Hendrick’s Gin lancerer nu Hendrick’s Lunar Gin – en særlig udgave small batch gin, der er skabt af Lesley Gracie i Hendrick’s Gin Palace i Girvan, Skotland.  Den usædvanlige gin er blevet til i fuldmånens skær deraf navnet.

Hendrick’s Lunar Gin er den anden lancering skabt af den respekterede Master Distiller, Lesley Gracie, der netop er blevet optaget i Gin Magazine Hall of Fame som anerkendelse for hendes 22 års tjeneste for ginverdenen. Den nye gin afspejler hendes nysgerrige sind og er delvist inspireret af de spektakulære omgivelser på Hendrick’s Gin Palace i Girvan, Skotland, der ligger gemt på den fjerne Ayrshire-kyst, hvor stjernerne skinner klart, og månen har et helt særligt, magisk skær.

Lesley Gracie ynder at gå i haven ved midnat, hvor hun passer og plejer sine urter og blomster i måneskæret. Det var også på en månebelyst aften i sin private botaniske have, at Lesley blev inspireret til at skabe denne forfriskende, varme og forførende gin.

Hendrick’s Lunar Gin vil være i handlen fra den 15. marts 2021 til en vejledende udsalgspris på DKK 349. Den aftappes til 43,4% ABV.

MOONLIGHT BUCK
Ingredienser:

50 ml Hendrick’s Lunar Gin
15 ml citronsaft
Top af med ginger ale
3 tynde skiver agurk
Citrontwist til pynt

Mix alle ingredienser i et højt glas fyldt med isterninger

  • Rør let
  • Pynt med 3 tynde skiver agurk og citrontwist – og server