Vi tester 102 Barolo.

Barolo siges at være vinenes konge og kongernes vin! Større kan det vist ikke blive.

Barolo-vinene kommer fra marker omkring den mindre landsby Barolo i Piemonte. Druen er altid og kun nebbiolo, og ofte er vinene som unge lukkede og præget af barske tanniner. Men allerede efter et par år begynder de at åbne sig med meget komplekse duft- og smagsindtryk.

Der er fem kommuner med hver sin Barolo-stil. La Morra med sine elegante og lettere vine. Vinene fra Barolo by, som minder om La Morra men ofte har lidt mere struktur og kraft. Castiglione Falletto, som er meget holdbare og mere fyldige vine. Montforte d’Alba med sine meget kraftfulde og lagringsværdige vine, og endeligt vinene fra Serralunga d’Alba, som er de mest kraftige og tanninrige. Men spørger man de lokale, vil flere sige, at man skal gemme en Barolo mindst 10 år, før man blot begynder at overveje at drikke den.

I Barolo har man gennem årtier typisk produceret vin med lang maceration (lang skindkontakt), lave fermenteringstemperaturer og med lagring på store (brugte) botti. Ofte slavonske fade på 10.000 liter. Hurtigt blev tilhængerne af disse principper kaldt traditionalisterne. Modernisterne gik derimod i gang med at lave vin med kort maceration, højere gæringstemperaturer og anvendte gerne små, nye 225-liter fade af fransk eg. Endvidere sørgede de for at skære udbyttet i vinmarkerne markant ned, så at kvaliteten af druerne blev højere.

Det var især vinmagere som Elio Altare, Chiara Boschis, Roberto Voerzio, Marco De Grazia og Giorgio Rivetti, som var forgangstroppen for denne revolution. Gruppen kaldte sig Barolo Boys (på trods af at den også bestod af den kvindelige vinmager Chiara) og benyttede dette i promoveringen af den nye stil fra området. Revolutionen stod på i næsten tre årtier og var genstand for en indædt kamp mellem modernisterne og traditionalisterne. Især dokumenteret med den indædte traditionalist Bartolo Mascarelli, som fra sin kørestol tordnede forbandelser mod den nye stil.

Men freden har lagt sig igen. Flere af modernisterne er begyndt at begrænse brugen af især nye barriques, og en række af traditionalisterne er begyndt at lagre i brugte barriques. Så lige så langsomt nærmer man sig hinanden igen.

Hvor en smagning for 10 år siden havde vist to distinkte lejre af vine med enten masser af nyt fad eller gamle, store fade, viste smagningen i år, at de to lejre i dén grad har nærmet sig. Der var stort set ingen meget fadmarkerede vine, og vinene var generelt lyse og overraskende drikkemodne for de flestes vedkommende. Niveauet var ganske pænt og kun få vine faldt igennem. Men når man betaler prisen for en Barolo, må dette også forventes.


G.D. Vajra Barolo Bricco Delle Viole 2015. 96 BEDSTE VIN
Vinspecialisten | 650 kr.
Roser i duften. En yderst elegant og imødekommende vin med masser af røde bærnoter, let krydret og vaniljestrejf. Virkelig flot og vellavet vin.
Alkoholprocent: 14%


Luigi Einaudi Barolo Canubi 2016. 95
Philipson Wine | 350 kr. tilbudspris
Flot og indbydende næse. Flot krop og dybde. Velbalanceret og en ganske flot og overbevisende vin.
Alkoholprocent: 14,5%


Luigi Einaudi Barolo Bussia 2016. 95
Philipson Wine | 350 kr. tilbudspris
Lys og imødekommende med let parfumerede og blomstrede noter. Røde modne bær, violer og tobak i smagen. Yderst balanceret med en flot lang afslutning. Ganske imponerende vin.
Alkoholprocent: 14,5%


Domenico Clerico Barolo 2014. 95
Suenson | 325 kr. tilbudspris
En del fadpræg i næsen. Mørkt krydret og moderne i stilen. Masser af intensitet og koncentration. Tørre fadtanniner og en lang, mørk afslutning.
Alkoholprocent: 14%

