Galicien
Galicien kan med rette kaldes Det Grønne Spanien. Landskabet markerer sig med bjerge og skove – en frodig og grøn natur, der står i skarp kontrast til de brune, afsvedne sletter i resten af Spanien. Den store forskel bunder i klimaet, for her er køligt og vådt sammenlignet med resten af landet, og det betyder, at vinene også er meget anderledes. Det er primært hvidvinene, der dominerer, selv om der i de senere år er dukket flere og flere rødvine op. De mest anerkendte er sprøde, enkle vine, typisk på albariño eller godello, men der dyrkes flere lokale druer, og på den røde side er mencía begyndt at gøre sit indtog for alvor. Galicien inddeles i provinserne La Coruña, Lugo, Ourense og Pontevedra, alle med hovedbyer af samme navn. Regionshovedstaden er Santiago de Compostela i La Coruña. Allerede siden 1800-tallet har der været bestræbelser i gang for at opnå øget selvstændighed, og resultatet blev da også, at man i 1981 fik selvstyre i Galicien. Galicisk eller galego er et iberoromansk sprog, der tales af ca. 80 procent i regionen. Tosprogethed er udbredt, men især den yngre del af befolkningen i byerne foretrækker spansk. Vinmæssigt er det mest kendte område Rías Baixas helt mod vest langs grænsen til Portugal og op langs Atlanterhavskysten. Dette er albariñoland, og druen udgør langt den størstedelen af vinene herfra. Mod øst kommer områderne som perler på en snor: Ribeiro, det billedskønne Ribeira Sacra, det nyere område Monterrei og endelig Valdeorras, som markerer grænsen til Castilla y León, hvor den hvide godello konkurrerer med den røde mencía om at være den bedste.
Rias Baixas
Vi er i det vestligste Spanien med Atlanterhavet på den ene side og grænsen til Portugal mod syd. I Rías Baixas fremstilles hovedsagelig hvidvin – især på den lokale drue albariño, der udgør 95 procent af produktionen. Det forholdsvis kølige atlanterhavsklima med en stor nedbørsmængde gør, at de hvide vine trives godt og i stil kan minde om de tyske. Man mener da også, at albariño er bragt hertil i middelalderen af tyske munke, da de vandrede langs pilgrimsruten. Andre mener, at druen stammer fra Portugal, hvor den benyttes i vinho verde og hedder alvarinho. Rías Baixas består af fem mindre zoner: Det største er Val do Salnés med hovedbyen Cambados – en historisk fiskerby ved kysten og vel nok hovedvinbyen i hele Rías Baixas. Mod syd langs grænsen til Portugal ligger O Rosal. Her ligger vinmarkerne typisk på terrasser ned til Miñofloden. I O Rosal benytter man – ud over albariño – også loureira blanca og treixadura. Står der O Rural på etiketten, består vinen typisk af 80 procent albariño og resten fordelt på de andre druer. Condado de Tea strækker sig mod øst ind til området Ribeiro. Disse tre områder er de oprindelige områder. Yderligere to zoner kom til i 1996 og 2000: Først Soutomaior lige syd for byen Pontevedra, dernæst Ribeira do Ulla, som ligger nord for Pontevedra i provinsen La Coruña. Rías Baixas har haft stor succes, siden det blev DO i 1988. Især har nyt udstyr i vinhusene, specielt ståltanke og temperaturstyring, betydet et voldsomt løft i kvaliteten. Vinene kommer fra en række mindre huse, som her hedder adegas, det galiciske ord for bodegas. Der er endvidere den regel, at DO-vine fra Rías Baixas ikke må sælges i bulk. Der er mange små landmænd, som hver især har ganske små marker med vin, oftest i deres baghave. De har så aftaler med de lokale bodegaer om at levere druerne. Da der er meget fugtigt i Rías Baixas, benytter de fleste pergolasystemet, så druerne på den ene side beskyttes af solen og på den anden side får luft og kølighed under pergolaen, der ofte er i to meters højde. Det har den fordel, at mange af landmændene kan dyrke grøntsager eller have høns gående under vinplanterne. Største udfordring er råd, og derfor er det svært at dyrke druer her uden at skulle sprøjte. Der laves typisk tre vintyper. Dels en vin, der fermenteres på ståltanke og flaskes stort set med det samme. Dels vine, som lagres kort på egetræsfade, inden de flaskes, og dels de mest spændende vine, som efter fermenteringen lagrer på gærresterne i op til seks måneder og derefter yderligere op til 30 måneder på ståltanke, inden de frigives. Især sidstnævnte vine kan gemmes i mange år, og med tiden udvikler de en spændende, olieret tekstur med nødder i smagen. Der laves en ganske lille smule rødvin i området på lokale druer. Ofte bliver disse vine meget tynde og mangler struktur.
