Patagonien og den sorte flod

Når man ankommer til Patagonien, konfronteres man med en af verdens mest fjerntliggende men smukkeste landskaber. Her kan man udforske bjerge, floder og søer opstået fra gletsjere gennem millioner af år. Det terræn, man møder, synes kapret fra en anden planet, så det er let at få følelsen af den ærefrygt, som de tidlige opdagelsesrejsende følte, da de først kom til Sydamerika. Hvad der ikke er så let at forstå er, hvordan dette land kan producere så utrolige vine i betragtning af klimaet og terrænet.

Patagonien er Sydamerikas største provins i areal og den sydligste vinproducerende region; og for at sætte tingene i perspektiv er vi væsentligt sydligere end Sydafrika og på højde med den sydlige ø på New Zealand. Det er derfor ikke specielt oplagt at dyrke vin her, men ikke desto mindre har denne ørkenregion med sit kølige, tørre klima vist sig at være velegnet til at producere sprøde hvidvine samt elegante røde vine på især pinot noir og malbec. Selve området er kæmpestort og dækker et område på omkring den dobbelte af størrelsen af Californien, på tværs af det både Argentina og Chile. Så der er mange hundrede kilometer mellem de nordligste vinhuse på 36. breddegrad og de sydligste i Patagonien på 45. breddegrad.

Hovedparten af vinstokkene møder man langs Neuquen og Rio Negro-floderne, fra Anelo i vest til Choele Choel i øst. Rio Negro, eller ‘den sorte flod’, er den vigtigste og hovedfloden, som binder Andesbjergene sammen med Atlanterhavet. Vinområderne ligger dog tættere på Andesbjergene end Atlanterhavet, men med en noget lavere højde end sin nordlige fætter i Mendoza med et gennemsnit på omkring 300 meter over havets overflade.

Patagonien er en ørken, og vindyrkning er derfor kun mulig i nærheden af floderne, hvor smeltevand fra Andesbjergene giver rigeligt med vand til kunstvanding. Vandet føres ved hjælp af kunstige kanaler langs dalen ved floden og føres af mindre kanaler ned til floden gennem vinmarkerne. Hermed får man det nødvendige vand til vinstokkene. Det klassiske klima er kontinentalt med varme dage og kolde nætter, hvilket udvider vækstsæsonen og lader den smagsmæssige modning blive optimal og syren ligeså. Men også de lange dage med sollys har stor betydning for modningen af druerne, præcist som i New Zealand. Man har 45 minutter ekstra daglig soltid om sommeren, hvilket er betydeligt for pinot noir. En anden væsentlig faktor er vinden. Gennem det meste af året blæser der kraftige vinde fra sydvest, som gør, at sygdomspresset på vinstokkene stort set er ikke eksisterende, men det medfører også tykkere skal på druerne, som i sidste ende øger farve og tannin. Der arbejdes derfor med mindre ekstraktion og en mere påpasselig proces omkring at blødgøre tanninerne.

Patagonien består af fire zoner: Den mere etablerede Rio Negro, La Pampa, Neuquen samt det sydlige Chubut, som kun lige er kommet til. Vine fra disse zoner er traditionelt mere europæiske i stilen end dem fra de centrale og nordlige regioner i Argentina— grundet klimaet. Mens malbec stadig spiller en central rolle i vinene her, er det pinot noir, der er blevet regionens ikoniske druesort. Mere end 30% af markerne udgøres af pinot noir. Men man møder også cabernet franc, merlot, syrah og cabernet sauvignon. Derudover laves der fremragende hvidvine på chardonnay, sauvignon blanc, sémillon, viognier og riesling.

Nordligst finder man La Pampa med sine 275 hektarer vin. Første større vinhus her var Bodega del Desierto, som plantede xx ha i 201X. Men siden er bl.a. Catena kommet til og har plantet 40 hektarer og vil plante yderligere 160.

Sydligst finder man Chubut med sine beskedne 72 hektarer. Området slås med Central Otego om at være verdens sydligste vinområde over 2.000 km syd for Mendoza. Det var Otronio, som var de første til at plante vinmarker her i et klima med store udfordringer. Dels hård frost, som betyder, at det er nødvendigt at installere sprinklere i vinmarkerne for at kunne indkapsle knopper og blomster med is for at beskytte dem mod den hårde frost, som kan komme helt ind i det sene forår i november. Men det er især stærke vinde, som præger landskabet og gør det meget hårdt at skulle dyrke vin i. Flere har derfor måttet plante træer for at skabe læ til vinstokkene.

Kigger man på vinstilen, er den generelt lettere her, hvilket ikke overrasker, nu hvor man er i et køligere klima. Pinot noir-vinene minder på nogle områder om tilsvarende vine fra Oregon og Central Otago. Frugtige med en høj fenolisk modning pakket ind af en flot syre. Malbec-vinene er generelt lettere, friskere og har flere florale noter end tilsvarende fra Mendoza. Desværre ser man flere af vinhusene benytte meget fad, hvilket ofte er et problem for de mindre kraftige malbec-vine, men da Patagoniens største marked er USA, kan man mærke, at de amerikanske smagsløg styrer en stor del af udviklingen.