 

Corino Barolo Giachini 2015. 95
Domaine Brandis | 399 kr. tilbudspris
Masser af blomstrede noter i næsen. I smagen røde bær, kamfer, lakrids og violer. Pakket ind af et tørt tanninbid. Flot intensitet og balance. En indbydende og spændende vin.
Alkoholprocent: 15%


Corino Barolo Bricco Manescotto 2015. 94
Domaine Brandis | 349 kr. tilbudspris
Ganske venlig og elegant Barolo med røde bær i duften. Lys med en flot struktur og lyse røde bærnoter, tobak, violer i smagen. Mange lag og en flot meget elegant vin.
Alkoholprocent: 15%


Mauro Molino Barolo 2014. 94 BEDSTE KØB
Theis Vine | 249 kr. tilbudspris
Kompleks og charmerende næse med jordbær, knuste blomster og lakrids. Smagen er slikken og venlig og koncentreref sig om hengemte jordbær men med et meget fint skelet under. Vil blomstre om tre år og frem.
Alkoholprocent: 13,5%

 

Giovanni Rosso Barolo Serra 2015. 94
MENY | 400 kr. tilbudspris
Imødekommende flot vin med masser af karakter. Mineralsk i udtrykket med røde kirsebær, tobak og krydderier. Flot balance og længde. Ganske flot!
Alkoholprocent: 14%

 

Fratelli Revello Barolo Conca 2013. 94
Adriat Vinimport | 475 kr. tilbudspris
Chokolademousse og brombær på toppen. God, tør tannin og ristet fad. Virkelig flot frugt, der bare bliver leveret, tanninen bider sammen til sidst og viser niveauet. Lang afslutning, drevet af frugten.
Drik 2019 – 2032 | Alkoholprocent: 15%

 

Aurelio Settimo Barolo Riserva Rocche dellAnnunziata 2009. 93
Juuls | 679 kr. tilbudspris
Mørk og moderne i duften med lidt overmoden blomme og sød tobak. Stor fylde i smagen med en stor mængde tannin, der balanceres godt af både syre og frugtintensitet. Lidt sødmefulde noter, men de holdes pænt på plads.
Alkoholprocent: 14,5%


Sandrone Barolo Aleste 2014. 93
Domaine Brandis | 849 kr.
Sorte kirsebær i duften. Flot intensitet i smagen med mørke bær, kamfer, lakrids, peber og vanilje. Masser af dybde men stadig meget ung og tildels lukket. Flot, lang og vedvarende afslutning.
Alkoholprocent: 14%


Marcarini Barolo la Serra 2014. 93
Vinspecialisten | 450 kr. tilbudspris
Jordbær i duften. Klassisk i udtrykket og yderst velbalanceret. Frugten dominerer men bagved en ganske pæn dybde og længde.
Alkoholprocent: 13,5%


Mauro Sebaste Barolo Tresuri 2015. 93
Winefriends.dk | 229 kr. tilbudspris
Intense violer i duften. Meget imødekommende med masser af røde bærnoter, tobak, violer og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%


Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2013. 93
Supervin.dk| 320 kr. tilbudspris
Intense mørke bærnoter i duften. Pæn koncentration domineret af sorte bærnoter. Tørre men velintegrerede tanniner. Pænt potentiale.
Alkoholprocent: 14,5%


Bruno Grimaldi Barolo Bricco Ambrogio 2015. 93
Sprit & Co | 259 kr. tilbudspris
Lys og indbydende vin med masser af røde bær i duft og smag. Flot dybde og elegance i vinen. Stadig tanninbid men afstemt. En virkelig flot vin til prisen som sagtens kan nydes nu men også gemmes.
Alkoholprocent: 15%


Trediberri Barolo 2016. 93 
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Mørke krydret i næsen. Pæn struktur og koncentration. Meget klassisk i udtrykket. Alkoholprocent: 14%


Arnaldorivera Barolo 2016. 93
Philipson Wine | 225 kr. tilbudspris
Mørke bærnoter i duften. Moden umiddelbar frugt i smagen. Tanninerne er der men integrerede. Savner måske lidt elegance. Alkoholprocent: 14%


