Romagna
af Thomas Bohl
Sangioveses anden hjemstavn
Sangiovese er italiensk rødvins padrone, men glem alt om Toscana for en stund. I Romagna på den anden side af Appenninerne har man dyrket sangiovese gennem århundreder og længe haft tradition for sortsrene vine på druen. Stilen er frugtig, og vinene bliver bedre og bedre
Autentiske vine i mange varianter, oven i købet til fornuftige priser. Det er i dag kendetegnende for den knapt så kendte vinregion Emilia-Romagna, der ligger lige nord for Toscana, på den østlige side af Appenninerne. Hvor Toscana vender ud mod det Tyrrhenske Hav i vest, vender Emilia-Romagna ud mod Adriaterhavet i øst. Landskabet ligner det toscanske men er mindre dramatisk og frem for alt præget af Po-sletten og dens frugtbare landbrugsland, hvor mange forskellige afgrøder dyrkes. Har man set Bernardo Bertolluccis storfilm 1900 vil man kende til landet, folket og dets historie. Området er Italiens forrådskammer, let opdyrkeligt og også egnet til produktion af vin af mange forskellige slags.
Det særlige ved Romagna
Regionen er, som navnet også antyder, et fornuftsægteskab mellem de to ret forskellige områder Emilia og Romagna. Emilia, vest for Bologna, er opkaldt efter den antikke handelsvej Via Aemilia, der strakte sig langs Po-floden fra Piacenza i nordvest til Rimini i sydøst. Romagna er Bolognas bagland ud mod Adriaterhavet i øst og har sit navn tilbage fra det østromerske rige. Historie er området rigt på, og der er masser af seværdigheder i form af gamle kirker, borge og villaer foruden det rustikke landskab.
Kommer man til hovedbyen Bologna, er det værd at tage turen ud østpå og besøge en af de mange, små vingårde, der præger Romagna-området. En lokal anekdote forklarer forskellen mellem regionens to befolkningsgrupper med, at man som gæst i Emilia bliver budt et glas vand, mens man i Romagna får stukket et glas vin i hånden. Gæstfrie er de i hvert fald i Romagna, og deres mad og vin er også indbydende.
Mens Emilia har haft kommerciel succes med lambrusco i både gode og dårlige kvaliteter, har vinene fra Romagna ikke tiltrukket sig nær så megen opmærksomhed. Hvad de to områder for alvor har til fælles er produktionen af mange forskellige slags vin, hvoraf størstedelen konsumeres lokalt. Men det bør ændre sig, for kvaliteten i især Romagna har de seneste år været støt stigende. Det har priserne heldigvis ikke, og der er rigtig god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Med 80% af produktionen er det stærkeste kort på hånden uden tvivl de mange gode sangiovese vine, der er flotte supplementer eller alternativer til de toscanske. Den aromatiske hvidvin på albana gør sig også glimrende. Desværre kan de endnu være svære at opdrive i Danmark.
Den røde konge
“Det er kærligheden til sangiovese, der driver os!” fastslår Andrea Bonivento fra Podere La Berta, der ejes af familien Poggiali fra Ravenna. Huset fokuserer på sangiovese men dyrker desuden albana og den sjældne sort pagadebit. Respekt for områdets traditioner og særegenhed står centralt for huset, og dets sangiovese vine Berta, Solano og Olmatello står som paradeeksempler på områdets formåen: Strålende røde vine med saftig kirsebær- og blommefrugt, let urtede og krydrede og med fint sandede tanniner.
Det er smagen af god gammeldags sangiovese, man får i Romagna, og druesorten har da også været dyrket i området siden tidernes morgen. Men sangioveses sikre oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. Der er mange myter om dens herkomst, og ikke mindst navnet er der blevet spekuleret i. Den mest udbredte forklaring er, at navnet skulle komme fra det latinske sanguis Jovis, guden Jupiters blod. En anden går på, at navnet er en hentydning til sortens faste blomstringstid omkring Skt. Hans, på italiensk San Giovanni. Traditionen vil også, at sangiovese stammer fra Toscana og udbredte sig derfra. Men i de senere år er man blevet opmærksom på, at mange af de bedste kloner af sorten, også i Toscana, faktisk stammer fra Romagna. Og den første historisk dokumenterede omtale af druen under netop det navn stammer netop fra Romagna: Et skøde fra 1672 omtaler “tre rækker sangiovese”, der hørte til en bestemt gård. Så hvad enten sorten stammer fra Romagna eller ej, så færdes den hjemmevant her, og har gjort det længe. Sangiovese di Romagna blev DOC fra 1967.
“Sangiovese kommer her fra egnen, selvom den har gjort sit navn andetsteds. Stilen er dog anderledes der; ude godt men hjemme bedst” mener Sergio Navacchia fra vinhuset Tre Monti, der i dag drives økologisk af sønnerne Vittorio og David. Navacchia har en urokkelig tro på sangioveses potentiale i Romagna og mener stålsat, at det er den, man skal sætte sin lid til. Den er områdets hjerteblod, fortid og fremtid. Måske var det også derfor, at Vittorio, der har en forkærlighed for både albana og eksperimenter, en dag kunne finde et træ plantet i haven, netop hvor han havde forklaret faren, at han ville grave en nyerhvervet georgisk amfora ned og lave orangevin på albana. Anderledes traditionel og afholdt af alle er Thea Rosso – opkaldt efter Sergios hustru og børnenes mor – en magtfuld og lagringsværdig sangiovese, der til fulde viser potentialet i området og dets vinmagere.
