Tegn et abonnement på magasinet Whisky& – Klik her.

Vi tester ikke mindre end 47 whiskyer fra Europa; men uden for de traditionelle whiskyregioner.

Vi har i dette nummer bestemt os for at se på de mange europæiske whiskyer, der laves uden for Storbritannien og Irland. Det betyder, at vi bl.a. skal se på en række lokale whiskyer herhjemmefra; og derudover whisky fra resten af Norden, Tyskland og Frankrig.

Det var på alle måder en øjenåbner at smage whisky fra uden for de traditionelle områder. Dansk og nordisk whisky er kommet meget langt de seneste fem år, og niveauet er vokset betydeligt. Man kan stadig godt fornemme, at det meste er ungt, men brugen af mindre fade har fremskyndet aldersfornemmelsen. Bedste whisky blev Braunstein Cask edition no. 10 foran Stauning Virgin Cask Peat American Oak Cask, Box American Oak og Mackmyra Moment Skog. Priserne er ikke lave, hvilket betød, at de fleste ikke er billige. Der var dog enkelte gode køb, hvor bedste køb er franske Armorik Triagoz.

 

Braunstein Cask edition no. 10. Danmark.  94 BEDSTE WHISKY
61.4% | Braunstein | 1850 kr.
Lagret på et refill Speyside hogshead fad, som oprindeligt var et sherryfad. Mørke noter og masser af krydderier i duften. Honning, toffee, tørrede frugter, krydderier og vanilje i smagen. Velintegreret alkohol og en yderst lang eftersmag. Man fornemmer, at der begynder komme alder med. Noget af det bedste danske, jeg har smagt.
 

Stauning Virgin Cask Peat American Oak Cask, Danmark.  93
52,1% | Stauning | 895 kr.
Dansk maltet byg røget med lokal tørv. Afsluttet på helt nye amerikanske fade. Markant røg i næsen. Sødmefuld i smagen med masser af røg, orange, rugbrød og vanilje. Masser af intensitet og kompleksitet. En spændende og flot dram.

 
Box American Oak, Sverige.  93
50,8% | Juuls | 889 kr.
Blend af røget whisky, omkring 4,5 år gammel, lagret på 130 liter bourbonfade og afsluttet i 40 liter nye bourbonfade. Mørkt krydret med et strejf røg i næsen. Tørv, sort peber, chokolade og vanilje i smagen. Intens og koncentreret i udtrykket. Lang, krydret afslutning. Flot dram!

 
Mackmyra Moment Skog, Sverige. 93
52,4% | Vinspecialisten | 995 kr.
Fra både sherry- og bourbonfade. Afsluttet på svenske blåbærvinsfade. En yderst kompleks og frugtig dram med mange lag og krydrede toner.
 

Mackmyra Moment Malström. Sverige. 92
46,4% | Vinspecialisten | 995 kr.
Blend af whiskyer udelukkende lagret på 30 liter fade. Både svensk eg, sherry- og bourbon ade. En tæt og krydret whisky med frugtige toner, blommer, peber og massiv vanilje.

Box Quercus II Alba, Sverige.  92
50,8% | Juuls | 795 kr.
Blend af urøget whisky, omkring 5,5 år gammel, lagret på amerikanske bourbonfade og afsluttet i 40 liter og 96 liter nye bourbonfade. Forholdsvist mørk med kokos og frugtige noter i duften. Sødmefuld i smagen med masser af vanilje, kokos og honning. Den høje alkohol fornemmes men er velintegreret. Spændende, lang, krydret afslutning.

Armorik Triagoz, Frankrig. 92 BEDSTE KØB
46% | MacY | 449 kr.
Lagret på ex-bourbon og oloroso-sherryfade samt en smule på fade fra Bretagne. En røget malt, lys med røg og citrus i duften. Pæn intensitet med frugtige noter, røg og vanilje i smagen. Spændende og flot dram med en lang afslutning.

Braunstein Library Collection 19:1, Danmark.  92
46% | Braunstein | 795 kr.
Lagret på en kombination af oloroso sherry- og portvins-egetræsfade. Krydret i næsen med en pæn intensitet. Masser af svesker, lakrids, peber, honning og vanilje i smagen. Flot balanceret og en lang, krydret afslutning. En af de bedste library aftapninger i min optik.

