De kanariske øer er kendt af de fleste danskere— nok ikke så meget for deres vine, men som ferieøerne med det milde klima og mange solskinstimer.

Man har lavet vin på øerne igennem mange hundrede år. Især den søde vino de licor har altid været populær, og den fremstilles stadig. Flere af øerne har længe været ramt af vinlusen, hvilket betyder, at man stadig dyrker en række druer, som for længe siden er forsvundet fra fastlandet.

De første vinstokke blev plantet af portugiseren Fernando de Castro i 1497. Det er i første omgang den søde vin Canari på malvasía druen, som fanger omverdenens opmærksomhed. Spanske konger som Felipe 2. og Carlos 3. yndede at servere kanarisk vin ved deres banketter. Shakespeare roser den kanariske vin i flere af sine stykker og skulle efter sigende have nydt sin del af de herlige dråber. Og da Storbritanniens første hofpoet, John Dryden, blev udnævnt i 1668, fik han en årlig pension på 200 pund og en tønde vin fra De Kanariske Øer.

Det gik fremragende for kanarisk vin indtil 1706, hvor vulkanen Teide på Tenerife gik i udbrud og begravede havnebyen Garachio. Vineksporten gik næsten i stå. Frem til 1900-tallet produceredes kun vin til lokal brug, og først i 1985 iværksatte man igen professionel vindyrkning, blandt andet ved at danne selskabet Denominación de Origen Tacoronte-Acentejo på Tenerife.

Der er vinproduktion på stort set alle øer på nær Fuerteventura, som er så gold, at der ikke kan dyrkes vin her. Den største og vigtigste ø er Tenerife, som huser ikke mindre end fire områder. Endvidere dyrkes der vin på El Hierro, La Palma, Gran Canaria og Lanzarote.

På De Kanariske Øer ligger der ingen Vinos de la Tierra-distrikter (VdlT), men i stedet har man på Tenerife en Vino de Calidad, som hedder VC Islas Canarias. Dog ingen fremtrædende producenter her endnu.

På Tenerife finder man hele fem officielle distrikter: I øst Valle de Güímar, mod Nord Tacoronte-Acentejo og Valle de la Orotava, i vest Ycoden-Daute-Isora og mod syd Abona. Klimaet er domineret af varme somre, hvor temperaturen ofte når op over 30 grader. Kølige vintre, især i højderne, dog uden frost. Jordbunden er enten sandet eller vulkansk jordbund, og man finder vinmarkerne fra 350 og helt op til 1.750 meters højde.

Abona

Abona ligger på den sydlige del af øen, og vinmarkerne er plantet i 200-1.800 meters højde op ad siderne på Teide, øernes største vulkan og med sine 3.715 meter samtidigt Spaniens højeste bjerg. Som følge af vulkanens højde er der mange mikroklimaer i Abona. Længst nede mod kysten er klimaet varmt og subtropisk. Over 550 meter er luftfugtigheden større, der falder mere nedbør, og temperaturerne er lavere. Over skyerne er der meget tørt, køligere og om vinteren sne med temperaturer ned til minus 5 grader. Vinmarkerne ligger primært omkring byerne Adeje, Arona, Vilaflor, San Miguel de Abona, Arico og Fasnia. Der produceres især hvidvine, som udgør 70%. De laves oftest på listán blanco. Omkring 20% er rosévine lavet på bastardo negro. Resten er rødvine.

Tacoronte-Acentejo

Tacoronte-Acentejo er det største område på Tenerife. Det dækker over 1.000 ha, som dyrkes af næsten 1.900 vinbønder. Som det første distrikt på øen fik det i 1992 DO-status. Det dækker i dag byerne Santa Cruz de Tenerife, San Cristóbal de La Laguna, El Rosario, Tegueste, Tacoronte, El Sauzal, La Matanza de Acentejo, La Victoria de

Acentejo og Santa Úrsula. Selv om eksporten er minimal, fremstilles der her en række gode, søde vine, især fra kooperativet Insulares Tenerife. Her er bjergrigt, og markerne er typisk plantet i 200-800 meters højde. Rødvinene udgør 90 procent, men det har gennem mange årtier været tradition at blande en smule hvidvin i rødvinene for at give dem mere friskhed. Processen, man producerer vin på, er meget forskellig. Her finder man både gamle trækar, som har været brugt i årtier, og nye og moderne, temperaturstyrede ståltanke.

