Chile

”Chile er for enden af enhver vej” Isabel Allende

Chilenske vine er populære i Danmark, så populære at Chile for 3 år var det vinland, som solgte mest vin her til lands. I dag har Italien overtaget den position, men Chile er stadig blandt de 3 mest solgte vinlande. Måske ikke overraskende, når man ser på udbuddet og ikke mindst på priserne.

Grunden til Chiles enorme succes som vinproducent skal findes i de optimale dyrkningsbetingelser med et mildt klima, rimelig vandforsyning og gode jordbundsforhold.

Det var spanierne, som tog vinen med til Chile i det 17. århundrede, ligesom de gjorde det i Argentina. Vinforbruget var højt i Chile, og det var især vine på den lokale drue pais, man stødte på. Ikke store vine, men det var især mængderne, der betød noget, for på det tidspunkt drak man årligt næsten 80 liter pr. person i Chile. Men dette blev der sat en brat stop for med politiske beslutninger, som betød højere skat på vin og markant dalende konsumption.

I midten af det 19. århundrede begyndte man at plante de klassiske, franske røde druesorter som cabernet sauvignon, carmenère, merlot og cabernet franc. Og derefter tog udviklingen for alvor fart. De nye teknikker kendt fra Frankrig samt brugen af egetræsfade fik både kvaliteten og volumen af vin til at stige eksplosivt. Og da Europa blev ramt af vinlusen, fik man rigtigt gang i eksporten, og det var især de 10 store familier i Chile, som fik deres gennembrud. I øvrigt er hovedparten af disse familier stadigt toneangivende i den chilenske vinbranche.

Udviklingen kan først og fremmest tilskrives det store antal franskmænd, der emigrerede til Chile i det 20. århundrede og medbragte store mængder know-how og lyst til at dyrke god vin. Deres tilgang til vin smeltede langsomt sammen med de lokale vinbønders og skabte det alsidige vin-Chile, vi kender i dag. Mest kendte er familien Rothschild fra Bordeaux (Los Vascos), Marnier Lapostolle fra Grand Marnier (Casa Lapostolle) og Miguel Torres fra Spanien.

Ingen vinkultur og lave lønninger

Men en anden vigtig grund er en yderst eksportorienteret vinbranche, som grundigt har sat sig ind i, hvad forbrugere i hele verden kan lide. Så i dag ser man, at næsten al chilensk vin skræddersys til at passe de udenlandske forbrugere bedst muligt.

Chile har nemlig ikke selv nogen speciel vinkultur, og der konsumeres ganske små mængder vin internt i Chile. Her er det den lokale pisco og øl, der især nydes. Så man skal ikke tage til Chile for at smage på vinene, for hjemmemarkedet betragtes som sekundært. Næsten al kvalitetsvin eksporteres, hvoraf et meget bredt udvalg havner i Danmark.

Det betyder, at man ikke som hos naboen Argentina har mange års lokal tradition med druesorter og typer af vin. Derimod har man vendt sig mod de trends, der har været i verden og forsøgt at lave vine, som modsvarer disse. Blandt andet var man parat for 20 år siden, da det internationale marked efterspurgte prisbillige vin på de gængse bordeaux-druer cabernet sauvignon og merlot.

Hertil kommer meget lave lønninger, som gør det muligt at udbyde vinen til meget konkurrencedygtige priser. En chilensk arbejder får typisk under 10 kr. i timen, hvilket gør omkostninger meget lave sammenlignet med den vestlige verden.

Ens og halvkedeligt

Produktionen er primært orienteret omkring de internationale druer: chardonnay, sauvignon blanc, cabernet sauvignon, syrah, merlot, og med det mere ensartede klima giver det nogle solmodne vine, som ikke varierer meget fra år til år i modsætning til i Europa.

Bagsiden af den medalje er, at der ind imellem kommer for meget ligegyldig vin på markedet. Vel er smagen i orden, men man savner hurtigt det aftryk i vinen, som en god vinbonde kan give, og som gør den forskellig fra nabogårdens.

Så vil du finde rigtig spændende vin fra Chile, kræver det ofte, at du bevæger sig op omkring de 100 kroner – så kan du til gengæld finde mange spændende vine. Og netop i prislejet 75-150 kroner finder man tit de bedste køb. Ofte store vine, som man i Europa som minimum skal betale det dobbelte for.