La Bioca Barolo Ravera 2015. 93
Propperiet | 575 kr. tilbudspris
Medicinskab i duften. Lys, krydret og en spændende vin med masser af lag i smagen. Flotte lidt grønne tanniner, medium koncentration og en lang afslutning domineret af kamfersmag. Spændende! Alkoholprocent: 14%


Fratelli Barolo Riserva 2013. 93
Suenson | 251 kr. tilbudspris
Sorte bær i duften. Pæn intensitet i smagen med et tørt tanninbid. Pæn koncentration og længde. Meget klassisk!
Alkoholprocent: 14,5%

Bruno Grimaldi Barolo Badarina Riserva 2012. 93
Sprit & Co | 539 kr. tilbudspris
Lys krydret i duft og smag. Masser af tertiære noter som tobak, læder, kamfer i smagen. Pæn balance og især syre. Meget klassisk og vellavet. Alkoholprocent: 14,5%

Giovanni Rosso Barolo Cerretta 2015. 93
MENY | 400 kr. tilbudspris
Sorte kirsebærnoter. Flot imødekommende og spændende vin med mange lag. Sorte bær, tobak, kamfer, mineralitet og violer i smagen. Flot struktur og længde. Alkoholprocent: 14%

Bosco Agostino Barolo 2014. 92
Jysk Vin| 269 kr. tilbudspris
Tørret skinke, hindbær og røg fra fadet. Moden tannin og en præcis levering af frugten i smagen. Her er kirsebær, brombær og mineralitet, så det driver. Meget læskende og forfriskende i sin afslutning.
Alkoholprocent: 14%

G.D. Vajra Barolo Bricco delle Viole 2014. 92
Vinspecialisten | 650 kr. tilbudspris
Rødgrød med både kogte jordbær og rabarber på spil, sammen med frisk vanilje. Stor frugt angriber og byder sig til i smagen. Blød og fyldig, hvor frugten bestemmer, og strukturen tilfører rygrad og dybde.
Alkoholprocent: 13,5%

Corino Barolo Giachini 2014. 92
Domaine Brandis| 299 kr. Tilbudspris
Orange kant i glasset og en diskret, tilbageholdende duft. Svage noter af røde kirsebær og flintesten. Elegant og fin i smagen. Her kommer frugten frem fra skabet med røde noter, tilført lidt gammel cigarkasse og lakridsrod. En vin, der vil belønne den tålmodige smager hen over aftenen.
Alkoholprocent: 14,5%

Luigi Einaudi Barolo Terlo 2016. 92
Philipson Wine | 300 kr. tilbudspris
Anelse lukket pt. Sorte krydrede noter i duften. En del tannin men flot ren frugt med sorte kirsebær, lakrids og violer. Flot struktur og længde.
Alkoholprocent: 14,5%

Arnaldorivera Barolo 2015. 92 GODT KØB
Philipson Wine | 170 kr. tilbudspris
Mineralsk og indadvendt næse. Med lidt iltning viser vinen rød bærekstrakt og knuste, tørrede blomster. Smagen er fokuseret med flot tanninstruktur og mineralitet og underliggende syre. Balanceret og med flot potentiale.
Alkoholprocent: 14%

Vajra Albe Barolo 2015. 92
Vinspecialisten | 340 kr.
Frugtige noter. Imødekommende med sorte bær, trøfler og tobak. Stadig en del tannin men flot struktur og især syren skærer flot igennem. Pæn afslutning.
Alkoholprocent: 14%

Reverdito Barolo Ascheri 2014. 92
Erik Sørensen Vin | 350 kr.
Modne jordbær i duften. Velbalanceret med en pæn frugtrenhed, violer, krydderier og strejf af vanilje i smagen. Pæn afslutning.
Alkoholprocent: 14%

Bruno Grimaldi Barolo Badarina 2014. 92
Sprit & Co | 359 kr. tilbudspris
Mørke krydrede noter i duften. Flot ren frugt og en pæn koncentration. Sorte kirsebær, tobak, lakrids og vanilje i smagen. Flot struktur og længde. Alkoholprocent: 14%

