Det skotske højland

27. July 2018

Det skotske højland er smukt og storslået. Det rummer alt fra bjerge, klipper, destillerier og selv i følge sagnet et søuhyre i Loch Ness søen. Omgivelserne er nærmest magiske, og de har da også draget filmfolk til området, som er kulisse i film som Harry Potter, James Bond og Braveheart.

Det første, der møder en, er de endeløse vidder med kilometervis af hedelandskab med lyng og flotte rødgule farver. Ind imellem dukker små byer op og dermed også en række af verdens bedste destillerier. At forestille sig, at en række af verdens bedste og største whiskyer laves her virker nærmest urealistisk. Inverness bliver regnet som ‘hovedstaden’ for højlandet, men det er nu ikke her, man finder så mange destillerier. De findes spredt rundt i højlandet og på de nærliggende øer.

Traditionelt skiller man det skotske højland fra lavlandet ved at tegne en nordvestlig linje fra Dumbarton til Stonehaven. Nogle af øerne, som Hebriderne, bliver regnet med til højlandet, mens Orkneyøerne og Shetland ikke gør. Bortset fra whiskyverdenen, hvor man besluttede at inkludere dem til højlandet.

Whiskyerne er som en tommelfingerregel fyldige med stor krop, ofte tørvet, røget og kraftfulde. Men på den anden side er det skotske højland en så stor og forskelligartet region, at det er vanskeligt at kategorisere områdets whiskyer præcist.

Det centrale højland er præget af dybe dale og søer ind imellem de skotske bjerge. Det er floden Tay og bifloderne Earn og Tummel, som tiltrak tilflyttere og dermed også destillerier for hundrede af år siden. Byen Perth er den vigtigste by og var i mange år centrum for blended malt. Stilen i det centrale højland er ofte lettere og sødere med duft af blomster, honning, frugt og krydderier. Et godt eksempel er Dalwhinnie på netop denne stil. En stil som ikke ligger langt fra Speysidestilen.

Det nordlige højland havde i 1798 ikke mindre end 33 destillerier, som fik deres byg fra den sydlige del. Det første kommercielle destilleri (Ferintosh) i Skotland lå her ud mod fjorden Moray Firth, tæt på Inverness. I 1784 producerede destilleriet to tredjedele af al legalt whisky i Skotland. Det nordlige højland er præget af whiskyer med stor fylde, og de er malt-rige, saltede og en anelse søde. Det skyldes blandt andet, at alle destillerier ligger ved kysten. Et godt eksempel er The Dalmore fra Alness i Ross-shire, hvis single malt er fyldige med honningsødme.

Det østlige højland er mere kendt for de lettere, frugtige og tørre whiskyer. Edradour og Aberfeldy er gode eksempler. I øst er det de fyldige, tørre og frugtige single malts. I stilen måske mest dem der minder om Speyside, men afstanden er heller ikke stor.

Og endelig finder man i vest de kraftigste single malt, tørvet og røget. Oban er et godt eksempel. Der er ganske få destillerier vestpå, hvilket især skyldes, at transporten til de store byer var kompliceret og besværlig.

CITAT

Kun tre destillerier har tilladelsen til at benytte ‘Royal’ som en del af navnet, og de er alle i højlandet: Royal Brackla, Glenury Royal (lukket) og Royal Lochnagar.

Ben Nevis

Ben Nevis blev grundlagt i 1825 af ”Long John” McDonald i Locky Bridge ved foden af det største bjerg i Skotland, som destilleriet blev opkaldt efter. Her har man fordelen af at kunne få vand fra de to bjergkilder Coire Leis og Coire na’Ciste. Igennem de næste 150 år blev destilleriet solgt adskillige gange og i 1989 solgt til japanske Nikka Whisky. Siden da har produktionen været stabil og kvaliteten er stigende, så bestemt et destilleri man bør holde øje med.

Balblair

Balblair blev etableret i 1790 af John Ross og fik sit gennembrud i 1864, da jernbanen mellem Inverness og Ardgay åbnede og gik lige forbi destilleriet. I 1911 måtte destilleriet dog lukke, indtil det igen blev solgt i 1948 og genåbnede i 1949. I dag er destilleriet ejet af Inver House Distillers (som også ejer Speyburn, Knockdhu, Old Pulteney og Balmenach). Kun 15 % benyttes til single malt og resten benyttes i blends.

