Elixir Distillers har besluttet at bygge et nyt destilleri på Islay. Destilleriet har stadig ikke fået navn. Destilleriet vil få kapacitet til 1.2 mio. liter alkohol på kobberkedler, mens der også laves ekstra destillerings faciliteter med andre former for destillering til brug for at lave anden form for spiritus. Udover malt vil der også blive brugt andre former for korn og det er planen også at producere gin og rom. Der vil i den forbindelse blive lavet egen køkkenhave med urter til brug.

Der vil være egen maltning ligesom på Bowmore, Kilchoman og Laphroaig og der vil blive installeret 16 washbacks og destilleringen vil bestå af 4 kobber kedler. Modningen vil finde sted i en underjordisk kælder foran destilleriet tæt på kysten.

Destilleriet kommer til at ligge på sydkysten en km fra Port Ellen og tæt på de øvrige destillerier Ardbeg, Laphroaig og Lagavulin.  Der vil desuden blive et besøgscenter samt butik som en del af destilleriet.

Elixir Distillers ejer allerede mærkerne Port Askaig og Elements of Islay