Geografi

Chiles vinmarker ligger ved foden af Andesbjergene og strækker sig over ca. 1.300 km fra Atacama i nord til Mallaco i syd. Klimaet varierer meget fra region til region, og det er også én af grundene til, at Chile byder på så mange spændende og forskelligartede vine. Mod nord er det især moscatel-druer som benyttes til simpel vin, der destilleres til pisco, som er Chiles lokale spiritus. Der er dog områder som Limara og Elqui som ligger ved kysten, hvor de kølige vinde betyder, at områderne er velegnede til produktion af især køligere vine. Her har danske Steffan Juulsgaard Jørgensen blandt andet slået sig ned og producerer vin hos Elqui Wines.

I det centrale Chile finder man dog hovedparten af produktionen. Her finder man Aconcagua med distriktet af samme navn samt Casablanca, Leyda og Sant Antonio. Forholdsvis kølige områder, hvor det især er hvidvine, pinot noir og syrah, der dominerer. Køligheden skyldes, at områderne ligger tæt på havet og dermed tilgodeses af kølige vinde. Længere sydpå finder man Central Valley med de tre områder Maipo, Cochapoal og Colchagua Valley, hvor hovedparten af den vin, vi kender, kommer fra. Mere sydligt finder man Curico og Maule samt sydligst Bio Bio, Itata og Malleco Valley, som er de køligste områder. I de sydligste områder er man begyndt at satse en del på pinot noir og chardonnay til brug for mousserende vine.

Klima og årgangene

– Man kan groft sagt inddele Chile i fire klimazoner: I øst ligger Andesbjergene, i vest finder man Stillehavet, i nord ligger den tørre Atacamaørken, og mod syd påvirkes landet af de iskolde havstrømme fra Antarktis. De centrale vinområder kan temperaturmæssigt sammenlignes med det nordlige Spanien. Men nedbøren falder stort set altid om vinteren, og der er derfor ikke den store forskel på årgangene.

I nord er man fuldstændigt afhængig af kunstvanding, mens man i landets sydligste dele kan dyrke vin uden at skulle tænke på at vande markerne.

Og så skal man lige være opmærksom på, at vi er på den sydlige halvkugle, så jo længere sydpå man bevæger sig, desto køligere og fugtigere bliver klimaet. Endvidere har man som et af de få lande i verden aldrig været ramt af vinlusen. Det betyder, at hovedparten af stokkene ikke er podede på amerikanske rødder. Og man er generelt sparet for problemer med sygdomme i markerne grundet det stabile, tørre vejr. Det betyder videre, at forudsætningen for at kunne dyrke sine vine økologisk er store, og mange har da også konverteret til økologisk vinbrug.

Der sker rigtig meget i Chile for tiden. Fra at have været et vinland især kendt for sine solmodne vine fra Central Valley, får de køligere yderområder større og større betydning. Mere kølige vine i stilen, mousserende vine og sprøde, mineralske hvidvine vinder frem. Og så har man fået øje på de muligheder, der ligger for at lave fremragende vine på de over 100 år gamle stokke af carignan og pais specielt i Maule.

Og hvor Chile primært har været domineret af de store familieejede vinhuse, er der en bølge af mindre vinproducenter på vej frem, drevet af bevægelsen “Mov”. Så fremtiden ser i den grad lys ud for Chile, og landet vil uden tvivl spille en hovedrolle også på den lange bane i fremtidens vinverden.

 

Faktabox

Chile i tal

– Beplantet vinareal: 125.926 ha

– Total produktion:. 1,28 mia. vin

– Eksport til Danmark: 24 mio. l

– Position i Danmark (markedsandel): 2 (13,2%)

– Fordeling rødvin/ hvidvin: 84%/16%

 

Druerne samt andel i %

Cabernet sauvignon 35.2%

Sauvignon blanc 15.1%

Merlot 12.1%

Carmenère 9.1%

Chardonnay 8.9%

Syrah 7.5%

Pinot Noir 2.5%

Pais 1.7%

 

Årgange

2016: ***

2015: ****

2014: ****

2013: *****

2012: ****

2011: *****

2010: ****

2009: ****

2008: ****

2007: *****

 

* Ringe år

** Ikke specielt godt år

*** Middelmådigt år

**** Godt år

***** Exceptionelt år.