Beaujolais – eller historien om ”Kongens” fald

I den sydligste del af Bourgogne finder man Beaujolais. Et område, som mange i dag forbinder med den saftevandsagtige vin Beaujolais nouveau, som frigives tredje torsdag i november og tidligere blev fragtet fra Frankrig til Danmark af racerkørere. En sjov og sympatisk event i den mørke og kolde tid, men også noget som i den grad har påvirket vores holdning til området på negativ vis.

Heldigvis ser det ud til, at dette er ved at ændre sig. Beaujolais er på vej frem, kvaliteten er hævet, der har været flere gode årgange, og priserne hos naboen mod nord er steget så meget, at flere er begyndt at se mod det sydligere område.

Især er det drevet af de 10 cru’er, som er med til at manifestere området som en seriøs og kompetent spiller i vinverdenen. Væk er de tynde, frugtige vine, som skal drikkes unge, og goddag til mere seriøse vin med koncentration og ikke mindst gemmeværdighed.

Sådan var det også før 2. verdenskrig. Vinene fra Moulin-à-Vent og Morgon var sammen med en række andre cru-vine fra Beaujolais prismæssigt i samme kategori som vinene fra Côte d’Or i Bourgogne og blandt kongerne i Europas vinverden. Og slottene i det nordlige Beaujolais blev handlet til samme priser som cru classé-slotte fra Bordeaux. Dette ændrede sig med ét i 1951, hvor man besluttede at præsentere Beaujolais nouveau for forbrugerne. En beslutning, som har haft vital betydning for området. Egentlig var det meningen at præsentere ”Beaujolais nouveau” som en pendant til Bordeaux en-primeur, men mere bredt hvor almindelige forbrugere kunne få et indtryk af, hvordan den nye årgang var i Beaujolais. Men hurtigt tog det overhånd, og salget steg markant, og vinene blev drukket unge. Og flere og flere begyndte at sætte lighedstegn mellem Beaujolais nouveau og kvaliteten af vinene fra hele området. Konsekvensen blev, at områdets image blev svækket markant op gennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne. Priserne faldt, og flere vingårde måtte opgive at leve af at lave vine. Og som en konsekvens er mere end 30% af markerne forsvundet siden krigen.

I dag er Beaujolais nouveau stadig vigtig for salget, især i den sydligste del af Beaujolais, hvor en stor del af vinene sælges under nouveau-lanceringen i november. Og det til trods for, at alle er enige om, at det ikke er store vine, men prisen er heller ikke afskrækkende. Frédéric Barnier fra Louis Jadot, som jeg mødte forinden i Bourgogne, gik endda så langt som at sige, at han mener, man bør ændre navnet på Beaujolais og lade det tilhøre nouveau vinene, men kalde resten noget helt andet. Det viser med tydelighed den magtesløshed, som mange føler i området, især hvis man producerer kvalitetsvin.

Men lad mig slå fast, at Beaujolais er meget mere end nouveau. Området har potentiale til at komme tilbage til sit gamle storhedstid. Især drevet af lette, elegante vine, især fra cru-områderne.

I Beaujolais er det druen gamay, som er kongen, i modsætning til pinot noir og chardonnay i Bourgogne. Der laves dog også små portioner hvidvin og rosé på chardonnay og aligoté.

Området er især kendt for at benytte maceration carbonique. Det betyder, man ikke afstilker druerne men ligger dem direkte i tanken sammen med kuldioxid (CO2), hvilket får dem til at gære inde i druen. Efter godt to uger presses druerne, og mosten gæres færdig. Det giver et meget frugtigt udtryk i vinene, men også med en typisk duft og smag af tyggegummi og banan vil nogle sige. En metode, som især benyttes i Beaujolais og Beaujolais Villages-vinene, mens man hos producenterne i cru-områderne i højere grad ser en klassisk vinfremstilling som i Bourgogne. Men der er topproducenter som f.eks. Mathieu & Camille Lapierre i Morgon, som holder fast i maceration carbonique.

Cirka halvdelen af vinene i Beaujolais sælges som Beaujolais AOC og Beaujolais Villages, som udgør godt 25%. Prisforskellen på en almindelig Beaujolais og en Beaujolais Villages er ikke stor, så ingen grund til ikke at ofre lidt ekstra, da vinene ofte er markant bedre.

