Etna

Vinelskere og skribenter har de senere år vendt øjet mod vinene fra Etna. Vine, som på mange måder er forskellige fra de vine, man ellers finder i Syditalien. Vine, som af mange sammenlignes med nebbiolo fra Piemonte eller bedre sangiovese fra Toscana.

Området er naturligt præget af den vulkanske jord, og vinmarkerne ligger i højder mellem 400 og 1050 meter over havet, de bedste betingelser for vinproduktion. Vulkanen Etna er Europas største aktive vulkan og har blandt andet været i udbrud de sidste mange måneder. Det ser man ved den kraftige røgformation, som skydes ud af bjerget hele tiden samt de mindre rystelser, der fornemmes ofte i byerne omkring vulkanen.

Og når man kører rundt i vinmarkerne er landskabet præget af vinmarker på terrasser samt enorme, gamle lavastrømme, som er bevokset med oliventræer, og som bryder de harmoniske bakker.

I mange år blev vinen fra Etna solgt som bulk til Norditalien, hvor den blev brugt til opblanding for at give vinene i nord mere alkohol og struktur. Men i dag har man grundet vinenes popularitet og dermed øgede priser formået at hæve kvaliteten mærkbart for vinene. Og man har ikke længere behov for at sælge vinene som blandingsvin.

Det egentlige gennembrud skete i 2011, hvor Benanti familiens vine fik deres gennembrud, og man begyndte at se potentialet på Etna. Senere kom Russo og Graci til og var med til at forstærke det positive indtryk. Og i slutningen af 2010’erne investerede mange fra fastlandet især fra Toscana i området og mange nye vingårde opstod. Især Andrea Franchetti (Passopisciaro) og Marco de Grazia (Tenuta delle Terre Nerre), som kom fra Toscana og Piemonte, fik i den grad sat gang i efterspørgslen.

Jorden er rig på mineraler fra Etnas aske, hvilket kan give vinene et mineralsk præg, som træder tydeligt frem. Der produceres i dag rosso, bianco og rosato, alle spændende vine på deres helt egen facon. Druerne er for de hvides vedkommende carricante og catarratto. Først nævnte er hoveddruen og klart den strukturbærende drue i blendet. På den røde side er det primært nerello mascalese, som enten benyttes alene eller i blend med 10-20% nerello capuccio. Sidstnævnte for at give farve, frugt og blødgøre de til tider tørre tanniner i nerello mascalese.

Man er begyndt at arbejde med contrade, som er subzones, i DOC Etna. Der er pt. omkring 40 contrade, og man er så småt begyndt at kunne se forskellige stilarter i hver contrada. De lokaler mener selv, at dette system med tiden kan udvikle sig på samme måde som i Bourgogne, hvor kommunerne så svarer til contrade.

Vinmarkerne ligger primært på den nordlige og østlige side af Etna. Men man ser flere og flere vinmarker også mod syd. Følgende byer udgør Etna DOC:  Biancavilla, S. Maria di Licodia, Paterno, Belpasso, Nicolosi, Pedara, Trecastagni, Viagrande, Aci S. Antonio, Acireale, S. Venerina, Giarre, Mascali, Zafferana, Milo (eneste område som må kalde deres hvide vine på carricante for Bianco Superiore), S. Alfio, Piedimonte, Linguaglossa, Castiglione og Randazzo.

Klimaet er naturligt køligere end på resten af øen, grundet at markerne ligger højere. Og der falder endvidere en del mere nedbør. Det gør området velegnet til de køligere vintyper.

Selvom priserne er steget på Etna, er det stadig billigt sammenlignet med de mere klassiske, kendte områder i Italien. En hektar på Etna koster omkring 550.000 kr. mod godt 7.5 mio. kr. i Barolo. Flere af de mere kendte producenter fra andre områder har da også kig på Etna, og sidste år købte Davide Rosso fra Giovanni Rosso i Serralunga d’Alba, Barolo 10 hektar i Solicchiata i Contrada Montedolce. Og Angelo Gaja har netop meddelt, at han sammen med den lokale producent Graci har opkøbt marker med henblik på et helt nyt projekt. I den grad en blåstempling af området.

Og der er stadig muligheder for opkøb på Etna. I dag er 770 hektar deklareret med en del af den officielle DOC Etna. Men der er mange af disse hektar, der benyttes til at producere IGT Terre Siciliane vine, og flere plots bliver ikke udnyttet. Endvidere er der vinmarker uden for DOC Etna, som klart burde være en del. Blandt andet er en del af de højtliggende marker på den kendte Passopisciaro-ejendom uden for zonen, og man må derfor ikke skrive Etna på disse vine. Man må derfor forvente, at området med tiden udvides yderligere, om end en række lokale vingårde kæmper imod.

 

Fakta:

Blev DOC i 1968

Areal: 3.181 hektar heraf 656 hektar i DOC)
Årlig produktion: 7.8 mio. liter, heraf 1.3 mio. liter DOC)
DOCs:
Etna Rosso: min 80% nerello mascalese, max 20% nerello cappuccio
Etna Rosso Riserva: 4 års lagring (heraf 1 år på fad)
Etna Bianco: min 60% carricante
Etna Bianco Superiore: min 80% carricante, kun fra Milo contrade
Etna Rosato
Etna Spumante

Druer:

Rødvine: Nerello mascalese (2.454ha), nerello cappuccio (24ha)
Hvidvine: Carricante (140ha), catarratto (22ha), minella, grecanico, inzolia

Årgange

2016: ****

2015: *****

2014: *****

2013: ****

2012: ***

2011: *****

2010: ****

2009: ***

2008: *****

 

* Ringe år

** Ikke specielt godt år

*** Middelmådigt år

**** Godt år

***** Exceptionelt år.

 

Bedste producenter:

Benanti, Pietradolce, Girolamo Russo, Cottanera, Graci, Cusumano, Tenuta di Fessina, Constantino, Cornelissen, Passopisciaro, Tenuta delle Terre Nerre og Barone di Villagrande.