Aldo Conterno Barolo Bussia 2014. 92
Domaine Brandis | 599 kr.
Pæn koncentration og intensitet. Sorte bær, varme krydderier, peber, tobak og vanilje. Mørk i stilen med en lidt tør afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%

Sandrone Barolo Le Vigne 2014. 92
Domaine Brandis | 749 kr. tilbudspris
Charmerende, let acetal næse fyldt med syltede røde bær, urter og knuste rosenblade. Smagen er forfriskende og tannisk på samme tid med en moden, underliggende frugt. Seriøs og drikkevenlig på samme tid men med ret voldsom tannin.
Alkoholprocent: 14%

Chiara Boschis Barolo Mosconi 2014. 92
Erik Sørensen Vin | 750 kr.
Tæt, mørk frugt. En del tannin. Pæn koncentration og intensitet. Savner lidt i dybden og længden.
Alkoholprocent: 14%

Pio Cesare Barolo 2015. 92
Laudrup Vin | 399 kr. tilbudspris
Flot, rødfrugtig næse, mineralsk og med dybde og mange lag. Tæt og en anelse tannisk palette men dog med fin balance mellem frugt og tørstof. Flot længde.
Alkoholprocent: 14,5%

Pietro Rinaldi Barolo 2012. 92
supervin.dk | 390 kr. tilbudspris
Tæt, fad- og kamferdomineret duft med kirsch og søde urter. Smagen er ren og frugtig med fint underbyggende tannin og en let varmende alkohol.
Alkoholprocent: 14,5%

Pira Barolo 2015. 92
Adriat Vinimport | 335 kr. tilbudspris
Moden og intens næse med masser af sexet bærfrugt og vanille. Smagen er læskende men med flot struktur samtidigt. Meget charmerende og god længde. Seriøs men imødekommende.
Alkoholprocent: 14,5%

Rocche dei Manzoni Barolo 2014. 91
Suenson | 431 kr. tilbudspris
Masser af sødmefulde blomster noter i duften. Frugtig og domineret af røde bær, blomster og vanilje. Imødekommende, dog med tørheden fra tanninerne. Pæn afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%

Marziano Abbona Barolo 2015. 91
Kjær & Sommerfeldt | 199 kr. tilbudspris
En charmerende duft med kirsebær, hindbær og modne jordbær. Fadet står i baggrunden som et pænt supplement. Smagen er til den traditionelle side med stram tannin, høj syre og yderst intens frugt. En power-vin, hvor det hele er tæt og sort. Flot renhed i den lange eftersmag.
Alkoholprocent: 14,5%

Manzone Barolo Gramolere 2013. 91
supervin.dk | 430 kr. tilbudspris
Kandiseret rød frugt med lidt skovbund. Smagen er balanceret, med lidt moden frugt og polerede tanniner. En herlig vin at drikke.
Alkoholprocent: 14%

Ratti Barolo Marcenasco 2015. 91
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Koncentreret næse med kirsebærlikør og søde urter. Tanninen er tæt og hæmmer frugten en smule, og efter lidt tid viser et urtet, let vegetalt præg sig samt røde bær og mørk blommefrugt, som dog ender i et balanceret udtryk.
Alkoholprocent: 14%

Marcarini Barolo Brunate 2014. 91
Vinspecialisten | 500 kr. tilbudspris
Flot lys med teglfarvet kant. Rolig duft med modne, røde kirsebær og lys chokolade. I munden er vinen balanceret med krydderi fra fadet og en slank, intens frugtkarakter, der holder ved. Traditionel stil med et slankt og intenst udtryk.
Alkoholprocent: 13,5%

Pier Barolo Barbis 2014. 91
Juuls | 199 kr. tilbudspris
Rom-agtige, syrnede mørke bær, yoghurt og tørre krydderier dominerer næsen, som virker en anelse uren. Smagen er fyldig og imødekommende, men en varmende alkohol og udtørrende tannin hæmmer.
Alkoholprocent: 14,5%