Valle de Güímar

I den centrale del mod øst finder man Valle de Güímar, som blev officielt område i 1996. Det er et mindre område, hvor vinmarkerne i 175-1.500 meters højde ligger på de sydlige sider af vulkanen Teide. Markerne ligger omgivet af nåletræer, og stedet minder om Alperne. Udviklingen i området er markant i disse år, hvor en håndfuld

producenter har forstået at udnytte det køligere klima i højderne til at lave nogle ganske komplekse og spændende vine, primært på listán negro, blanco samt en række søde vine på malvasía.

Ycoden Daute-Isora

Mod vest finder man området Ycoden-Daute-Isora, som fik DO-status i 1994. Det dækker ni landsbyer, heriblandt Icod de los Viños i nord og Guía de Isora i syd. Også her ligger vinmarkerne op ad vulkanen Teide. Vinene er plantet i 200-1.000 meters højde. Området er det varmeste og vådeste på øen. Netop den høje fugtighed gør området mest velegnet til produktion af hvidvine. 70% af produktionen er hvidvine lavet især på listán blanco. Listán negro er den mest populære drue til rødvinene.

Valle de la Orotava

I den nordlige ende af øen finder man Valle de la Orotava. Området strækker sig fra kysten og op ad vulkanen Teide omkring byerne La Orotava, Los Realejos og Puerto de la Cruz. Det var et af de første områder, der blev plantet til med vin tilbage i 1400-tallet, da spanierne kom til øerne. Vinmarkerne ligger i 200-800 meters højde.

Lanzarote

Lanzarote dækker hele den kendte ferieø. Den fik DO-status allerede i 1993, og der kommer flere ganske spændende vine herfra. Der er fire underområder: La Geria, som er det største og ligger i syd, San Bartolomé/Tías (Masdache) centralt på øen, Tinajo i vest og Haría-Ye i nord.

Øen har et meget karakteristisk landskab dækket af sort lava. Den er meget gold, og det betyder, at det stort set er umuligt at dyrke noget her. Man skal grave ned gennem lavaen for at komme til frugtbar jord. Man ser derfor små huller eller kratere, hvor vinstokkene dyrkes. Ofte placerer man sten langs kanten af hullet for at beskytte

stokken mod den meget vind, som er på øen. Der er én vinstok i hvert hul, og det betyder, at der er forholdsvis få stokke pr. ha, og udbyttet er lavt.

Malvasía druen er kongen på øen og udgør næsten 75%. De mest spændende vine er uden tvivl de søde, som kan være ganske fremragende. Typisk meget mineralske og vulkanske i deres udtryk. Især vinene fra Stratvs og El Grifo kan anbefales. Der er flere gode producenter, f.eks. Bodega Los Bermejos, Bodega Stratvs, Bodega Vulcano de Lanzarote, Bodegas Reymar, Bodegas Guiguan, Bodegas Ribicón og El Grifo.

6 gode vine fra Tenerife og Lanzarote, som findes i Danmark…

El Ciruelo 2017, Tenerife
Laudrup Vin | 330 kr.
Fra Valle de la Orotava på 100% listan negro. Lys med jordbærnoter, tranebær, peber og krydderier. Flot og kompleks vin med masser af dybde. Spændende og anderledes vin. 93

Envinate Taganan ‘Migan’ 2016, Tenerife
Lieu-Dits | ukendt
Fra Valle de la Orotava, to vinmarker i 400 og 600 meters højde. Lys med hindbær og røde kirsebær i duften. Høj syre og stringent i udtrykket med en let urtet kant. Ganske spændende og flot vin. 92

7 Fuentes 2015. Tenerife
Laudrup Vin | 135 kr.
Vin primært på listan negro. Yderst frugtig og ligefrem i udtrykket. Krydret med et svovlet udtryk, hvilket klæder vinen. Røde bær, lakrids og krydderier. Saftig og imødekommende. 90

El Grifo 2017, Lanzarote
EJ Vinimport | 180 kr.
Mousserende vin på malvasia lavet på den traditionelle metode. Fersken og æble i duften. Rund og frugtig med abrikos, fersken og limefrugt i smagen. Simpel men vellavet. Tør, mellemlang afslutning. 88

Guiguan Malvasia Crianza 2015, Lanzarote
EJ Vinimport | 140 kr.
Vin på malvasia. Flot og ren frugt og en pæn koncentration. Frugtig med melon, litchi og limefrugt i smagen. Savner lidt i syren og ubetinget en madvin. Pæn afslutning. 88

Guiguan Muscat el Dulce 2015, Lanzarote
EJ Vinimport | 175 kr.
Intense abrikosnoter i duften. Flot sødmefuld smag pakket ind af en flot syre. Abrikos, tropiske frugtnoter, blomster og honning i smagen. Frisk og velbalanceret dessertvin. 91

Kom til spansk vinfestival 13+14 september – Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober – læs mere her