Det er International Whiskydag den 27. marts, hvor der formodentlig skænkes lidt mere af den populære spiritus. Hvis man ikke foretrækker at prøve det rent er her to opskrifter fra Stauning Whisky.


Stauning Smoke Signal
Traditionelt er en Rusty Nail skotsk whisky kombineret med Drambuie, en whisky likør fra Isle of Skye, som rygtes at stamme fra en gammel opskrift overleveret fra en prins Charles E. Stuart til Clan Mackinnon i 1746. Sandt eller falsk, så er Drambuie en fantastisk likør med masser af honning og vanilje. Vi mener at vores Curious New Make passer perfekt med Drambuie i vores version af en Rusty Nail med en mild cremet konsistens, og noter af røg og jordlignende umami smag. For den fulde oplevelse, er et stykke vredet citronskal i glasset essentielt.

Opskrift:
– 5 cl Stauning Peat Smoked New Make (Stauning Curious)
– 2 cl Drambuie likør
– 1 citronskal

1. Hæld ingredienserne over is i et lowball glas og rør indtil det er mildt fortyndet
2. Vrid en citronskal over glasset for at få olieekstrakterne ud, og læg det ned i glasset.
Det er det!

eller denne

Ginger & Rye Cocktail
Nogle gange kan de simple ting være lige det, som man mangler, og denne cocktail er et godt eksempel på dette. De søde noter af vanille i vores Rye Whisky er perfekt komplimenteret af en lækker og let perlende ginger ale. Husk at tilføje en forfriskende skive citron til din drink for at toppe drinken af. Vores Ginger & Rye kan fint nydes derhjemme, men lige så godt i solen på terassen, på stranden, eller hvor du har brug for en lækker forfriskning.

Opskrift:
– 4 cl Stauning Rye Whisky
– Ginger Ale

1. Byg ingredienserne op i et highball glas over is
2. Rør sammen til ingredienserne er mixet fint
3. Tilføj en skive citron

Nemmere bliver det ikke. En hurtig og lækker cocktail, der smager fantastisk af whisky og spicy ginger ale.