Klima
Klimaet i det nordvestlige Spanien er barsk og især påvirket af Atlanterhavet. Temperaturen kan om sommeren nå op på 30 grader og om vinteren ned omkring frysepunktet. Der er masser af regn – i gennemsnit ikke mindre end 1.600 mm årligt. Køligst er Ribeira do Ulla og Val do Salnés, da de ligger tættest ved kysten. Varmest er Condado do Tea, hvor sommertemperaturerne godt kan nå over 40 grader. Især stormene kan gøre skade på vinene, men også frost og skybrud volder de lokale vinbønder problemer.
Terroir
I Val do Salnés er der især en sandet jordbund med en del klipper under jordlaget. I Condado de Tea er der mere granit. Alt i alt et højt mineralindhold, hvilket passer godt til især albariñodruen.
Faktaboks
Vingårde: 175
Område: Provinsen Pontevedra
Areal: 4.080 ha
Produktion: 11.995.000 l
Maks. produktion pr. ha: 87 hl
Blev DO i: 1988
Eksport: ca. 25 %.
DRUER Røde: caíño tinto, espadeiro, loureira tinta, sousón, mencía, pedral og brancellao. Hvide: albariño, loureira blanca (marqués), treixadura, caíño blanco, torrontés og godello.
Årgange
2016 *****
2015 ****
2014 ****
2013 ****
2012: ****
2011: ****
2010 : ***
2009 : *****
2008 : ****
2007 : ****
* Ringe år
** Ikke specielt godt år
*** Middelmådigt år
**** Godt år
***** Exceptionelt år.
10 gode Rias baixas vine
Pazo Senorans 2016 92
Pazo Rubians Garcia 2015 94
Maior de Mendoza Sobre Lias 2016 93
Palacios de Fefinans III ano 2013 94
Senons de Rubios 2016 91
Terres Gauda o Rosal 2016 90
Fillaboa 2016 90
Paco & Lola 2016 91
Granbazan Etiquette Amber 2016 90
Faustino Ulecia 2016 90
Øvrige Galicien
Monterei
Monterrei er et af de mindste vinområder i Spanien. Det ligger lidt sydøst for Ourense og grænser op til Portugal mod syd. Tidligere var her kun ganske få vinproducenter, som primært producerede til lokalt brug. Men i løbet af de seneste 10 år er omkring yderligere 20 producenter kommet til. Områdets navn kommer fra Monterrey, som betyder ”kongens bjerg” og hentyder til bjerget Larouca lige uden for hovedbyen Verín. Vinmarkerne ligger ned mod floden Támega, og de fleste producenter bor omkring Verín, omkring 15 km fra den portugisiske grænse. I Monterrei har man to subzoner, dels Val do Monterrei, som løber syd om byen Verín, dels Ladeira de Monterrei mere mod nord. Typisk ser man den meste vin plantet i dalen, mens den bedste kvalitet kommer fra Ladeira, da markerne her ligger op langs bjergsiden. Området fik sin DO-status i 1996, men blev allerede 20 år forinden Vinos de la Tierra. En række af de traditionelle grønne druer – blanca, verdello (godello), treixadura – dominerer. Produktionen af rødvine på især mencía er stigende, da klimaet er mere tørt og varmt her end længere mod vest. Man finder endvidere vine med Monterrei Superior på etiketten. Det må benyttes, når mindst 85 procent er fra en enkelt af de godkendte druer. Området har haft en række gode årgange fra 2007, hvilket har skærpet omverdenens interesse.