Siden 2011 er DOC’ens navn Romagna Sangiovese, og man har yderligere inddelt området i 12 subzoner med henblik på at markedsføre sangiovese med en oprindelsesgaranti, der gør det muligt at spore de fine forskelle i terroir. Vinene inddeles i tre kategorier: Den almindelige Romagna Sangiovese, der er de lette og saftige hverdagsvine; Romagna Sangiovese Superiore, der med lavere udbytter og lidt længere lagring tegner en mere seriøs stil; og endelig Romagna Sangiovese Superiore Riserva, der skal lagres mindst to år og generelt har det bedste udviklingspotentiale.
Den hvide dronning
Albana er den anden streng i Romagnas DNA. Det er en gammel, indfødt hvidvinssort, som både forvandles til tørre og søde vine. Den opnåede som Italiens første hvidvin status af DOCG i 1987. Ophøjelsen til DOCG var efter manges mening ikke velfortjent, men den forpligtede, og sandsynligvis kan denne begivenhed tages til takke for at trække vinene op på det niveau, de har i dag. Albana i den tørre stil er, når den er bedst, aromatisk og ferskensmagende, med pæn syre og ofte en mandelagtig bitternote. Blandt de bedste producenter er Ca’ di Sopra, Leone Conti og Tre Monti. De søde passito udgaver, lavet på tørrede druer, kan også være glimrende. F.eks. er Fattoria Zerbinas smukt gyldne Scaccomatto honningsød og rig på fersken, abrikos, orangeskal og safran. De hvide komplementerer dermed de røde og er med til at tegne billedet af et område med mange kvaliteter.
Romagna byder på mange gode vine med en egen stil, som bliver mere og mere sikker. Det bliver spændende at følge området i fremtiden.
Faktaboks
Romagna
DOC siden 2011
Vinareal: 15.000 hektar
Antal producenter: 350
Årlig produktion: 20 millioner flasker
Druer: Sangiovese, Albana, Centesemino, Famosa, Fortana, Pagadebit, Pignoletto, Ruggine, Terrano, Trebbiano m.fl.
Subzoner: Bertinoro, Brisighella, Castrocaro, Cesena, Longiano, Marzeno, Meldola, Modigliana, Oriolo, Predappio, San Vicinio, Serra
Bedste producenter: Enio Ottaviano, Gallegatti, Tre Monti, Ca’ di Sopra, Leone Conti, Podere La Berta, Fattoria Zerbina, San Patrignano, San Valentino, Villa Venti
Årgange
2017: (****)
2016: ****
2015: ****
2014: ***
2013: ****
2012: ****
2011: ****
2010: *****
2009: ****
2008: ****
Ti gode sangiovese vine fra Romagna
Podere La Berta Olmatello 2012 91
P.t. ingen dansk importør
Sangiovese riserva lagret to år på barriques. Mørke bær, violer og røg i duften. Fyldig og mørk kirsebærsmag, varmt krydret, fine og modnede tanniner, flot kompleksitet. Alc: 14,5%
Enio Ottaviani Caciara 2015 88
Vin & Vin, 129 kr.
Ren sangiovese fra Rimini. Saftig med sursøde kirsebær, jord, frisk hø og timian i eftersmagen. Velbalanceret med rundede tanniner. Alc: 13%
Enio Ottaviani Novecento 28 2012 89
Vin & Vin, 169 kr.
Mørke bær og krydderurter i duften. Koncentreret, saftig smag af sorte kirsebær og lidt læder, sort peber, kanel og vanille. Afrundede tanniner, tør finish. Alc: 14%
Tre Monti Thea Rosso 2007 92
P.t. ingen dansk importør
Moden duft med frisk muldjord, bålrøg og tørrede krydderurter. Saftig mørk frugt, syltede kirsebær, marcipan og tobak. Stor krop, god syre og fornem tanninstruktur. Alc: 14,5%
Umberto Cesari Tauleto 2011 90
Kjær Sommerfeldt, 396 kr.
Sangiovese riserva med to år på store egetræsfade. Mørk kirsebærfrugt med mynte, tobak, bitter chokolade og vanille i eftersmag. Stor fylde og glat tekstur, pæn syre og fine tanniner, der strammer vinen op. Alc: 14%
Fattoria Zerbina Torre di Ceparano 2013 90
P.t. ingen dansk importør
Let krydret duft af skovbær og nåletræsskov. Fyldig og kompakt i munden, blommer, saftige røde kirsebær og tyttebær. En stor mundfuld men velbalanceret og med smidige tanniner. Alc: 14%
Gallegati Corallo Nero 2010 90
P.t. ingen dansk importør
Skovbær og tobak i næsen. Saftig i munden med røde kirsebær, lakrids, tørrede krydderurter og flot rundede tanniner. Alc: 15%
San Patrignano La Spallata 2016 89
P.t. ingen dansk importør
Mørk bærduft med noter af læder og brændt gummi. Saftig og tæt kirsebærfrugt, god balance. Tør og tanninrig afslutning. Alc: 14%
Villa Venti Primo Segno 2015 89
P.t. ingen dansk importør
Biodynamisk sangiovese superiore uden tilsatte sulfitter. Frisk rød bærduft og saftig kirsebærfrugt i munden med let jordagtige og krydrede noter. Spændstig struktur og fine tanniner. Alc: 13,5%
Poderi dal Nespoli Prugneto Sangiovese 2014 88
Vinslottet, 198 kr. (1,5 l)
Frisk duft af jordbær og røde kirsebær. Saftig kirsebærfrugt med markante men afrundede tanniner. Lidt røg, ristet malt og vanille i eftersmagen. Alc: 13,5%
