Den magiske ø — Pantelleria
Omkring 30 vingårde findes der på den lille ø Pantelleria, som ligger mellem Sicilien og Tunesien. Man dyrker druerne ‘vite ad alberello’, hvilket betyder som XXX buskvine. En teknik, man af de lokale har benyttet på øen i århundreder. Systemet kræver blandt andet, at man hvert år graver et hul omkring vinplanten, som så beskytter mod den til tider hårde blæst samt holder på fugten omkring planten. Vinen, der produceres, er en sødmefuld vin, Passito di Pantelleria, lavet på zibibbo druer – det arabiske navn for muscat de Alexandria.
I dag er vinmarkerne officielt beskyttede som en del af UNESCO. Og det anslås, der er omkring 500 hektar på øen, hvor Donnafugata er den største producent med 68 hektar, hvor druerne til deres berømte vin Ben Rye kommer fra.
Marsala
Indtil sidst i 1960’erne var Marsala en rig by med mere end 200 vinhuse. Der var gang i produktionen af marsalavin til især madlavning, og man smagstilsatte med chokolade, kaffe, jordbær og æg. Konsekvensen var, at man glemte den historisk berømte og storslåede Marsala Vergine, som kom til at stå i skyggen af masseproduktionen.
Det var araberne, som gav byen navnet Marsala (Mars Allah), Guds Havn, og historiske dokumenter antyder, der allerede i begyndelsen af 1600-tallet fandtes en vin i Marsala. Men det var dog først 170 år senere, i året 1773, hvor en storm tvang den engelske købmand Woodhouse til at afbryde sin rejse og søge ly i Marsalas havn, at vinen rigtig fik betydning for byen. John Woodhouse fik smag for de lokale vine, der mindede ham om sherry, madeira og portvin, som dengang var meget populære i England. Han sendte 50 fade (20.000 liter) til sin onkel i London for at se, hvordan kunderne reagerede og for ikke at tage nogen chancer, tilsatte han alkohol til hvert fad, så vinen holdt sig bedre på rejsen. Der var salg i vinen, og Woodhouse slog sig ned i Marsala, hvor han ombyggede en udtjent fiskefabrik til et stort vinhus.
Woodhouses vinsucces trak snart andre driftige købmænd til: Englænderne Ingham (1806), Whitaker og Hopps, men også italienere som Martinez og Rodriguez. Det gik især stærkt for Ingham, som allerede i 1854 producerede 4.000 fade, mens Woodhouse aldrig kom op på mere end 1.500.
Heller ikke Florio-familien, som begyndte deres Marsalaproduktion i 1832, stammede fra Marsala, men kom oprindeligt fra Calabrien i Italien. Florio er i dag det vigtigste navn i Marsalasammenhæng, for det er sammen med Martinez det eneste af de historiske vinhuse, der stadig er i drift.
Marsala blev ligesom sherry, madeira og portvin fortrinsvis konsumeret af overklassen og den britiske. Godt nok var vinen byens vartegn, men de lokale drak ikke selv vinen, som udelukkende blev eksporteret. Samtidig sørgede de fem familier, som sad på produktionen, at udbud og efterspørgsel fulgtes ad.
Og i slutningen af det 19. århundrede var Marsala anerkendt som den fineste søde vin i verden.
Men i 1860 begyndte de lokale at blande sig i Marsalaproduktionen, og frem til 1920 grundlagde lokale familier 13 nye Marsala-vinerier. Marsalaproduktionen voksede, og priserne raslede ned. Vinen blev et produkt for alle, og man begyndte at konkurrere på pris. Kvaliteten raslede derfor også ned. Men da vinlusen samtidigt hærgede i Europa var der mangel på vin, og man kunne afsætte sin vin fra marsala på trods af kvaliteten. Eksporten blev fra 1870 til 1882 femdoblet.
Men træerne vokser, som alle ved, ikke ind i himmelen og vinlusen ramte også Sicilien, dog 20 år senere end i resten af Europa. Selvom man hurtigt fik genplantet vinmarkerne og fik produktionen i gang, så man hurtigt kunne komme tilbage på sporet. Men interessen for vinen faldt og stort set ingen interesserede sig for vinene fra Marsala efter første verdenskrig.
Men i 1960’erne kom de første andelsvinerier (cantina sociale). Alene i provinsen Trapani, som også Marsala hører til, grundlagdes 20 nye cantine sociali. Bønderne leverede druerne, andelsvinerierne efterspurgte ikke nogen særlig kvalitet, betalte, vinificerede og solgte vinen. Det fungerede perfekt, så længe det var konsumvin, man efterspurgte.
I dag fremstilles der otte millioner liter Marsala, og det meste af det ryger direkte ind på supermarkedernes hylder med madlavningsvine. Ikke meget over én procent af de druer, der dyrkes i DOC Marsala, anvendes til Superiore og Vergine. Og kun omkring 10.000 flasker rummer topvinen Vergine.