Rivetto Barolo 2015. 91
Vinoble | 459 kr. tilbudspris
Saftig duft med hindbær, brombær og sort skifer. Lidt hårdt ristet fad i næsen, som går mindre igen i smagen. Her er moden rød frugt og et godt bid fra tanninstrukturen.
Alkoholprocent: 14,5%

Reverdito Barolo Bricco Cogni 2014. 91
Erik Sørensen Vin | 430 kr.
Modne jordbær i duften. Pæn intensitet i smagen med røde bær, krydderier, violer og et strejf vanilje. Pænt balanceret med en lang, krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%

Tenuta Rocca Barolo Serralunga 2013. 91
Lago | 450 kr.
Skøn og kompleks, let udviklet næse med flot dybde. Sødmefuld og krydret og meget indsmigrende. Smagen er rig og fyldig med længde og kompleksitet. En meget moden stil, hvor fadet virker integreret og potentialet stort.
Alkoholprocent: 14,5%

Trediberri Barolo 2015. 91
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Intense røde bær i duften. Frugtig og ganske let i udtrykket. Domineret af røde kirsebær, tobak og strejf af vanilje. Flot afslutning og en vin, der sagtens kan nydes nu.
Alkoholprocent: 14%

Aurelio Settimo Barolo Rocche dell’Annunziata 2011. 91
Juuls | 429 kr. tilbudspris
Modne, svampede noter i duften. Bitre kirsebær, sød lakrids, tobak og vanilje. Klassisk i udtrykket med en pæn, lidt tør afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Broccardo Barolo I tre Pais 2012. 91
supervin.dk | 230 kr. tilbudspris
Masser af violer i duften. Flot, ren frugt, tørre tanniner og en pæn syre. Velbalanceret med et pænt potentiale.

Alkoholprocent: 14,5%

Ratti Barolo Marcenasco 2016. 91
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Røde bær i næsen. Flot balance og meget imødekommende. Pæn struktur, måske ikke så meget dybde men flot vin.
Alkoholprocent: 14%

Borgogno Barolo 2012. 91
Husted Vin | 480 kr. tilbudspris
Aromatisk næse med grønne jordbær og kirsebærekstrakt. Smagen er meget fin, med moden, nærmest slikken tannin, og en dejlig frugtren afslutning, omend en smule simpel.
Alkoholprocent: 14,5%

Marcarini Barolo La Serra 2015. 91
Vinspecialisten | 450 kr. tilbudspris
Røde bærnoter og en krydret lidt svampet duft og smag. Pæn balance med forholdsvis bløde tanniner. Medium koncentration og en tør men fin afslutning. Alkoholprocent: 14%

Sobrero Barolo Pernanno Riserva 2012. 91
AndrupVin.dk | 369 kr. tilbudspris
Gammel teglfarvet kant med indsmigrende duftnoter af syltede kirsebær og lidt flintesten. Meget behagelig og rolig i smagen, hvor noter af kamfer og dyb rød frugt arbejder godt sammen. Tertiære noter, hvor jordbund og animalske toner lægger et ekstra lag på vinen. Flot vin.
Alkoholprocent: 14,5%

Sobrero Barolo Ciabot Tanasio 2014. 91
AndrupVin.dk | 199 kr. tilbudspris
Mineralsk og løftet næse med grafit, kamfer, røde bær og tørrede blomster, vældig kompleks. Meget koncentreret tannin, som dog har en fin, underliggende frugt og fin friskhed. Koncentreret og moden stil, som man skal vente 3-5 år med at gå ombord i.
Alkoholprocent: 14%

Diego Conterno Barolo Ginestra 2013. 91
Vinslottet | 355 kr. tilbudspris
Røde bær i duften. Pæn koncentration og struktur. En del tannin men velintegreret. Flot frugt men savner lidt i dybden. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Fontanafredda Barolo 2014. 91
Superbrugsen | 139 kr.
Sort frugt og flintesten, der giver røgnoter. Herligt frugtfyldt med røgede noter samt cigarkasse og lakrids. Tannin og syre står flot til hinanden. I afslutningen kommer frugten frem igen og holder godt ved.
Alkoholprocent: 13,5%