Glenmorangie

Glenmorangie destilleriet ligger i Royal Burgh of Tain, Rossshire. Destilleriet blev grundlagt i 1843 og var oprindelig et bryggeri. Der benyttes udelukkende skotskdyrket byg, som tørveryges let under maltningen, samt vand fra Tarlogie Springs. De otte svanehals-destillationsapparater er de højeste i Skotland og lader kun de letteste og reneste dampe stige op og fortætte sig, hvilket giver Glenmorangie en særegen kompleksitet. Destilleriet har været banebrydende, hvad angår ’wood finishes’. Destilleriet udviklede processen og har siden introduceret Port Wood Finish i 1994 samt et større sortiment af flere Wood Finishes i 1996. I 2005 blev det købt af Louis Vuitton Moët Hennessy.

Old Pulteney

Old Pulteney er Skotlands nordligste destilleri på fastlandet, beliggende ved Wicks historiske havn og grundlagt i 1826 af James Henderson. I dag betegnes maltstilen som “den maritime malt” med henvisning til smag og beliggenhed. Old Pulteney er endvidere flere gange kåret som en af Skotlands allerbedste singlemalts.

Dalmore

Dalmore blev etableret i 1839, og produktionen anvendes i høj grad til blended whisky. Dog kendes især The Dalmore 12 år, der er flagskibet i stedets egen single malt whisky-serie. Dertil kommer også nogle ældre årgange samt special-varianter som eksempelvis The Dalmore 1263 King Alexander, The Dalmore Cromartie og The Dalmore Castle Leod whisky. Hjortehoved-logoet på etiketten stammer i øvrigt tilbage fra Mackenzie-klanen, der fra 1874 ejede Dalmore i mere end 80 år. I øvrigt er Dalmore whiskyer ofte blandt de mest eftertragtede på auktioner.

GlenGoyne

På grænsen til lavlandet finder man GlenGoyne. Det 175 år gamle skotske Highland destilleri bruger ”Golden Promise” malt, som er kendt for sit meget lave udbytte, men utrolig høje kvalitet. Til forskel for de fleste single malt whiskyer, har Glengoyne bevaret essensen af maltsmagen ved at lufttørre byggen i stedet for at tørre med røg fra tørv. Resultatet er en mere subtil og kompleks whisky, som har bevaret alle de delikate aromaer og smagsstoffer fra malten.

Dalwhinnie

Dalwhinnie er en skotsk single malt whisky, der har taget navn fra en nærtliggende by. I 1897 blev et destilleri ved navn Strathspey grundlagt på stedet, men efter en konkurs blev det solgt og fik sit nuværende navn. Destilleriet ligger knap 370 meter over havet og er således Skotlands højest beliggende. Den største del af produktionen anvendes i den blendede whisky, Black & White, således at kun ca. 10 % går til single malt i eget navn.

Glendronach

Destilleriet er et af Skotlands ældste fra 1826. Blandt stifterne var James Allardice, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. Glendronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen, og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul. Den maksimale årlige kapacitet ligger på omkring 1,4 millioner liter.

Blair Athol

Destilleriet ligger tæt på Edradour og blev grundlagt under navnet Aldour i 1778 af Robert Robertson. I 1825 udvidede han og omdøbte destilleriet til Blair Athol.

Blair Athol skiftede hænder adskillige gange i løbet af 1800’erne, og i 1933 blev destilleriet købt af Arthur Bell og Sons. I dag ejes destilleriet af Diageo, og i 1987 blev et besøgscenter åbnet og det smukke destilleri har mere end 30.000 besøgende årligt. Hovedparten af whiskyen modnes i bourbonfade og bruges i Bells blended whisky. Der frigives dog ofte special aftapninger. Kapaciteten er omkring 2,5 mio. liter årligt.

Tullibardine

Destilleriet blev grundlagt i 1949 på stedet for et gammelt bryggeri, der siges at have brygget ale til King James IV’s kroning tilbage i 1488! Bryggeriet er selv dateret tilbage til det 12. århundrede, så det er rimeligt at sige, at stedet har haft en utrolig lang brygnings og destillerings historie. Destilleriet får sit vand fra Danny Burn og ligger sydvest for Blackford. Området er kendt for renheden af sit vand. Efter købet af Invergordon i 1971 blev Tullibardines kapacitet øget fra to til fire kedler. To årtier senere blev Invergordon erhvervet af Whyte og Mackay, og et år senere blev destilleriet lukket. I december 2003 startede man op igen, og i dag har man en kapacitet på 2,5 millioner liter om året.

Liste over destillerier i højlandet, som tager imod besøgende:

Aberfeldy: dewars.com

Ardnamurchan: adelphidistellery.com

Balblair: balblair.com

Ben Nevis: bennevisdistillery.com

Blair Athol: malts.com

Clynelish: malts.com

Dalmore: thedalmore.com

Dalwhinnie: malts.com

Deanston: deanstonmalt.com

Edradour: edradour.com

Fettercairn: fettercairndistillery.co.uk