Rio Negro
Patagonias ældste og vigtigste vinområde ligger i den øvre Rio Negro-dal, på den 40. grad sydlig bredde. Denne 74 kilometer lange og fem kilometer brede oase ligger på det store, tørre og vilde patagoniske plateau. Den midterste dal og den tilstødende nedre dal mod Atlanterhavet er også blevet udviklet, dog i mindre målestok.

Rio Negro-floden dannes ved sammenfletning af Andesbjergenes smeltevandsfloder Neuquen og Limay og løber derefter 530 km til Atlanterhavet i øst. I 1820’erne gravede britiske kolonister kunstvandingskanaler ind i den tørre patagoniske ørken på begge sider af floden og dannede et grønt bælte langs floden, velegnet til landbrug. Mens vindyrkning er en væsentlig del af dette, er Rio Negro mest berømt for de æble- og pæreplantager, der findes langs dens bredder.

Rio Negro-dalen kan groft opdeles i tre: Alto Valle (i vest), Valle medio (midt i) og Valle ringere (tættest på havet). Det meste vinavl finder sted i Alto Valle nær kanten af Neuquen-provinsen, omtrent halvvejs mellem Andesbjergene og Atlanterhavet. Bjergene og havet har kun lidt indflydelse på vinmarkerne her, mens det er floden, der bidrager mest til regionens terroir.

Det var Humberto Canale, der i 1909 kom fra Europa og med sin ingeniørkunst fik gravet kanaler og planlagt det store område omkring floden til brug for dyrkning af især frugt men også vin. De ældste vinstokke i området er derfor over 100 år gamle og er i dag overtaget af især nye producenter, som er kommet til i de seneste 10-15 år. En af disse er danske Hans Vinding-Diers, som startede Bodegas Noemia op og i dag anerkendes for at lave en af de bedste malbec vine i Argentina. Og hans succes betyder, at han nu er konsulent for flere i Patagonien som f.eks. Bodegas Malma med Viole-familien som ejere. Også italienske Sassicaia er startet op med huset Chacra, som i dag laver Patagoniens mest kostbare vine med fokus udelukkende på chardonnay og pinot noir.

Klimaet i Rio Negro-dalen er markant kontinentalt og tørt med en gennemsnitlig årlig nedbør på under 180 mm og en meget lav luftfugtighed. Kolde vintre og varme, tørre somre med sydlige vinde, der blæser fra bjergene, øger tørheden og mindsker dermed sygdomspresset. Der er derfor ikke behov for at sprøjte meget, og flere og flere arbejder økologisk, om end kun de færreste er certificeret.

Rio Negros jordbund er for det meste alluvial og består af grus med en betydelig kalkstenskomponent. Disse jorde er godt drænet, så avlerne er i stand til omhyggeligt at kontrollere vandindtag og vækst af deres vinstokke gennem kunstvanding. Vinstokke, som er under mildt vandstress, bruger deres krudt på at producere små, koncentrerede druer og dermed en bedre kvalitet.

Det solrige men også kølige klima giver grobund for lang modning og derfor en høj syre i vinene. Den fenoliske modning er derfor høj i området. Der er en del vin på sémillon og sauvignon blanc, som ofte får en del mineralske noter, mens kendetegnet ellers er meget rigt frugtige noter.

Neuquen
Neuquen er en nyere vinproducerende region. Her har man siden begyndelsen af 2000’erne lavet vin til kommerciel brug. Og vine i alle prisklasser produceres her, hovedsagelig fra malbec, pinot noir og sauvignon blanc.

Officielt dækker provinsen Neuquen et stort område i det nordlige Patagonien. Andesbjergene løber op langs den vestlige side af provinsen, og grænsen til Rio Negro dækker både de sydlige og østlige grænser for Neuquen. I praksis sker vinfremstillingen kun på 1.700 hektarer omkring den lille by San Patricio del Chana ved Neuquen-floden.

De første kommercielle vinmarker i regionen blev plantet i 1999, efter at vinproducenterne kunne se den succes, man havde i Mendoza. Det var Bodegas Fin del Mundo, som startede op og i dag producerer 50% af al vin i Neuquen. Julio Viole var pioneren, som fik fordelagtige lån fra staten mod at opstarte vinproduktionen i Neuquen, da man fra regeringens side ville finde forretningsområder til at bekæmpe arbejdsløsheden i området. Et stort areal på kanten af Neuquen-floden blev udviklet og beplantet med vinstokke og den første store årgang, der blev frigivet, var 2003.

Klimatisk og jordbundsmæssigt minder Neuquen om Rio Negro men med lavere beliggende vinmarker. Det relativt kølige klima i Neuquen betyder, at selv om meget af regionen producerer rødvin, er kvaliteten af de hvide, der fremstilles her, også høj og tiltrækker international opmærksomhed fra både kritikere og forbrugere.