Ribeira Sacra
Ribeira Sacra ligger i hjertet af Galicien i de to provinser Lugo og Ourense. Vinmarkerne går stejlt ned til floderne rio Miño og rio Sil, og området har nærmest form som en boomerang – måske det mest spektakulære i Spanien. Hovedvinbyen er den smukke Monforte de Lemos, og i alt 17 mindre byer udgør området. Landskabet er fantastisk med grønne bjerge og en meget uspoleret natur. Der er i alt fem delområder: Fra nord Chantada, som dækker den vestlige side af Miñofloden, Amandi, som ligger tæt på Monforte de Lemos, Ribeiras do Miño, som dækker den østlige del af Miño, mod sydøst ligger Ribeiras do Sil, og helt mod øst ligger Quiroga-Bibei. Bibeidalen deles med naboområdet Valdeorras. Det hedder sig, at vinene fra Amandi blev transporteret til Rom og serveret for kejseren. Området er vinmæssigt stadig meget lokalt, og ikke meget forlader regionen. Man satser i disse år især på hvidvinsdruerne albariño og godello samt rødvinsdruen mencía, og man håber, at det kan bane vejen for eksport ud over regionens grænser. Der benyttes i alt 16 druer. Nyt og moderne vinudstyr er kommet til, og kvaliteten er øget betragteligt. Men produktionen er ganske lille og derfor svær at få en fornuftig økonomi i, når det skal sælges uden for Spanien.
Ribeiro
Ribeiro grænser op til Portugal i det nordøstlige hjørne af Ourenseprovinsen i en dal formet af floderne Miño, Arnoia, Avia og Barbantiño. De næsten 3.000 hektar ligger primært omkring byerne Ribadavia, Arnoia, Castrelo de Miño, Carballeda de Avia, Leiro, Cenlle, Beade, Punxin og Cortegada. Her ligger vinmarkerne i 75-400 meters højde på stejle terrasser, som her er kendt som socalcos eller bocaribeiras. Hovedbyen i Ribeiro er Ribadavia – kendt for sin flotte arkitektur. Helt tilbage til 1600-tallet har man eksporteret vin herfra. I dag er området et af de mest kendte internt i Spanien, men dets vine er stadig ret ukendte uden for landet. Historisk har der været tale om mere kvantitet end kvalitet, men i de seneste 15 år har man investeret kraftigt i produktionsudstyr for at øge kvaliteten, og interessen for vinene fra området er så småt ved at tage til i udlandet. Området fik sin DO-status i 1957 og har været kendt for de mange små producenter, som typisk laver deres vine på albariño, men også andre grønne og røde druer benyttes.
Valdeorres
Valdeorras gennemskæres af floden Sil og er det østligste vinområde i Galicien. Det er et bjergrigt område, og ned til floden ligger vinmarker med både grønne og røde druer. Vestligst i Valdeorras, inde i Bibeidalen, ser man yderst stejle vinmarker med gamle stokke. Marker, som er så stejle, at de er konstrueret som terrasser, og midt gennem markerne går pilgrimsruten Caminoen. Stokkene er som oftest plantet som buskvine, men man ser mange forskellige opbindingssystemer. Hovedbyen er A Rúa, som er en mindre by beliggende ved floden. Området var det første, hvor der blev dyrket vin i Galicien. Her fandt romerne guld, og siden gik de i gang med at plante vin. Dalen kaldes derfor også Gulddalen. I 1977 fik man DO-status. Ligeledes i 1970’erne fik godellodruen sin renæssance her, og i dag udgør den sammen med mencía grundstammen af druer. Man finder her vine med Superior på etiketten, hvilket indikerer, at den indeholder minimum 80 procent af den samme slags drue. Det er et forholdsvis lille område, men med en kolossal vækst i vinproduktionen. Det er stadig primært til det spanske marked, men der er ingen tvivl om, at der ikke går lang tid, før vi ser flere vine herfra også i Danmark. For kvaliteten er forbavsende høj. I de senere år er området især blevet kendt for at huse måske Spaniens bedste hvidvin: As Sortes på godellodruen.
7 gode vine fra det øvrige Galicien
Hvidvine
Godeval Godello 2016, Valdeorres. 90
Pagos del Galir 2016, Valdeorres. 91
Rafael Palacios As Sortes 2015, Valdeorres. 93
Avanthia Godello 2014, Valdeorres. 92
Gaba do Xil 2016, Valdeorres. 89
Rødvine
Telmo Rodriguez As Carborcas 2013, Valdeorres. 94
Dominio de Bibei Lalama 2013, Ribeira Sacra. 91