Skal der være mere tyngde i vinene, er 10 områder blevet ophøjet til cru-status og må bære sit eget navn på etiketten. De 10 cru-vine adskiller sig alle fra hinanden, nogle mere end andre, men de har alle en generelt høj kvalitet, og prisen er stadig under en anstændig Bourgognes. Men man skal kende de 10 cru’er, for stort set ingen skriver Beaujolais på etiketten af frygt for sammenligningen.

I alt leveres omtrent 150 millioner flasker om året fra ca. 22.500 hektar vin i et ret smalt bælte på ca. 50 km fra nord til syd mellem Mâcon og Lyon. Mod vest er det Massif Central, som er grænsen og mod øst Saône-floden. Vinene sælges for det meste lokalt i Frankrig, men eksporten er stigende, og især USA og Japan aftager en større og større del af vinene.

De 10 Cru’er udgør godt en tredjedel af arealet og ligger nordligt. Her er mere bakket, og jordbunden er markant anderledes og domineret af især granit. Sammen med højdeforskel og retningen af markerne gør det en forskel fra cru til cru. En gennemgang af de forskellige cru’er findes senere i artiklen.

I dag er klimaet den anden store trussel for området ud over det lidt dårlige image. Den globale opvarmning har især medført mere ekstremt vejr som f.eks. voldsomme haglbyer. I 2017 ramte massive haglbyer og storme Fleurie to gange i juli og ødelagde over 80% af druerne. Det betyder, at man stort set ikke finder vine fra Fleurie i 2017, og at flere producenter omkring Fleurie er i store økonomiske vanskeligheder. Og det er tydeligt at høre og se, at det er vanskelige betingelser, når man f.eks. møder og snakker med Jean-Louis Dufray fra Domaine de Grand Cour, som normalt laver 60-70.000 flasker årligt, men i 2017 må nøjes med max. 10.000.

Cru’erne har ikke nogen officiel rangordning, men lokalt rangeres vinene fra Moulin-à-Vent og Morgon højt, da vinene herfra er de mest gemmeværdige. Fleurie er nok den mest populære og den, man oftest støder på. Flere af cru’erne har enkeltmarker, som har stor betydning, og som flaskes som enkeltmarker. Mest kendte er Côte du Puy i Morgon som flere producenter er medejer af. Men nogen egentlig klassificering er der ikke som i Bourgogne. Men skulle man finde potentielle kandidater til Grand Cru marker er det givet Côte du Puy i Morgon, Rochegrès i Moulin-à-Vent og XXGrimdi i Fleurie. Der er da også begyndt et indledende arbejde omkring en evt. klassificering af markerne om end det har lange udsigter kan jeg forstå. Som i Bourgogne er dette stor politik.

 

 

I box:

 

Gamay

Gamay er en rød drue, der anvendes til fremstilling af rødvine i hele verden. Den bliver dog især anvendt i Beaujolais. Historisk set blev gamay ligesom så mange andre druer dyrket i Frankrig, og på daværende tidspunkt var det primært Bourgogne-regionen, der anvendte druen. I slutningen af 1300-tallet vælger hertugen af Bourgogne, Philip den Dristige, dog helt at forbyde gamay-druen i Bourgogne og bekendtgjorde desuden, at alle eksisterende gamay-stokke skulle rykkes op med roden. Han var bekymret for, om gamay var begyndt at udkonkurrere hans personlige favoritdrue, pinot noir.

Gamay er nem at få til at vokse, og planten producerer store mængder af frugt. Som med de fleste druer kan en stor produktion dog være til skade for vinens kvalitet.

Som det er tilfældet med pinot noir, så blandes gamay sjældent med andre druer, når den ønskede smag er den gamay-specifikke frugtagtighed. Gamays smag og aroma er skrøbelig af natur og har derfor en tendens til at forsvinde og tabe dens unikke druekvaliteter ved blanding med andre druer. Gamay giver en frugtagtig og meget duftende vin, der kan have en tiltrækkende underfundighed, når den produceres godt.

De fleste gamay-vine er beregnet til at blive drukket i en temmelig ung alder – dog med undtagelser af de fineste cru’er fra Beaujolais. Gamay har en tendens til at være noget skarp og syrlig som helt ung, men den tendens reduceres efter kort lagring på flaske.

 

 

 

De 10 cru’er

 

Morgon (1.127 hektar)

En af de største cru’er sammen med Brouilly, og der laves årligt omkring 6.2 mio. flasker. Vinen kan variere i stil men er i reglen kraftigere, domineret af sorte bærnoter og mere tanninrige end de øvrige. Jordbunden er domineret af blå sten, granit og grus. Mange af vinene er gemmeværdige, og en række af de bedste producenter ligger i Morgon. Specielt vinene fra enkeltmarken “Côte de Py” er begyndt at få sig et ry for kvalitet og gemmeværdighed.