Corino Barolo 2015. 91
Domaine Brandis | 299 kr. tilbudspris
Flot krydret duft. Imødekommende med masser af kirsebærnoter, violer og tobak i smagen. Flot balance og længde. Ikke specielt dyb men fungerer flot. Alkoholprocent: 15%

SanSilvestro Barolo 2015. 90
MENY | 110 kr.
Lidt varm frugt i næsen med rosenblade og tobak. Blød struktur med masser af charme, chokolade og tæt mørk frugt. Fadet ligger nedenunder og giver bare ekstra struktur. Flot sammensat og vellykket.
Alkoholprocent: 14,5%

Tenuta Rocca Barolo 2013. 90
Lago | 349 kr.
Moden frugt med lidt lakrids i næsen. Herligt kølig smag, hvor syren holder det hele friskt. Røde blommer, basilikum og sødme fra ældre fade. Traditionel stil med god balance. Kræver mad.
Alkoholprocent: 14%

Reverdito Barolo 2015. 90
Erik Sørensen Vin | 225 kr.
Røde bær i duften. Pæn intensitet og viskositet. Domineret i smagen af røde kirsebær, tobak, peber og vanilje. Pænt balanceret med en floral afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Giovani Rosso Barolo 2015. 90
MENY | 250 kr. tilbudspris
Lys med røde bær i duften. Klassisk i udtrykket med kirsebær, animalske noter, tobak og strejf vanilje. Tørt tanninbid men pæn balance og længde. Alkoholprocent: 14%

Elio Grasso Barolo 2014. 90
Jyskvin.dk | 499 kr. tilbudspris
Slikken og frugtfyldt næse med noter af medicin og tobak. Smagen er kraftfuld med intens sort frugt, lakrids og en del fad. Flot, ren afslutning og god intensitet.
Alkoholprocent: 14%

Sylla Sebaste Barolo 2013. 90
Thewinecompany.dk | 175 kr. tilbudspris
Dybde og kompleksitet i en intens og lidt voldsom næse med krydderier, sød tobak og frugtkompot. Smagen er forbavsende forfriskende, dog med varmende alkohol.
Alkoholprocent: 14%

Luigi Einaudi Barolo 2015. 90
Philipson Wine | 185 kr. tilbudspris
Sorte bær i duften. Pæn intensitet og en ren, flot frugtsmag med krydrede noter. Pæn balance og længde.
Alkoholprocent: 14,5%

Mauro Molino Barolo 2015. 90
Theis Vine | 250 kr. tilbudspris
Lys med flot krydret næse. Røde kirsebær, tobak, kamfer og strejf vanilje. Tanninbid men vil givet integreres. Flot struktur og længde. Savner lidt i dybden. Alkoholprocent: 14%

Brovia Barolo 2015. 90
Kjær & Sommerfeldt | 399 kr.
Mørke lakridsnoter i duften. Flot, ren og stringent frugt med tobak, krydderier og vanilje. En anelse tørhed i afslutningen. Savner lidt mere dybde.
Alkoholprocent: 14,5%

Marchesi di Barolo Barolo Sarmassa 2014. 90
Vinspecialisten | 550 kr. tilbudspris
Sødmefuld duft med flødekaramel og modne blommer. Velbalanceret smag med polerede tanniner og god renhed i afslutningen. Bliver lidt for pæn og mangler kanten til at leve op.
Alkoholprocent: 14%

Beni di Batasiolo Barolo Cerequio 2009. 90
Skjold Burne | 299 kr. tilbudspris
Varm og lidt kogt i næsen. Bløde tanniner, fyldig med sorte modne bær, tobak, kamfer og vanilje. Savner lidt i syren. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Virna Barolo Noi 2015. 90
Holte vinlager | 250 kr. tilbudspris
Lys med lyse krydrede noter i duften. Pæn ligefrem frugt og let tørre tanniner. Umiddelbar og ikke specielt dyb. Krydret let tør afslutning. Alkoholprocent: 14,5%

