. Kølig i udtrykket med brombær, jordbær, tobak, champignon og toastnoter. Let tørt tanninbid og en lidt atypisk Ribera del Duero ved at være køligere og lettere. Men det klæder vinen som fremstår flot og stilren. 91
Alkoholprocent.: 14%
Set hos dvin.dk til 170 kr. tilbudspris


Chateau Pesquie Quintessence Hornsleth 2018, Frankrig.  6 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Vælter ud af glasset med sorte bær. Yderst flot og klassisk Ventoux vin med masser af fylde med sorte bær, peber og vilde krydderier. Saftig og velbalanceret med en flot lang krydret afslutning. 93
Alkoholprocent.: 15%
Set hos Philipson Wine til 130 kr. tilbudspris


Niepoort Vertente 2017, Portugal.  5 stjerner
Tinta roriz og touriga franca fra Douro. Boysenbær, blåbær, urter, vilde krydderier og vanilje i smagen. En kølig med samtidig kompleks og spændende vin med masser at byde på. Flot lang afslutning. 91
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Skjold Burne til 140 kr. tilbudspris


Borsao Tres Picos Garnacha 2018, Spanien.  5 stjerner
Kølig krydret stil med masser af karakter. Brombær, vilde krydderier, urter og strejf vanilje i smagen. En spændende og vellavet vin med en flot længde. 90
Alkoholprocent.: 15%
Set hos Laudrup Vin til 149 kr. tilbudspris


Trenza Family Collection 2016, Spanien.  5 stjerner
Vin fra Yecla lavet af de danske brødre Tofterup. Primært på monastrell. En del fadpræg i næsen. Meget koncentreret med masser af sorte blommer, lakrids, vilde krydderier og vanilje. En fuldblodsvin som kræver nogle store røde bøffer til. Lang vedvarende og varm afslutning. 92
Alkoholprocent.: 15,5%
Set hos AndrupVin til 199 kr. tilbudspris


Baron von Nemesis Shiraz 2019, Australien.  5 stjerner GODT KØB
Flot intens næse med masser af sorte bær. En klassisk Barossa shiraz med solmoden frugt, marmeladepræg, sort peber og vanilje i smagen. Vedllavet med en lang krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Vinotto til 119 kr. tilbudspris


Cimarosa Sauvignon Blanc 2020, Sydafrika.  4 stjerner
Masser af stikkelsbær i duften. Simpel ligefrem vin drevet af umiddelbar frugtige toner. Pæn syre og sprød afslutning. 86
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Lidl til 35 kr. tilbudspris


Palacios La Montesa 2017, Spanien.  6 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Vin på primært grenache fra Rioja. Lys og imødekommende i næsen. Saftig med masser af skovbær, urter, vilde krydderier og strejf vanilje i smagen. Flot balance og en lang krydret afslutning. 93
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Vinspecialisten til 159 kr. tilbudspris


Olivier & Lafont Gigondas 2017, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Mørke krydrede noter i duften. Medium koncentration men masser af kraft i vinen med sorte kirsebær, tobak, sort peber og masser af krydderier. Fin balance og rimelig dybde. Lang krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 15%
Set hos MENY til 125 kr. tilbudspris


Giuseppe Campagnola Valpolicella Ripasso 2018, Italien.  4 stjerner
Støvet varmt krydret næse. Pæn fylde med en let sødmefuld smag af bitre syltede kirsebær, tobak og vanilje. Pæn ripasso karakter og en krydret mellemlang afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Koegevinhandel.dk til 90 kr. tilbudspris


Immortelle Cotes du Rhone Villages 2018, Frankrig.  5 stjerner
Flot intens næse. Saftig og imødekommende med masser af grenache præg. Kirsebær, urter og masser af florale noter i smagen. Flot balance og en ganske spændende vin. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Winefamly til 105 kr. tilbudspris


Radford Dale Syrah 2017, Sydafrika.  3 stjerner
Moden krydret næse. Anelse bitter og tilbageholdende i smagen. Sorte bær, varme krydderier og vanilje. Forholdsvis tør og lidt kort i smagen. Kommer med for lidt prisen taget i betragtning. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Vinens Verden til 189 kr. tilbudspris


Black Blaze GSM 2019, Frankrig.  4 stjerner
Mørk krydret næse. Anelse parfumeret i smagen med cedertræ, brombær, varme krydderier og vaniljenoter. Tør og ikke så lang afslutning. Noget simpel, men til tilbudsprisen en fin vin. 86
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris


Spier The Yellow Wood 2018, Sydafrika.  4 stjerner
Blend af merlot og cabernet sauvignon. Kølig i udtrykket med solbær i næsen. Pæn fylde med masser af sorte bær, tobak og vanilje. Let tørt tanninbid i afslutningen. Pæn og vellavet Bordeaux blend men savner lidt dybde. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 99 kr. tilbudspris


Exhib’ Rosé 2020, Frankrig.  4 stjerner
Lette jordbærnoter i duften. Noget spinkel med lette lyse bærnoter, ribs og blomster i smagen. Det der er er fint balanceret. En voldsom lang i smagen. 86
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Irma, VinCooperativet.dk til 50 kr. tilbudspris


Alois Lageder Riff Pinot Grigio 2019, Italien.  3 stjerner
Lyse blomsternoter i duften. Meget let og frugtig vin med melon, limefrugt og blomsternoter. Spinkel i smagen og ikke særlig lang eftersmag. 86
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Vinoble til 99 kr. tilbudspris


Libby’s Pride Sauvignon Blanc 2019, Sydafrika.  3 stjerner
Intense noter af stikkelsbær i duften. Meget grøn og urtet i smagen på kanten til det umoden. Flot syre og meget sprød, mundrensende vin. Lidt spinkel men fin sprød afslutning. 87
Alkoholprocent.: 13%
Set hos humanaid.dk til 149 kr. tilbudspris


Domaine Mur-Mur-Ium Pinot Noir 2019, Frankrig.  4 stjerner
Tæt næse med sorte bær. En meget fyldig og kraftig pinot med sorte bær, krydderier, violer og vanilje i smagen. Alkoholen er lidt anmassende så kan med fordel nydes let afkølet. Lidt klodset og jeg savner elegancen. 87
Alkoholprocent.: 15,5%
Set hos Holte vinlager til 100 kr. tilbudspris


Cesari Cento Filari 2019, Italien.  4 stjerner
Fyldig hvidvin fra Lugana, lige syd for Gardasøen. Masser af melon i duften. Frugtig i udtrykket med fersken, røde æbler og limefrugt i smagen. Fint balanceret med en pæn frugtig afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY til 90 kr. tilbudspris


Jülg Spätburgunder Kalkmergel Trocken 2018, Tyskland.  5 stjerner
Intense røde vilde bær i næsen. En flot krydret og urtet pinot noir med masser af vilde skovbær, tobak, violer og toast i smagen. Flot balanceret og meget umiddelbar med en flot krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Mr. Ruby til 199 kr. tilbudspris