Highland Park er nu klar med whiskyen Gorm den Gamle, den tredje udgivelse i single cask-serien, der er skabt specielt til Danmark og danske whiskyentusiaster. Serien indeholder whiskyer, der er inspireret af Danmarkshistorien, og nu er tiden kommet til at sætte fokus på den første danske konge, Gorm den Gamle.

Gorm den Gamle er en whisky til livsnyderen. Den er modnet i 18 år på et refill hogshead-fad, der er et relativt lille fad.  Den beskedne fadvolumen afgiver en imponerende smag, som Highland Park bevidst er gået efter. Gorm den Gamle har en alkoholprocent på 53,9. Den udkommer i 249 flasker og lander på hylderne d. 12. maj 2021.