Montalbera Barolo 2012. 90
Supervin.dk | 290 kr. tilbudspris
Volatil og uren næse med grynet bærfrugt, bukkehorn og lakrids. På paletten er vinen fyldig og mere ren med fin, underliggende tannin og god længde.
Alkoholprocent: 14,5%

Casa Molisso Barolo Fossati 2005. 90
Supervin.dk | 350 kr. tilbudspris
Svampede noter og meget moden. Varm og tæt i frugten. Pæn syre og domineret af tertiære noter. Ganske balanceret og pænt eksempel på moden Barolo.
Alkoholprocent: 14%

Gemma Barolo 2014. 90
Føtex | 180 kr. tilbudspris
Lyst aromatisk og nærmest kølig næse med flot løft og kompleksitet. Smagen er simpel og læskende uden voldsom stor koncentration men med fin drikkevenlighed. Røde frugter, lakrids og et vegetalt strejf.

Alkoholprocent: 14%

Alessandro Rivetto Barolo 2013. 90
Supermarco | 195 kr. tilbudspris
Lys krydret i udtrykket. Røde kirsebær, varme krydderier og tertiære noter i smagen. Anelse tørhed og lidt springende syre.
Alkoholprocent: 14%

 
Luigi Einaudi Barolo 2016. 90
Philipson Wine | 185 kr. tilbudspris
Krydrede mørke noter. Tanninrig med sorte bær, varme krydderier og tobak i smagen. Pæn struktur men ikke så dyb. Pæn længde.
Alkoholprocent: 14%

Bruno Grimaldi Barolo Camilla 2015. 90
Sprit & Co | 259 kr. tilbudspris
Frugtig næse. Mere tør i smagen med røde kirsebær, tobak og lette krydderier i smagen. Pæn struktur om end den er lidt spinkel i udtrykket. Pæn afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Rocche dei Manzoni Barolo Vigna de la Roul 2012. 90
Suenson | 639 kr. tilbudspris
Mørke, krydrede noter. Masser af kamfer, lakrids, tobak og sorte kirsebær i smagen. Klassisk i udtrykket med en tør men lang afslutning. Spændende vin.
Alkoholprocent: 14,5%

Reverdito Barolo Castagni 2015. 90
Erik Sørensen Vin | 280 kr.
Kompleks og let reduktiv næse, som konstant skifter mellem medicinskab, rød jordbærfrugt og krydderier. Smagen er fyldig og med en god komposition mellem tørstof og frugt. Behøver ilt for at hæmme den insisterende tannin men fin og kompleks.
Alkoholprocent: 14,5%

Aurelio Settimo Barolo 2009. 89
Juuls | 429 kr. tilbudspris
Læder og svampe i duften. Meget moden i udtrykket med masser af tertiære noter. Er nok på vej ned, men spændende hvis man er til gammel moden Barolo. Pæn syre og afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

Aurelio Settimo Barolo Rocche dellAnnunziata 2010. 89
Juuls | 529 kr. tilbudspris
Gammel men på den gode måde. Syltede blommer, figen og cigarkasse. Smagen danser og viser gammel nebbiolo, når den spiller violin. Moden frugt, men stadig rivende tannin og syre på spil. Slutter med dadler og figen samt en flot, moden rød frugt, der holder ved.
Alkoholprocent: 14%

Gianfranco Allessandria Barolo 2014. 89
Adriat Vinimport | 299 kr. tilbudspris
Bagekrydderier og søde, modne, henkogte bær dominerer næsen. I smagen er vinen tæt og tannisk men med en sødmefuld frugt, som gengiver vinens duft. Tørrer ud i slutningen.
Alkoholprocent: 14%

Mauro Sebaste Barolo Ceretta 2015. 89
Winefriends.dk | 329 kr. tilbudspris
Masser af roser i duften. Noget parfumeret i smagen med røde bær, krydderier og vanilje. Savner mere dybde. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

G.D. Vajra Barolo Ravera 2014. 89
Vinspecialisten | 560 kr. tilbudspris
Mørk og sødmefuld duft men vanille, skovbærgrød og bagekrydderier. Smagen er intens og har fin frugtsødme men har svært ved at folde sig ud. God balance mellem tannin og vinens andre komponenter.
Alkoholprocent: 14%

