Stauning Whisky vandt forleden prisen ”Brand Innovator of the Year” ved den internationale prisfest Icons of Whisky. Prisen uddeles af det Whisky Magazine og tildeles det brand, der udviser innovativ tilgang til produkt og produktion af de gyldne dråber. 

Succesen og kvaliteten af Stauning Whisky blev til den årlige prisfest Icons of Whisky i sidste uge hyldet som ”Brand Innovator of the Year.” Whisky Magazine, der hvert år anerkender whiskyindustriens produkter, aktører og produktionssteder, giver med prisen Stauning Whisky er et stort skulderklap.

”Det er en stor anerkendelse at få, og vi er meget stolte. Særligt når det er Whisky Magazine, der uddeler sådan en pris, tager vi rosen til os, og det giver kun mere blod på tanden til at fortsætte med samme autenticitet, kreativitet og finesse,” fortæller Alex Munch, der er medstifter og CMO hos Stauning Whisky og fortsætter

”Vi har godt fat på markederne internationalt, men vi oplever at det stadig er svært for danskerne at drikke dansk whisky – det er på tide at gøre op med den fordom, så danskerne får øjnene op for kvalitetsniveauet i en lokalt produceret whisky. En anerkendelse fra Whisky Magazine sætter os på niveau med de bedste internationale producenter, og det skal vi selvfølgelig bruge til at gøre Stauning Whisky til det foretrukne valg, også lokalt.”

Prisen ”Brand Innovator of the Year” gives til et brand, der har vist en ekstraordinær kreativ tilgang til det enkelte produkt, og måden det produceres på. Stauning Whisky er en 100% dansk terroir-whisky og skabes på det lille destilleri i Vestjylland på samme måde, som da det hele begyndte – med gulvmaltning, åben ild og en nysgerrig passion for at eksperimentere.