 

Fleurie (810 hektar)

Er nok den mest kendte af de 10 og ligger i den nordlige del af Beaujolais. Vinene er kendt for at være elegante i udtrykket og have et floralt udtryk med en fin tekstur. Jorden er stort set ren granit, og Fleurie er omgivet af bølgende bakker. En række særlige skråninger er begyndt at få sig et ry og ses af og til på etiketter. De mest kendte er Hauts du Puy, Roches Muriers, Montgenas og la Madone. Der laves årligt omkring 3,7 millioner flasker.

 

Brouilly (1.263 hektar)

Er den sydligste og største cru omkring Mont Brouilly. Området er kendt for meget frugtige og ligefremme vine domineret af røde bærnoter og med forholdsvis lave tanniner. Vine, der derfor med fordel kan drikkes unge. En vin, man ofte ser på restauranter i Frankrig og lidt af en crowd-pleaser. Der laves årligt omkring 8.3 mio. flasker.

 

Juliénas (554 hektar)

Ligger i nord tæt på Saint-Amour. Den charmerende lille vinby har navn efter Julius Cæsar, som skal have haft en lejr her. Jorden er mindre granitpræget end længere sydpå, men der er masser af blå sten, og vinene er karakteriseret ved at være mere robuste med mørkere frugt og jord i smagen. Der produceres omkring 3 millioner flasker årligt, men kvaliteten varierer en del, og området er ikke kendt for at huse nogle af de bedre producenter.

 

Regnié (428 hektar)

Den yngste af de 10 crus, blev cru i 1988. Stilmæssigt er vinene frugtige som hos naboen Brouilly, men de har lidt mere struktur som den anden nabo Morgon. Jordbunden er præget af granit. Især hindbærnoter og lette krydderier præger vinene, og de bør generelt drikkes unge. Lokale hævder, at det var her, romerne plantede de første vinstokke. I byen Regnie er især kirken med de to tårne kendt i området. Godt 2.4 mio. flasker produceres der.

 

Moulin-à-Vent (642 hektar)

Sammen med Morgon anerkendt blandt de bedste vine, og vinene herfra er kendt som de mest robuste og tanninrige. Det skyldes især, at jordbunden har højt indhold af granit samt mangan, og at høstudbyttet derfor er lavere, og druerne derfor mere koncentrerede. Vinene kan have virkelig fylde og længde, men de kræver ofte nogle år på flaske, før duften og frugten kommer helt frem. Vine, som med fordel kan gemmes 10, 20, ja op til 40 år. Måske de mest komplekse af cru’erne sammen med Morgon. De ældre kan i stilen minde om vine fra Bourgogne og det nordlige Rhône. Godt 3.2 mio. flasker laves der årligt.

 

Chénas (227 hektar)

En af de mindste af de 10 crus i Beaujolais, som er nabo til og meget ligner Moulin-à-Vent, selvom vinen ofte kan være lidt lettere. Kan være svært at finde vine herfra herhjemme, da hovedparten drikkes i Frankrig. Vinene kan godt virke en anelse burgundiske i udtrykket med lidt mineralitet, mørk frugt og kan med fordel gemmes nogle år. Der produceres omkring 1,3 mio. flasker årligt.

 

Chiroubles (314 hektar)

Højt beliggende vinmarker og dermed køligere temperaturer giver den måske letteste af cru-vinene. Vinene er mere florale i udtrykket og kan godt minde lidt om vinene fra Fleurie. Der produceres lige under 1 millioner flasker årligt.

 

Saint Amour (304 hektar)

Er den nordligste cru i Beaujolais og kendt for at have de letteste vine, dog sjældent blandt de bedste. Jorden er her ofte mere kalkrig end granitholdig, og vinene er ofte lyse og præget af røde bærnoter. Der laves omkring 2 millioner liter årligt, og en stor del sælges omkring Valentins dag i februar grundet navnet på cru’en. En smule hvid laves også, chardonnay solgt som Beaujolais Blanc eller St. Véran.

 

Côte de Brouilly (323 hektar)

En af de mindste cru’er og ligger midt inde i den anden cru Brouilly. Ligger op af skrænterne på en gammel vulkan, hvilket betyder, at  vinstokkene får mere sol, ligger køligere og jordbunden er anderledes. Vinene har ofte mere koncentration, flere tanniner og sorte bærnoter end almindelig Brouilly, men er stadig meget elegante og generøse i stilen. Der laves årligt omkring 2.2 mio. flasker.