Box Quercus I Robur, Sverige.  91
50,8% | Juuls | 795 kr.
Blend af urøget whisky, cirka 4,1 år gammel, lagret på 200 liter amerikanske bourbonfade og afsluttet i 40 liter quercus robus fade. Mørk og meget krydret i duften. I smagen frugtig med æbler, ingefær, honning og vanilje. Alkoholen lidt brændende men en ganske flot og spændende dram med en lang, varm afslutning.

Stauning Malted Rye Whisky American Oak Casks, Danmark.  91 GODT KØB
50% | Stauning | 495 kr.
Dansk maltet rug og en lille del af maltet byg, lagret 3-4 år og afsluttet af to omgange på nye amerikanske fade. Egetræ, kanel og vanilje i duften. Masser af intensitet i smagen med sødmefulde honning, varme krydderier, vanilje og æbler i smagen. Flot balanceret med en let spids afslutning.

Braunstein Library Collection 18:1, Danmark.  91
46% | Braunstein | 795 kr.
Lagret på en kombination af PX og nye franske egefade. Mørke, krydrede noter i duften. I smagen svesker, mørke krydderier, vanilje, honning og småkager. Pænt båret op af alkoholen. Lang, krydret afslutning.

 
Mackmyra Svensk Rök, Sverige.  91
46,1% | Vinspecialisten | 799 kr.
Let røg i næsen. Mere intens røg i smagen med svesker, dadler, kanel, varme krydderier og vanilje. Rimeligt kompleks med mange lag. En flot whisky med en lang eftersmag.

Fary Lochan Single Malt Whisky Rum Edition, Danmark.  91
64,7% | Fary Lochan | 1500 kr.
Først fire år på bourbonfade og derefter finish på romfade det sidste år.  Citrus i duften. Brændende i smagen, den høje alkohol fornemmes klart. Græsnoter, citrus, blomster og vanilje i smagen. Spændende cask strength whisky.

Millstone 100 Rye whisky, Holland.  91
50% | Juuls | 629 kr.
Omtrent otte år på nye amerikanske fade. Rund og krydret i duften med vanilje, orange og varme krydderier. Småkager, rugbrød, peber og vanilje i smagen. Velbalanceret og spændende rye whisky med en varm, lang afslutning.

Armorik Maitre de Chai, Frankrig. 91 GODT KØB
46% | MacY | 490 kr.
En del olorosofade i denne. Mørk med blommer i duften og i smagen småkager, mørke krydrede noter, vanilje og orangeskal. En flot og spændende dram med en lang og mørk, krydret afslutning.

Mosgaard Single Malt Whisky Oloroso cask, Danmark. 91
46,4% | Mosgaard | 999 kr.
Lavet på dansk økologisk malt og modnet på 50 liter ombyggede sherryfade. Pære og mørke krydderier i duften. Pæn intensitet og i smagen honning, tørrede frugt, toffee og vanilje. Flot balanceret og pæn kompleksitet. En flot og spændende dram.

Armorik Mac Y Selection, Frankrig. 91
55% | MacY | 759 kr.
Lagret på fade fra Bretagne og aftappet cask strength. Fyldig og tæt med svesker i duften. Honning, malt, tørrede frugt og vanilje i smagen. Alkoholen velintegreret og en lang, krydret afslutning. Meget klassisk i udtrykket.

Braunstein Library Collection 18:2, Danmark.  90
46% | Braunstein | 795 kr.
Lagret på bourbonfade, som oprindeligt var destilleret med røgmalt. Røgnoter i duften med frugtige noter, vanilje, honning og pærer i smagen. Rund og blød med en pæn, krydret afslutning.

Stauning Malted Rye Whisky Belize Rum Finish, Danmark.  90
50,1% | Stauning | 495 kr.
Dansk maltet rug og en lille del af maltet byg, lagret 3-4 år og afsluttet på romfade fra Belize. Tørrede frugter og vanilje i duften. Masser af krydderier, rosiner, toffee og vanilje i smagen. En fyldig og spændende dram med en lang, krydret men også lidt tør afslutning.

High Coast Dalvve Batch 8, Sverige.  90
46% | Juuls | 499 kr.
“Dálvve” kommer fra samisk og betyder “vinter”. En fem års whisky lagret på amerikanske bourbonfade. En anelse røg i næsen og sødmefulde krydderier. Lyst krydret i smagen med citrus, røg, hvid peber og vanilje. Alkoholen velintegreret og en lang, varm afslutning. Ganske spændende dram.