Borgo Castagni Barolo 2013. 89
Juuls | 399 kr. tilbudspris
Åben med mørke noter som chokolade og tobak. Meget mild i smagen med blød tannin og god friskhed. Kirsebær og sorte blommer. Præcis og vellavet vin.
Alkoholprocent: 14,5%

Corino Barolo La Morra 2014. 89
Domaine Brandis | 399 kr. tilbudspris
Modenhed i duften med sorte kirsebær, lakrids og mynte. Danser elegant hen over tungen med bløde tanniner (for kategorien) og en herlig, moden frugt. Velbalanceret og totalt drikkeklar. Slutter med et godt, dybt sort bid.
Alkoholprocent: 14,5%

Beni di Batasiolo Barolo 2014. 89
Skjold Burne| 180 kr. tilbudspris
Sorte mørke bær i duften. En del tannin og mørk, kølig i udtrykket med kirsebær, lakrids, kamfer og vanilje i smagen. Tør i udtrykket med en pæn afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%

Barale Fratelli Barolo 2015. 89
Laudrup Vin | 239 kr. tilbudspris
Åben og floral næse med fine jordbær, kirsch og engelsk lakrids. Ungdommelig men med meget fin dybde. Smagen er relativt slank med meget fine tanniner og god længde med en ungdommeligt rødfugtig smag og krydderier. Flot omend simpel.
Alkoholprocent: 14%

Beni di Batasiolo Barolo 2007. 88
Skjold Burne | 249 kr. tilbudspris
Moden og faddomineret og lidt uren næse, som viser udvikling i form af kamfer og tjære. Smagen er anderledes venlig med flot frugtkoncentration og polerede tanniner og god længde.
Alkoholprocent: 15%

Tenuta Rocca Barolo Bussia 2014. 88
Lago| 399 kr.
Animalsk og syltede kirsebær i kombination. Smagen strammer til med høj tannin- og syrestruktur, hvor frugten ikke kommer ordentligt frem.

Alkoholprocent: 14%


Pezzole Barolo Riserva 2012. 88
Irma| 125 kr. tilbudspris
Duft af gammel kælder og overmodne blommer. Uren frugt, der generes af kamfer og gammel lakridsrod. Et støvet element kommer i vejen for den let spinkle frugt. Typisk lidt gammel stil med en del charme.
Drik 2019 – 2023 | Alkoholprocent: 14,5%


Roberto Sarotto Audace Barolo 2013. 88
Vincooperativet.dk | 229 kr. tilbudspris
Henkogte bær i duften. Meget varm og præget af meget solmodne bær, hvilket måske også forklarer den meget høje alkohol. Bløde tanniner, frugtig med en pæn koncentration. Men meget atypisk Barolo i stilen. Alkoholprocent: 16%


Terredavino Barolo 2015. 87
Superbrugsen | 99 kr. tilbudspris
Rustik og intens næse med mørk bærekstrakt og kamfer. Smagen har en bitterhed og en tannin, som overskygger frugten og efterlader en udtørrende fornemmelse.
Alkoholprocent: 15%


Aurelio Settimo Barolo 2011. 87
Juuls | 369 kr. tilbudspris
Volatil og uren næse, brunet og lidt usammenhængende. Smagen virker mere ren og redder vinen, men det er en vin, som vil dele vandene, og som er langt fremme i udviklingen.
Alkoholprocent: 14,5%


Casali del Barone Barolo 2013. 87
Supervin.dk | 190 kr. tilbudspris
Røde bær i duften. Let og ligefrem, domineret af bærnoter og lette krydderier. Pænt lavet med en lang, frugtig afslutning.
Drik 2019 – 2023 | Alkoholprocent: 14%

Roberto Sarotto Barolo Riserva Pezzole 2012. 87
Irma | 139 kr. tilbudspris
Spinkel, krydret i udtrykket med sorte kirsebær, sød lakrids, tobak og vanilje. Ikke specielt intens men tanninerne forholdsvis bløde. Lidt varm i frugten. Kort afslutning. Alkoholprocent: 14,5%