— Fokus på Saint-Émilion
Vindistriktet Saint-Émilion ligger omkring middelalderbyen af samme navn, cirka 40 kilometer øst for byen Bordeaux. Byen er en lille, malerisk UNESCO middelalderby med bl.a. katakomber og en kirke, hvor hele kirkeskibet er under jorden. Vindistriktet er på cirka 5.500 hektarer, og der produceres årligt 38 millioner flasker vin. Så det er det største område på højrebredden og desuden kendt for de mange garage-vinhuse, som især dukkede op omkring årtusindeskiftet. Og så er det et område, der kan give store vinoplevelser men også skuffelser. Og derfor et område, som det kan være svært at navigere i som forbruger.
I Saint-Émilion er det merlot-druen, som dominerer. Og mere end 60% er plantet med merlot, som klarer sig godt på den lerede jord på højrebredden. Den blandes ofte med især cabernet franc (også kaldet bouchet) og ind imellem også med malbec, petit verdot, cabernet sauvignon og carmenère, som alle er godkendt i området. Det giver mulighed for at tilføre vinen enten strukturelle elementer, mere farve eller smagsnuancer fra brugen af de andre druer.
Historien
Byens historiske betydning er ubestridt. I middelalderen var det en vigtig handelsby, og havnen Pierrefitte spillede en vigtig rolle, når vin skulle sendes ned ad Dordogne-floden, indtil den blev overhalet af havnen i Libourne. Saint-Émilion var en vinregion længe før Médoc på venstre bred af Gironde. Men hvor Bordeaux-købmændene især havde fokus på venstrebredden og indførte det berømte klassificeringssystem i 1855, blev vinene fra Saint-Émilion især overladt til købmændene i Libourne, som solgte vinene især i Nordfrankrig og Nordeuropa.
Saint-Émilions ry voksede dog støt i anden halvdel af 1900-tallet og accelererede mod slutningen af århundredet, ikke mindst på grund af international interesse for nogle af garagisterne. Ofte kendetegnet ved lavt udbytte, lang maceration og ofte fermenteret og modnet i nye egefade— og ofte med brug af 200% nye fade! Som følge heraf intensiveredes rivaliseringen mellem venstre og højre bred, hvor Saint-Émilion og de mange vinbutikker, der ligger i de smalle brostensbelagte gader i byen, var i fokus for vinaktiviteterne.
Jordbunden
Mens Médoc består af store slotte, er de fleste af Saint-Émilions omkring 400 vinhuse hovedsagelig drevet af landmænd, omend dedikeret til én enkelt afgrøde— druer. Saint-Émilion er ofte blevet opdelt i fire jordtyper: Kalkplateauet, skråningerne ved byen, grusterrasserne på grænsen til Pomerol og sletten langs Dordognefloden. Og en stor del af området ligger netop på sletten mellem byen og plateauet og floden Dordogne. Vine fremstillet på disse lavereliggende marker, en blanding af grus, sand og alluvial jord, har en tendens til at være lettere og med en kortere levetid end de vine, der produceres på plateauet eller på skråninger; og de fleste, men ikke alle, af dem kvalificerer sig kun til den mest grundlæggende appellation, Saint-Émilion.
Klassificeringen
En stor del af markerne i Saint-Émilion er klassificerede som Grand Cru. De højst rangerede vine fra Saint-Émilion er klassificerede som Grand Cru Classé og på toppen finder man Premier Grand Cru Classé A eller B. Det er bl.a. huse som Angélus, Pavie, Ausone og Cheval Blanc. Klassifikationen blev indført i 1955, men i modsætning til Bordeaux-klassifikationen fra 1855, bliver Saint-Émilions klassifikationen ændret cirka hvert tiende år.
Seneste klassificering af vinene i St. Emilion blev offentliggjort i september 2012. Tre slotte lagde efterfølgende sag an mod Conseil des Vins de Saint Émilion, som står bag klassificeringen. Slottene er Château Croque-Michotte, Château La Tour du Pin Figeac og Château Corbin-Michotte. Château La Tour du Pin Figeac blev rykket ned på Grand Cru Classé status; Corbin-Michotte mistede sin Grand Cru Classé status; og Croque-Michotte blev ikke promoveret fra Grand Cru to Grand Cru Classé. Omkring årsskiftet falder der dom i sagen, som alle venter spændt på.
I 2012 kvalificerede kun 1.491 hektarer sig til den simple Saint-Émilion-betegnelse, mens 3.891 hektarer kvalificerede sig til Saint-Émilion Grand Cru, langt mere end tidligere. 18 slotte blev i 2012 valgt som Premiers Grands Crus Classés, og 64 slotte fik en Grands Crus Classé. Château Angélus og Pavie blev forhøjet til samme ‘A’ status som de historiske Château Cheval Blanc og Ausone; en klassificering, som har stor betydning for de priser, slottene kan tage for deres vine. Den seneste klassificering i 2006 blev netop året efter slettet grundet sag fra fire slotte. Det var derfor den tidligere fra 1996, som var gældende indtil 2012. Og der ventes med spænding på endnu en ny klassificering i 2022, hvor det forventes, at et større antal vil få Grand Cru Classé status.
