En sjælden flaske Penfolds Grange 1951 blev solgt på auktion for 700.000 kr., hvilket er rekord for en flaske australsk vin

Det var en køber fra Melbourne der endte med at byde højest på den sjældne flaske Penfolds, den første nogensinde årgang af godsets Grange Hermitage. Salgesprisen overgik den tidligere rekord for den samme årgang af Penfods Grange som blev solgt i 2019 for 500.000 kr.

Det er den legendariske vinmager Max Schubert, der skabte Grange. Det var i 1951 han smagte de første eksperimentale årgange fra fad. Inspirationen kom fra en fire måneders rejse til Bordeaux og målet var at skabe en vin som kunne udvikle sig i 20 år og som kunne tåle sammenligning med de bedste Bordeaux-vine, men med australsk fingeraftryk.

Allerede i vinmarken blev de første ændringer lavet. Vinen som er på Syrah og Cabernet Sauvignon fra forskellige marker blev høstet tidligere end normalt. I vinkælderen firedoblede man den normale gæringstid til 12 dage, man rørte i druemosten dagligt og lagrede forsøgsvist en del af vinen på fem nye 300 liters amerikanske egetræsfade.