“Helt fri kan man vidst aldrig blive, men industrien er kommet langt de senere år”.
Alle vinelskere kender fornemmelsen af at åbne en god flaske vin, man har haft liggende i mange år i kælderen, for så at konstatere at den lugter af sur klarklud og er udrikkelig. Og at der ikke er andet at gøre end at benytte vinen til sauce eller hælde den i vasken. Fejlen skyldes en mindre svampespore også kaldet trikloranisol eller TCA som sidder i proppen, og når denne kommer i forbindelse med vinen kan den skade denne. Trikloranisol dannes, når fenolen i korken går i forbindelse med mug og klor. Konsekvensen af dette er, at vinen i flasken ødelægges.
For 5-8 siden vurderede man, at omkring 5% af alle vine har denne form for fejl mere eller mindre. Selvom der aldrig har været officielle statistikker, har større vinkonkurrencer, hvor tusindvis af vine testes, lavet statistikker som viser en fejl procent på dette niveau. Men det er svært at gøre op, hvor mange fejlbehæftede vine der er, for der er stor forskel på, hvor følsom vore næser er i forhold til propsyge.
Nogen kan fornemme den ved selv ekstremt små mængder, og hos andre kan der være en del TCA før de opdager det. Man siger, at en veltrænet næse kan opfatte mængder større end 2 nanogram, men for de fleste skal niveauet op på 7-10 nanogram før det kan duftes. Der er derfor også rigtig mange vine, der drikkes med propsyge, da mange sikkert tænker, at vinen nok bare er lidt kedelig.
Og det er svært, og de fleste har nok oplevet at fået serveret vin med propsyge, hvor man er grundigt i tvivl om den har propsyge eller ej. Og hvad gør man så? beder om en ny eller bare lader den glide ned.
Og det er ikke kun i billig vin man møder TCA, nærmere tværtimod, for ofte ser man de hele stykker kork i dyrere vine og de billigere granulatproppe i de billigere. Og muligheden for at fjerne TCA i granulat propperne er bedre, da man kan vaske de mindre stykker bedre og fjerne TCA, inden stykkerne så limes sammen til en hel prop.
Plast, glas eller skruelåg
Men hvorfor ikke bare bruge plast, glaspropper eller skruelåg. Problemet er, at nye analyser viser, at især plast og glas mister deres evne til at holde vinen fri for ilt efter ca. 18 måneder, og at det derefter går støt ned af bakke. Skruelåg er velegnet, men holder vinen meget tæt, hvilke kan give reduktive vine. Men derudover er det velkendt at 80% af en prop er ilt, som sidder i proppen og langsomt frigives til vinen under lagringen. Det er derfor, at mange er af den holdning, at netop korkpropper er velegnet til vine som skal lagre længere tid. I Australien og på New Zealand har skruelåg dog taget over, og man er så småt begyndt at få erfaringer med lagring i mange år med denne lukning også på topvinene.
Men der er trods alt gode nyheder på vej, for korkindustrien har efter mange år accepteret, at det ikke er holdbart i længden, at vinene ødelægges.
På verdensplan produceres der årligt 18 milliarder flasker vin. 12 milliarder af dem er lukket med korkprop, men kun en mikroskopisk del af disse er testet for TCA. Tidligere har man taget stikprøver, og har man fundet TCA er det pågældende batch blevet kasseret. Problemet er, at mugsporerne kan sidde godt gemt i proppen, og der er i virkeligheden ikke større sandsynlighed for at finde TCA i andre propper fra samme batch. Men ny teknologi har nu gjort det muligt at blive endnu bedre, og man kan nu checke hver enkelt prop. Mere om det senere.
De nye tiltag
Det at nedsætte sandsynligheden for TCA starter allerede i kork plantagerne, hvor man arbejder med hygiejnen i høsten, og blandt andet ikke benytter den kork som er tættest på jorden, da sandsynligheden for TCA er størst her. Når korken er høstet koges den i 3 timer, hvilket fjerner en del overflade TCA. De fleste større producenter som Amorin og Cork Supply producerer to slags propper; dels hele korkpropper samt granulatpropper. I Produktionen af begge typer er der udviklet metoder som forsøger at rense propperne så godt så muligt med størst træfsikkerhed.
Endvidere er der fokuseret på kvalitetskontrol, sporbarhedsprogrammer og på analyse af korkpropperne i alle stadier af produktionen. En af de metoder som benyttes er kromatografi, hvor man nu har udviklet maskiner som kan checke hver enkelt prop på få sekunder for TCA. Denne nye teknologi har betydet, at producenter kan investere i disse propper og stort set være sikker på TCA frie propper. Når jeg siger stort set, er det fordi man aldrig kan være helt sikker på, at der ikke sidder TCA gemt inde i selv det mindste stykke kork.
Hos den amerikanske korkproducent Cork Supply kasserer man årligt mere end 1 mio. propper grundet TCA eller mistanke. Ulempen er, at det stadig er langsomt og dyrt at teste individuelt. Og i sidste ende er det forbrugerne, der må betale for disse propper som godt kan løbe op i 7-10 kr. stykket.
Producenterne har da også fået øje for de ny propper, og flere af producenterne af topvine er da også begyndt at benytte disse. Omvendt har mange allerede affundet sig med, at der altid vil være fejl i vinene og at 1-2 % er acceptabelt.
Mangel på branding
Et af de store spørgsmålstegn man må stille sig selv er, hvorfor korkindustrien ikke har formået at brande deres produkter og sig selv på trods af, at alle muligheder er der på selve proppen. I dag får mange producenter deres navn, årgang eller andet printet på proppen. Man kan undre sig over, hvorfor korkproducenterne ikke selv benytter dette. Måske fordi man stadig er bange for de 1-2 % som er fejlbehæftet og som derfor bliver koblet sammen med ens navn. Men omvendt er det også en mulighed for at skille sig ud og skabe sig et kvalitets mærke på korkpropper.
Vejen frem er da også klart individuelt testede propper, og det er derfor vigtigt at gøre forbrugerne opmærksomme på dette, således at de kan lægge det nødvendige pres på producenterne af vinene. Derudover må man forvente at teknologien yderligere forbedres, og at prisen derfor med tiden vil falde.
Boks
Vinfejl
Propsyge er ikke den eneste fejl en vin kan have.
Den kan være oxideret, altså have fået en smule ilt gennem lagringen. Dette kan give meget modne, svampede toner men også gøre vinen til eddike.
Så er der reduktion som især ses på vine med skruelåg. Det er det modsatte af oxidering, og man kan sige at vinen savner ilt. Her er det nærmest en metalisk svovlet duft man finder, hvilket skyldes at der er udviklet brintsulfid som medfører en ubehagelig duft. Denne forsvinder dog oftest efter lidt tid i glasset eller kan afhjælpes med dekantering.
For meget svovl kan også give en ubehagelig duft som dog afhjælpes med iltning.
Endelig kan der være lidt kulsyre, hvilket ofte skyldes at vinen har eftergæret i flasken. Er der tale om en ung, frisk vin kan det være et bevidst tiltag fra producentens side. Men der kan også være tale om, at vinen har forsat sin gæring på flasken, og så vil det normalt være en fejl.