Man kommer heller ikke uden om det store kooperativ, l’Union des Producteurs de Saint-Émilion, et af Frankrigs mest ambitiøse kooperativer, som flasker en fjerdedel af Saint-Émilions produktion.
Vinstilen
Der er ganske stor forskel på Saint-Émilion alt efter, hvor druerne gror. Vine fra bakkerne tæt på byen samt på plateauet kan være hårde som ung, men de lagrer fremragende. Op mod Pomerol er jorden sand og grus og giver en blødere og kraftigere vin. Ved foden af byen skråner vinmarkerne ned mod floden. Her giver nye aflejringer en mere umiddelbar vin, der kan nydes yngre. Meget afhænger dog af vinmageren, som i så mange andre vinområder.
Fremtiden
Det er svært at spå om fremtiden og måske især for vinene fra Saint-Émilion. På den ene side kan Bordeaux-vinene være på vej tilbage, da forbrugerne efterspørger mere elegance i vinene; og derudover har vinene fra Saint-Émilion en lang historie og dermed erfaring gennem generationer. På den anden side er Saint-Èmilion et stort og kompliceret område, hvor der også produceres megen ligegyldig vin, også selvom der står Grand Cru på etiketten. Man skal derfor se sig for, og selvom det så kunne være fristende at vælge Grand Cru Classé, er disse vine ofte kostbare.
Satellitområder
Nord for Saint-Émilion finder man de såkaldte Saint-Émilion-satellitter: Lussac-Saint-Émilion, Montagne-Saint-Émilion, Puisseguin-Saint-Émilion og Saint-Georges-Saint-Émilion. Den største er Montagne-Saint-Émilion, som dækker 1.591 hektarer primært med ler, limsten og sand. Ikke de store vine, men de kan være gode køb. Lussac-Saint-Émilion er kendt for at lave de mest rustikke vine.
Huse, som er værd at holde øje med:
Château Laroze, som er nabo til Angelus, arbejder på 30 hektarer og er ejet af Meslin-familien. Arbejder udelukkende med nye fade samt amfora. Det, sammenholdt med en forholdsvis høj del af cabernet franc, giver vinene et frisk og frugtigt udtryk. Et moderne og meget rent udtryk i vinene.
Château Montlabert er et meget ambitiøst og moderne vinhus ejet af Castel-familien. Laver omkring 120.000 flasker årligt, hvoraf 50.000 er førstevinen. En seriøs producent, som man givet vil høre en del om fremover.
Château de Pressac. Historisk set er Château de Pressac en del af den franske historie og kan føres tilbage til middelalderen. 100-års krigen fik en afslutning netop ved slottet. Den dag i dag er Château de Pressac et imponerende bygningsværk, der emmer af historie og skønhed. Ejendommen er sydvendt og dækker 42 hektarer i én enkelt sammenhængende blok, hvoraf 36 hektarer er beplantet med vinstokke. Siden 1997 har Dominique og Jean-François Quenin været ejere af slottet og har ydet en kæmpe indsats for at forbedre vinenes kvalitet.
Château Rol Valentin. Oprindeligt kendt som en af garagevinisterne, men som nu har etableret sig mere fast blandt toppen. Ejes i dag af Alexandra Roche (datter til supermarkedskæden Leclercs magtfulde indkøbschef), og hendes mand Nicolas Robin, der er nevø til de berømte Robins-søstre, som i mange år regerede på de legendariske Pomerol-slotte Lafleur og Château Le Gay. Igennem over 20 år har Stéphane Derenoncourt virket som konsulent på den lille ejendom.
Vine fra Saint-Émilion, som er værd at prøve og stadig til at betale
Château Soutard-Cadet 2018, Saint Emilion Grand Cru 95
Château Fonroque 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 95
Château Sansonnet 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 95
Lynsolence 2018, Saint Emilion Grand Cru 94
Château de Pressac 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 94
Château Laroze 2015, Saint Emilion Grand Cru Classé 94
Château Fonroque 2016, Saint-Emilion Grand Cru Classé 94
Château Bellefont-Belcier 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château Fombrauge 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château Grand Corbin-Despagne 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château Laroze 2018, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château Laroze 2016, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château de Pressac 2016, Saint Emilion Grand Cru Classé 93
Château La Croizille 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Clos Dubreuil 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Magrez-Fombrauge 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Montlabert 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Rol Valentin 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Tauzinet l’Hermitage 2018, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Montlabert 2019, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Rol Valentin 2016, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Rol Valentin 2019, Saint Emilion Grand Cru 92
Château Pas de L’Ane 2018, Saint Emilion Grand Cru 91
Château Tour Baladoz 2018, Saint Emilion Grand Cru 91
Château Laroze Lady 2015, Saint Emilion Grand Cru 91
Château Montlabert 2016, Saint Emilion Grand Cru 91
Château de Pressac 2017, Saint Emilion Grand Cru Classé 91
Château Tauzinet l’Hermitage 2016, Saint-Emilion Grand Cru 91
Château Fonroque 2017, Saint-Emilion Grand Cru Classé 91
