Man har dyrket vin på New Zealand helt tilbage til kolonitiden. De første vinstokke blev plantet 25 september 1819, altså for præcist 200 år siden. Det var Samuel Marsden som plantede vin i Stone Store i Kerikeri som ligger i nord på den Nordlige ø. Om man brugte druerne til vin, melder historien dog intet om. Den første egentlige vinmark blev anlagt af den katolske kirke i 1851 ved Hawke’s Bay på nordøen. Men lovgivningsmæssige forhold betød, at vindyrkning kun skete i mindre skala i det 18. århundrede. Op igennem det 19. århundrede så man flere vinmarker blive anlagt af et stigende antal immigranter. De medbragte vinstokke fra andre lande og fremstillede primært sødmefulde vine i stil med portvin og sherry.
Vi skal helt op i 1960’erne og 1970’erne for at se det New Zealand, vi vinmæssigt kender i dag. Det skete især i Marlborough på sydøen, hvor man så en udvikling i produktionen af tørre vine. Og i 1977 så man de første af disse vine på sauvignon blanc. Især huset Cloudy Bay blev kendt uden for landet, da den klarede sig flot i konkurrencer med tilsvarende vine fra især Loire–dalen. Succesen gav vinbønderne mod på mere, og der blev anlagt nye vinmarker og investeret i ny teknologi. Hele verden fik øje på de spændende, kølige vine, og snart blev især sauvignon blanc synonymt med Marlborough grundet den særegne stil. Op igennem 1980’erne buldrede det fremad, og der blev plantet i øst og vest, både med populære og mindre populære druesorter. Overplantningen nåede i 1984 et omfang, der gjorde, at der ved lov blev givet tilskud til at nedlægge visse vinmarker, så kvaliteten kunne sikres også fremover.
I dag er der mere end end 700 vinhuse som laver vin som indbringer vin mere end 10 mia kr. til landet og er derfor en vigtig exportvare.