High Coast Dalvve Sherry, Sverige.  90
48% | Juuls | 499 kr.
Omkring halvdelen lagret på sherryfade, resten på bourbon. En smule røget malt er brugt. Rosiner og varme krydderier i duften. Mørk med en rund og frugtig smag af blomme, honning, røg og vanilje. En flot dram med en lang, varm afslutning.

Mackmyra Moment Bärnsten, Sverige. 90
49,8% | Vinspecialisten | 995 kr.
Fra både mindre 30 liters og 129 liters fade af bourbon og svensk eg. Afsluttet på fade fra den svenske bærvin Hjortron. En velbalanceret, let og krydret dram med lette røgtoner.

Fary Lochan Single Malt Whisky Vinter, Danmark. 90
54% | Fary Lochan | 695 kr.
Fire års lagring på bourbonfade. Let, lys og krydret i duften. Citrus, vanilje, varme krydderier og let urtede noter i smagen. Alkoholen pænt balanceret og en krydret, lang afslutning.

 
Mackmyra Svensk Rök, Sverige. 90
46,1% | Vinspecialisten | 450 kr.
Den mest røgede af Mackmyras whiskyer men stadig med en frugtig tone både i duft og smag. Ganske velbalanceret og medium røget. Flot, lang afslutning.

Armorik Der Venn, Frankrig. 90
46% | MacY | 480 kr.
Fra både bourbon og sherry men også fade fra Bretagne. Let orangeskal i duften. En mild og elegant dram med honning, krydderier, orange og vanilje. Lang, krydret afslutning.

Armorik Sherry Cask, Frankrig. 90 GODT KØB
46% | MacY | 390 kr.
Svesker i duften. Mere mørk og krydret i smagen. Tør men pæn kompleksitet og en lang, mørk, krydret afslutning.

Hven Tycho’s Star Single Malt ØKO, Sverige. 89
41,8% | Hven Destilleri | 499 kr.
Let røg i næsen. Frugtig i smagen med orange, karamel og vanilje. Ikke specielt intens men en fin og elegant dram med en krydret afslutning.

Armorik Classic, Frankrig. 89
46% | MacY | 330 kr.
Et af Frankrig mest anerkendte destillerier i Bretagne. Citrus i næsen. Let sødmefuld i smagen med toffee, krydderier og vanilje. Simpel men vellavet dram med en krydret afslutning.
 

Mackmyra Svensk Ek, Sverige. 89
46,1% | Vinspecialisten | 450 kr.
Mindre del lagret på svenske egetræsfade. Intens i duften af toast. I smagen en sødlig smag af honning, varme krydderier, svesker og vanilje. Let brændende afslutning.

Mosgaard Peated Young Malt, Danmark. 89
Vinspecialisten | 48% |550 kr.
Lys med en anelse røg i duften. Røgen er derimod mere dominerende i smagen med citrus og let vanilje. Den højere alkohol fungerer godt og løfter smagen. Pæn afslutning.

Fary Lochan Single Malt Whisky Sommer, Danmark.  89
46% | Fary Lochan | 595 kr.
Fire års lagring på bourbonfade. Lys med masser af citrusnoter i duften. Sødmefuld og meget frugtig i smagen med pærer, bivoks, citrus og vanilje. Pænt balanceret og en lækker, krydret afslutning.

 

Fary Lochan Single Malt Whisky Sherry Cask, Danmark.  89
52,5% | Fary Lochan | 1095 kr.
Let røget malt og seks års lagring på ét hogshead oloroso-sherryfad. Mørk og krydret i duften. Sødmefuld i smagen med svesker, lidt røg, peber, toffee og vanilje. Alkoholen lidt brændende men masser af spændende noter i smagen. Krydret, lang afslutning.

Braunstein Danica Peated, Danmark. 89
42% | Braunstein | 449 kr.
Røget malt lagret omkring tre år på bourbonfade. Let røg i duften. Meget frugtig i udtrykket med citrus, røg, mandarin og vanilje i smagen. Rund og blød med en lidt krydret afslutning.

Stork Club Batch 2, Tyskland.  89
55% | Juuls | 495 kr.
Rye whisky med mørke, krydrede noter i duften. Sødmefuld i smagen med toffee, rugbrød og vanilje. Alkoholen mærkes men er integreret pænt. Varm, lang og krydret afslutning. Ikke så dyb; men spændende udtryk.

