Sicilien er den største ø i Middelhavet, og når man rejser rundt på den smukke ø, fornemmer man egentlig ikke, at det er en ø. Her er bjerge, nærmest kontinentalt klima midt på øen, og det tager næsten 3 timer at køre fra den ene side af øen til den anden. Som et vartegn for øen står Europas største aktive vulkan Etna i den nordøstlige del af øen. En vulkan, som også er blev kendt i vinkredse, da en række af de mest hippede Etna-vine netop kommer fra foden af den.

Mange kulturer har sat sit præg på øen gennem de sidste tusinder af år. Det gælder både grækerne, araberne, normannerne, spanierne, fønikerne, romerne, saracenerne, piemonteserne, schwaberne og mange andre. Og de har efterladt øen med store imponerende ruiner ved Siracusa, Agrigento og Erice.

Sicilien er den region i Italien, hvor der produceres mest vin. Der produceres mere vin på Sicilien end i Piemonte og Toscana tilsammen. Men langt hovedparten af vinene er dog billige dagligdagsvine, og i dag er det under 20%, som klassificeres som DOC-vin. Sicilien har i dag 22 DOC-typer, 1 DOCG og 7 IGT. Tidligere blev en del af vinene købt og blandet med de norditalienske vine for at give dem mere farve og alkohol. En praksis, der dog er delvist stoppet.

En del klassificeres dog som IGT-vine, en klassifikation, som giver mulighed for at bruge internationale druer som f.eks. syrah og chardonnay. Hovedproduktionen kommer fra kooperativer, som historisk har sit udspring fra de hårde tider, hvor bønderne var meget fattige og traditionelt undertrykt af godsejerne.

Udviklingen er kolossal på Sicilien, og det er kvalitetsvin, man i dén grad satser på. Arealet anvendt til vindyrkning er blevet mere end halveret de seneste årtier, og produktionen blevet moderniseret og intensiveret.

De røde vine laves primært på nero d’Avola druen. En drue, som frembringer nogle dybe, krydrede vine med rimelig høj garvesyre. Desværre har druen et lidt dårligt ry, da der også produceres en række tvivlsomme vine på druen, vine som er kluntede, marmeladeagtige, og som savner elegancen. Især større vinproducenter på fastlandet køber denne vin fra øen og sælger den som bulkvin – vinen, som herhjemme ofte ender på bag-in-box.

Ud over nero d’avola ser man en del syrah brugt både alene og blandet med nero d’Avola. Og så må man ikke glemme nerello mascalese, druen som har gjort Etna-vinene så eftertragtede.

På den hvide side er det den lokale grillo drue, som man primært møder. En drue, som vinder frem med sit aromatiske udtryk. Ud over til hvidvin bruges den i Marsala, som er den vintype, Sicilien er mest kendt for. Carricante er Etnas hvide drue, som de senere år har vundet frem, og som vi givet vil komme til at se mere til.

Sicilien er rig på bjerge og ikke mindst vulkanen Etna. Konditionerne med bjergsider, et varmt og tørt klima og en god, leret jord er ideel for vindyrkning. Så der er ikke tvivl om, at man kommer til at høre mere fra Sicilien. Udfordringen er stadig den store mængde af billig og ligegyldig vin, som fylder vinreolerne i supermarkederne. Det kan risikere at give øen et broget image blandt forbrugerne.

Men der er en yderst positiv udvikling på øen. Mange unge vinmagere kommer til, da druer og jord stadig er til at betale. Området modtager endvidere store tilskud fra EU, hvilket har givet mulighed for mange til at fremelske de lokale sorter og investere i økologisk vinbrug samt i moderne faciliteter.

 

I særskilt box

Marsala

I mange år var Siciliens mest kendte vin Marsala, som laves i byen af samme navn helt vest på øen. Vinen laves på meget modne druer (især grillo, men flere må benyttes) som opvarmes og blandes med druesprit. Herefter lagres den i større varehuse i havnen i Marsala. Det giver en sødmefuld vin i stil med Madeira, men ikke med helt samme syre og mørkere med en mere intens sødme.

  • Marsala
  • Marsala Fine, lagres 12 mdr.
  • Marsala Superiore, lagres 24 mdr.
  • Marsala Superiore Reserva, lagres 48 mdr.
  • Marsala Vergine/Soleras, lagres 60 mdr.
  • Marsala Vergine/Soleras Reserva, lagres 120 mdr.

 

Faktabox

Vinareal: 112.000ha (64% grønne druer, 36% røde druer)

Antal producenter: 453

Totale vinproduktion: 560 mio. liter vin

 

Der er 23 DOC zoner på Sicilien:

Alcamo, Contea di Sclafani, Contessa Entellina, Delia Nivolelli, Eloro, Erice, Etna, Faro, Malvasia delle Lipari, Mamertino di Milazzo, Marsala, Menfi, Monreale, Moscato di Noto, Moscato di Pantelleria, Passito di Pantelleria, Moscato di Siracusa, Riesi, Salaparuta, Sambuca di Sicilia, Santa Margherita di Belice, Sciacca and Vittoria

samt en DOCG: Cerasuolo di Vittoria

 

Druerne:

Røde druer: Nero d’Avola, nerello mascalese, nerello cappucio, perricone, frappato, calabrese og de mere nyligt indførte merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc og shiraz (syrah).

Grønne druer: Cataratto, grecanico, grillo, inzolia, zibibbo, damaschino, trebbiano, ausonica, moscato bianco, carricante, corinto nero, chardonnay, viognier og fiano.