I alt 9.000 flasker vil komme til salg hos Whisky Auctioneer

Det vil derfor være den største private samling af whisky nogensinde sat til salg. ‘Pat’s Whisk(e)y Collection’ blev bygget op over 15 år af en privat samler (som har valgt at forblive anonym) og spænder over 9.000 flasker fra mere end 150 skotske, amerikanske og japanske destillerier. Værdien vurderes til at være over 30 mio. kr.

Samlingen omfatter særlige og eftertragtede aftapninger fra både destillerier og uafhængige aftappere, herunder sjældne whiskyer fra Karuizawa, Hanyu, Mackmyra, Kavalan Daftmill og aftapninger af Bowmore, Port Ellen, Caperdonich og Highland Park) fra Duncan Taylor. De mere klassiske investerings-whiskyer skal man kigge langt efter for samleren er gået efter det mere specielle. De første whiskyer i samlingen var Douglas Laing Old og Rare Platinum Selection og herfra voksede den. Han kæmpede mod whisky snobberi og ønskede at lave en samling af whiskyer som skulle drikkes, men hurtigt tog den fart på og blev en samling på 9.000 whiskyer alle med en helt specielt historie of ofte aftapninger lavet i ganske få flasker.

Samlingen vil blive solgt over flere auktioner de næste 8 måneder. Første del er netop kommet til salg.