Og det er svært at sælge på trods af, at det er en fremragende vin. Men allerede ved navnet stopper interessen for de flestes vedkommende. For Marsala er blevet synonym med tilsætningsvin til mad og bagning i alle mulige varianter.
Så skal vinen have din oprejsning, skal der gøres noget helt specielt. Der skal bl.a. arbejdes på at fortælle omverdenen om den ”rigtige” marsala og dens kvaliteter.
FAKTA
De søde:
Marsala Fine: Hvidvin tilsat mistella (også kaldet sifone), mindst 1% mosto cotto (indkogt druemost) og mostkoncentrat; mindstealder: 1 år.
Marsala Superiore: Hvidvin tilsat mistella, mindst 1% mosto cotto og mostkoncentrat; mindstealder: 2 år.
Marsala Superiore Riserva: Hvidvin tilsat mistella, mindst 1% mosto cotto og mostkoncentrat; mindstealder: 4 år. For en Marsala med tillægsbetegnelsen Oro er det forbudt at tilsætte mosto cotto.
Marsala med tillægsbetegnelsen Rubino skal bestå af minimum 70% rød basisvin; tilsætning af mosto cotto er ikke tilladt. Fine, Superiore og Superiore Riserva markedsføres i forskellige sødmegrader: ’Secco’, ‘Semisecco’ og ’Dolce’.
Mistella eller sifone: Druemost, som alt efter producent, forstærkes med alkohol, så den kommer op på 18-22 volumenprocent.
De tørre:
Marsala Vergine: Hvidvin tilsat alkohol, ingen ’sifone’ ingen ’mosto cotto’; mindstealder: 5 år.
Marsala Vergine Riserva: Hvidvin tilsat alkohol, ingen ’sifo osto cotto’; mindstealder: 10 år.
10 spændende vine fra det vestlige Sicilien
Florio Baglio Florio 2001. 92
Adriat Vinhandel | 185 kr.
12 år på fade. Intense i næsen med oxiderede noter. Frugtig med svesker, kanel, kardemomme, nødder og vanilje. Tør med en lang afslutning. Rund og frisk marsala. Alc.: 19%
Marco de Bartoli 1987 Marsala Superiore. 97
Distinto | 549 kr. (0,5 l)
1987 refererer til året, vinen blev tilsat sprit for at stoppe fermenteringen. En yderst intens vin med orange og mandler i duften. Meget kompleks i smagen med en let sødme, nødder, tørrede frugt og vanilje. Mange lag og en eftersmag, der bare bliver ved. Dette er blandt det ypperste!
Marco de Bartoli Vecchio Samperi Ventenale. 93
Distinto | 399 kr. (0,5 l)
Omkring 20 års fadlagring ved hjælp af et system tilsvarende solera. Oxiderede noter og tørrede frugt i duften. Tør og meget intensiv i smagen med dadler, svesker, krydderier, nødder og hvid peber. Perfekt til kraftige oste.
Florio DonnaFranco. 93
Adriat Vinhandel | 230 kr.
15-30 år på fade. Intense i næsen med nødder og oxiderede noter. Svesker, nødder, julekrydderier og vanilje. Medium sødme (93g). Flot syre og en yderst lang afslutning. Dyb, flot marsala. Alc.: 19%
Florio Passito di Pantelleria 2015. 91
Adriat Vinhandel | 235 kr.
Zibibbo fra Pantelleria. Mørk med intense, mørke bærnoter og krydderier. Rosin, moden abrikos og masser af krydrede noter. Fed med 130 g sukker. Rimelig syre men savner lidt mere friskhed. Alc.: 14%
Donnafugata Ben Ryé 2015. 97
Sigurd Muller vin | xx kr.
Nær det perfekte. Masser af orangetoner, honning, abrikos og varme krydderier i smagen. Flot syre og yderst velbalanceret. Meget lang afslutning. Den perfekte meditations vin.
Coste Ghirlanda Passito 2016. 93
Ikke i DK pt. | ca. 300 kr.
Meget intens i duften af blomster. I smagen honning, abrikos, moden fersken og masser af blomster og krydderier. Meget tæt vin med en lang vedvarende afslutning.
Pellegrino Pantelleria Passito 2015. 91
Skjold Burne | 170 kr. (0,5 l)
Intense orangenoter i duften. Tyktflydende med masser af sødme men pakket ind af en flot syre. Lang, krydret afslutning.
Pellegrino Marsala Superior. 89
Skjold Burne | 120 kr.
Mørke krydrede noter i duften. Sødmefuld med høj viskositet. Pæn syre og i smagen abrikos, toffee og krydderier.
Florio Morsi di Luce 2016. 89
Adriat Vinhandel | 155 kr.
Zibibbo fra Pantelleria. Masser af abrikosnoter i duft og smag. Tropisk frugt, blomster og en vis fedme. Meget frugtig og ligefrem. Ikke så dyb men pæn friskhed. Alc.: 15,5%
