Sydafrika er ikke kun billige supermarkedsvine. Der er masser af unge fremadstormende vinmagere som ser muligheder i de mange gamle vinstokke rundt om i den vestlige Cape provins. Covid-19 pandemien har været udfordrende for landet med flere nedlukninger og alkoholforbud. Det betyder, man i langt højere grad er nødt til at se mod eksporten, så selv mindre vine som man normalt kun ser lokalt dernede kan nu købes også her i Danmark. Og det er bestemt positivt! Godt eksempel er ugens vinder som i min optik er en brag af en vin. Et hvidvinsblend af druer man normalt ikke ser sammen, men som fungerer overraskende formidabelt


Herrenhof Schmitzer Secco Rosé NV, Tyskland.  4 stjerner
Jordbær i duften. Simpel meget frugtig vin let perlende med masser af røde bærnoter i smagen. Klassisk aperitif vin. Sødmefuld i afslutningen. 87
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Bjerre Vin til 70 kr. tilbudspris


Reverchon Ockfener Bockstein Kabinett Riesling 2018, Tyskland.  5 stjerner
Citrus og honning i duften. Flot syre og masser af abrikos, moden røde æbler og stenet i smagen. Medium koncentration og en ganske imødekommende flot vin fra Saar med en sprød sødmefuld afslutning. 90
Alkoholprocent.: 11,5%
Set hos Mr. Ruby til 149 kr. tilbudspris


D’Arenberg d’Arry’s Original 2017, Australien.  4 stjerner
Masser af varme røde bær i næsen. Blend af grenache og shiraz med jordbær, brombær, varme krydderier og vanilje i smagen. Medium koncentration. Simpel ligefrem vin. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 100 kr. tilbudspris


Georges Glantenay Bourgogne Pinot Noir 2018, Frankrig.  4 stjerner
Intense jordbærnoter i duften. Masser af frugtnoter. Ikke specielt dyb men imødekommende med en fin balance og længde. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Theis Vine til 190 kr. tilbudspris


Allram Grüner Veltliner Strass 2019, Østrig.  5 stjerner GODT KØB
Citrusnoter i duften. Spinkel men pæn intensitet. Masser af grønne æbler, mineralitet og citrusnoter i smagen. En flot stringent vin med en del syrebid. Sprød pæn afslutning. 89
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 75 kr. tilbudspris


Thorne & Daughters Rocking Horse 2019, Sydafrika.  6 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Blend domineret af roussanne, semillon og chenin blanc. Tæt næse med stenfrugt. Flot og spændende vin med en flot koncentration og masser af lag i smagen. Tropisk frugt, abrikos, fersken og smørblomst. Flot lang afslutning. Brag af en vin til prisen. 94
Alkoholprocent.: 13%
Set hos VinsdeVinde.dk til 149 kr. tilbudspris


Lopez Cristobal Finca La Colorada Crianza 2018, Spanien.  5 stjerner
Masser af sorte bær i duften. Flot koncentration med masser af brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje. Imødekommende og ganske pæn vin fra Ribera del Duero. Pæn lang krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Supervin til 145 kr. tilbudspris


Herrenhof Sauvignon Blanc 2019, Tyskland.  3 stjerner
Citrus i duften. Meget syrlig i udtrykket og frugten noget diskret bagved. Fremstår derfor for syrlig og ikke balanceret. Mere frugt og koncentration behøves. 84
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Bjerre Vin til 100 kr. tilbudspris


Pfaff Cuvee Rabelais Pinot Gris 2019, Frankrig.  4 stjerner
Let krydret næse og i smagen sødmefulde krydrede noter, abrikos og blomster. Fyldig i udtrykket og aromatisk. Pæn struktur og længde. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 75 kr. tilbudspris


Chateau Terrebonne 2018, Frankrig.  3 stjerner
Hvidvin fra Provence. Diskret i duften og ikke meget intensitet i smagen. Melon, limefrugt fornemmes. Anelse vandig og syren ikke speciel høj. Meget jævn! 84
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Holte vinlager til 59 kr. tilbudspris


Francois Lurton Les fumées blances B-i-B, Frankrig.  4 stjerner
Lette citrusnoter i duften. Spinkel og meget ligefrem med lette stikkelsbærnoter, citrus i smagen. Pæn syre men lidt kort i eftersmagen. 86
Alkoholprocent.: 11,5%
Set hos MENY til 190 kr. tilbudspris (3 L)


Ben Glaetzer Wallace 2018, Australien.  4 stjerner
Blend af grenache og shiraz. Imødekommende frugtig i udtrykket med masser af sorte bær i duft og smag. Medium koncentration, pæn syre men anelse bitterhed i eftersmagen. Krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Vinens Verden til 149 kr. tilbudspris


Gran Pasas Monastrell 2018, Spanien.  4 stjerner
Anelse brændt i duften. Sorte solmodne bærnoter i smagen med varme krydderier og strejf vanilje. En fyldig vin med et let animalsk udtryk med en krydret afslutning. 87
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris


Yering Station Pinot Noir 2019, Australien.  5 stjerner
Alkoholprocent.: 13,5%
Kølig i udtrykket med ris noter i duften. Et flot frugtigt udtryk med hindbær, jordbær og lette krydrede noter. Flot balance og længde. 90
Set hos Laudrup Vin til 189 kr. tilbudspris


Nativ Eremo San Quirico 2017, Italien.  5 stjerne
Vin på aglianico. Fyldig og kraftig vin med animalske noter, blommer, lakrids og vanilje. Men en flot syre holder balancen oppe. Flot vellavet vin med en lang afslutning. 92
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Andrup Vin til 149 kr. tilbudspris


Hierogram Zinfandel 2018, Californien.  5 stjerner GODT KØB
Varm krydret næse. Fyldig og en vin drevet af sorte bærnoter. Pæn koncentration med brombær, solmodne jordbær, sort peber og vanilje. Flot struktur og lang krydret men også lidt sødmefuld afslutning. 89
Alkoholprocent.: 15%
Set hos Jysk Vin til 80 kr. tilbudspris


Federico Paternina Crianza 2016, Spanien.  4 stjerner
Klassisk Rioja med varme krydrede noter i duften. Medium koncentration og brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Pæn struktur med en pæn syre og en let tør krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos VinCopperativet.dk til 75 kr. tilbudspris


Neo Crianza 2016, Spanien.  5 stjerner GODT KØB
Tempranillo fra Ribera del Duero. Mocca noter i duften. Pæn koncentration og en ganske velavet crianza med brombær, mørk chokolade og vaniljenoter. Pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Lidl til 75 kr. tilbudspris


Farmer’s Block Shiraz Cabernet 2019, Sydafrika.  3 stjerner
Lys krydret vin i duften. Medium koncentration. Varm i udtrykket med krydrede solmodne bær, bagte krydderier og strejf vanilje. Meget simpel og anelse spids i afslutningen. 85
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Skjold Burne til 60 kr. tilbudspris


Paiva Crianza 2017, Spanien.  4 stjerner
Lidt diskret i næsen. Bitre sorte bærnoter, krydderier og tobak i smagen. Medium koncentration. Lidt simpel. Mellemlang afslutning. 86
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 60 kr. tilbudspris


Guigal Cotes du Rhone Cuvee Philipson 2016, Frankrig.  5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Indbydende næse med masser af sorte bær. Medium koncentration. Flot struktur med masser af sorte bær, tobak og peber i smagen. Imødekommende med en saftig afslutning. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Philipson Wine til 100 kr. tilbudspris


Giovanni Rosso Barolo 2016, Italien.  5 stjerner
Lys med røde kirsebærnoter i duften. Meget klassisk i udtrykket med bitre røde bær, tobak og strejf vanilje. Flot struktur med en pæn lang afslutning. 92
Alkoholprocent.: 14%
Set hos MENY til 250 kr. tilbudspris


Qimisola Il Babbo Barbera d’Asti 2017, Italien.  5 stjerner
Mørk noter og noget fad i duften fornemmes. Sort med blomme, lakrids, peber og masser af toastpræg. Flot koncentration og masser af intensitet. Lang afslutning. En flot vin fra dansk projekt i Piemonte. Men gem den et par år endnu med fordel. 92
Alkoholprocent.: 15%
Set hos qimisola.dk til 280 kr. tilbudspris


Joseph Drouhin Savigny les Beaune 2017, Frankrig.  5 stjerner
Hindbær og jordbær i duft og smag. En let og meget imødekommende Bourgogne med masser af røde bærnoter i smagen. Flot struktur med en fin elegant afslutning. Ikke voldsom dyb men godt glas. 91
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Vinspecialisten til 229 kr. tilbudspris


Costamolino 30 2019, Italien.  4 stjerner
Vermentino fra Sardinien. Masser af citrus i næsen. Frugtig meget ligefrem og ganske imødekommende vin med fersken, licchi og citrus i smagen. Medium koncentration. Pæn afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Gallovini til 79 kr. tilbudspris


Ciacci Piccolomini d’Aragon Brunello di Montalcino 2015, Italien.  5 stjerner
Varme solmodne bær i næsen. Røde bitre kirsebær, tobak, lakrids og vanilje i smagen. Flotte lidt tørre tanniner. Flot struktur med en flot lang afslutning. 94
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Adriat Vinimport til 349 kr. tilbudspris


Loacker Corte Pavone Rosso di Montalcino 2018, Italien.  5 stjerner GODT KØB
Lys flot ren frugtig næse. Elegant i udtrykket med let bitre røde kirsebær, tobak og lyse krydderier. Pæn balance med en lidt tør krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Winefamly til 114 kr. tilbudspris


Nino Negri Vigneto Fracia 2016, Italien.  5 stjerner
Lys med røde bærnoter i duften. Flot struktur og en nebbiolo med afstemte tanniner, medium koncentration og en fin længde. Ganske spændende vin fra marker i det nordlige Lombardiet. 90
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos LeafBird til 149 kr. tilbudspris