For bedre at kunne regulere produktionen har man besluttet ikke at tillade nye tilplantninger i Barolo indtil 2023. 

Det er Consorzioet for Barolo der netop har besluttet ikke at tillade nye plantninger af vinstokke de næste 3 år. Man har gennem længere tid været nervøs for, at mængden og kvaliteten af den berømte vin fra Barolo ville falde. Så ved at sætte en stopper for udvidelsen af området kan man bedre styre kvaliteten samt beskytte landskabet i Barolo. Man kan dog ikke forhindre vinbønder i at plante vinstokke på deres egen jord, men vinen fra vinstokkene kan ikke klassificeres som Barolo men må sælges som Nebbiolo Langhe.

Barolo er en af de vigtigste regioner i Piemonte og der er i øjeblikket 2.100 hektar vinstokke plantet i Barolo og 378 producenter, mens der er 763 hektar vinstokke i Barbaresco og 211 producenter. Der produceres omkring 14 mio. flasker Barolo hvert år og 5 mio. flasker Barbaresco.