Isle of Fionia Ardor, Danmark.  89
46% | Juuls | 699 kr.
Blend af fade fra 4-8 år gammelt, alt fra amerikanske bourbonfade. Lys med vanilje og hvid peber i duften. Alkoholen lidt brændende og i smagen småkager, citrus og vaniljenoter. Pæn dybde og længde. Endnu meget ung men fungerer pænt på sin egen præmis.

Isle of Fionia Ardor Danish Oak, Danmark. 88
46% | Juuls | 899 kr.
Blend af fade, 4-7 år gamle, alle amerikanske bourbonfade. Herefter afsluttet på nye danske egetræsfade i 7-8 måneder. Mørk og krydret i duften. Orange- og citrusnoter, masser af krydderier og vanilje i smagen. Alkoholen noget brændende. En anelse tørhed i afslutningen.

Osokye Whisky, Frankrig. 88
43% | Holte vinlager | 299 kr. (500 ml)
Maltede noter i duften. Krydret i smagen med orange, citrus og vanilje. Alkoholen lidt stikkende og man fornemmer, at den er ung. Krydret afslutning. Spændende destilleri at følge.

 
Mackmyra Bruks, Sverige. 88
Vinspecialisten | 41,4% | 350 kr.
Citrus i næsen. En enkelt og smagfuld whisky med let frugtige træk, krydderier, honning og vanilje. Ikke voldsomt kompleks men velbalanceret og med en pæn, lang afslutning.

Mosgaard Young Malt, Danmark.  88
Vinspecialisten | 41% |450 kr.
Lys og meget frugtig i duften. Man fornemmer, at den er ung, men der er masser af smag; citrus, blomme og krydderier. Pæn, krydret afslutning.

Braunstein Danica Non Peated, Danmark.  88
42% | Braunstein | 449 kr.
Omkring tre år og lagret på oloroso fade. Frugtige noter med lette krydderier, honning, blommer og vanilje i smagen. Rund og blød med en let krydret afslutning.

Mackmyra Bruks, Sverige. 88
41,4% | Vinspecialisten | 350 kr.
Citrus i næsen. En enkelt og smagfuld whisky med let frugtige træk, krydderier, honning og vanilje. Ikke voldsomt kompleks men velbalanceret og pæn, lang afslutning.

Mosgaard Single Malt Whisky Pedro Ximenez Cask, Danmark. 88
46,3% | Mosgaard | 999 kr.
Lavet på dansk økologisk malt og modnet på 50 liter ombyggede sherryfade. Mørke, krydrede noter i duften. Chokolade, figner, læder og vanilje i smagen. En anelse tør og lidt bitter i eftersmagen.

Armorik Double Maturation, Frankrig. 88
46% | MacY | 400 kr.
Karamel og orange i duften. En let krydret, frugtig whisky med vanilje og varme krydderier i smagen. Krydret afslutning. Lidt klodset og jeg synes, classic hænger bedre sammen.

Kyrö Malt No. 6, Finland. 88
47,2% | Interbrands | 400 kr.
Lavet på finsk maltet rug og lagret på amerikanske egetræsfade. Orange i duften. Sødmefuld i smagen med nybagt rugbrød, appelsinmarmelade og vanilje. Flot balance, stadig meget ung men ganske lovende og bestemt drikbar nu.

Helsinki Whiskey Rye Malt rel. 7, Finland.  87
47,5% | Juuls | 649 kr.
Ung rug whisky med mørke, sødmefulde noter i duft og smag. Honning, nybagt rugbrød, peber og vanilje i smagen. Simpel men ganske velsmagende og balanceret.

 
Floki Young Malt 1 edition, Island.  86
47% | Juuls | 649 kr.
Lavet på malt fra Island. Ung og helt ny whisky fra Island. Meget sprittet i næsen. Parfumeret i smagen med blomster, parfume og frugtig. Virker ikke helt balanceret endnu og måske en anelse for ung og rå. Pæne eftertoner i smagen dog.

Millstone 5 års Light peated, Holland.  86
40% | Juuls | 569 kr.
Lagret på amerikanske bourbonfade. Lidt diskret i næsen. Lette orangenoter, banan, et strejf røg og vanilje i smagen. Rund og mild men også meget simpel i udtrykket. Krydret afslutning.