 

Årgangene

2017: ****

Bliver en lille årgang flere steder grundet massive problemer med hagl, især i Fleurie. Men det, der er, viser sig fra den flotte side.

2016: ****

Klassisk flot årgang, som viser typiciteten af vinene fra området flot. Dog lille høst grundet hagl.

2015: *****

En meget varm årgang, som er fremragende men måske også med atypiske vine med høj koncentration og alkohol. Flere vine fra især Morgon og Moulin-à-Vent kan nemt forveksles med vine fra det nordlige Rhône.

2014: *****

2013: ***

2012: ****

2011: ****

2010 : ****

2009 : *****

2008 : ***

* Ringe år

** Ikke specielt godt år

*** Middelmådigt år

**** Godt år

***** Exceptionelt år.

 

Fakta:

Beplantet: Omkring 15.599 hektar, heraf er 5.398 hektar Beaujolais og 4.209 hektar Beaujolais Villages.

Druer: Gamay 15.330 hektar, resten er chardonnay, aligoté

Densitet: 5-10.000 planter pr. hektar

Produktion: ca. 80 mio. flasker årligt

Eksport: 40% største markeder er Japan, USA og Canada

Vinhuse: 2.714 vingårde, 151 negocianter og 12 Kooperativer

 

6 gode vinhuse

 

Domaine Mee Godard. Importør: Otto Suenson

I 2013 bosatte Mee Godard sig i Morgon kommunen og begyndte at lave vine, der med det samme trak overskrifter. Mee Godard er født i Korea, men ankom første gang til Frankrig i 1977. Mee har sin uddannelse fra Oregon State University med afslutning i ønologi fra Montpellier. Indtil 2013 arbejdede hun i Bourgogne, og i 2013 købte hun 3 parceller med 65 år gamle vinstokke i Morgon. Målet var at fremstille ”vin de garde”, altså vine der kan udvikle sig over tid i flasken. Med en produktion på lige omkring 2.000 kasser står Mee selv for de fleste processer. Gæring foregår i cementtanke, og selve lagringen foregår i store egetræs-foudres. Det er ikke vine, der skal have smag af selve fadene men intensitet og kompleksitet fra fadlagringen. Et eksempel på den nye bølge af mere moderne og gemmeværdige cru-vine fra Beaujolais. Bedste vin er Morgon Côte du Py men også hendes nye Moulin-à-Vent Les Michelon er smigrende.

 

Château Thivin. Importør: L’Esprit du Vin

Familiedrevet vingård gennem 6 generationer med base i Cote de Brouilly hvor hovedparten af vinene laves fra. I dag er det sønnen Claude- Edouard Geoffray som står for vinene på det gamle men charmerende slot. Der laves en enkelt Brouilly, men ellers en række enkeltmarks vine fra Cote de Brouilly. Der arbejdes primært med de store foudres og en smule barrique. Ingen carbonic maceration men en mere traditionel vinifikation, hvor der benyttes en del hele klaser og let ekstraktion af farve og tannin. Vinene er uden sidestykke blandt de bedste i Cote de Brouilly og yderst flotte vine, som på bedste facon viser den forskellighed som terroir og markernes placering på bakken har. Bedste vin er enkeltmarken Les Griottes de Brulhie.

 

Domaine de la Grand Cour. Importør: Domaine Brandis

Domaine de la Grand Cour har eksisteret siden 1969, hvor Jean-Louis Dutraive købte ejendommen i Fleurie. Sønnen Jean-Louis overtog herefter styringen i 1989. Ejendommen råder over 9,1 hektar i Fleurie i lieu-dits Clos de la Grand Cour, Chapelle des Bois og Champagne og 1,6 hektar i Brouilly, der alle dyrkes økologisk. Gennemsnitsalderen på stokkene er ca. 50 år med en god del over 70 år. Der arbejdes med maceration carbonique og herefter lagring på brugte Bourgognefade eller cementtanke. Vinene er meget klassiske i udtrykket og et eksempel på ”old-school” stilen, som bestemt stadig holder. Bedste vin er Fleurie Clos de la Grand Cour.

 

Château Grand Grange. Importør: Eget salg samt enkelte vine i MENY

Nær Mont Brouilly ligger den danskejede vingård Château Grand Grange. Vingården ligger i udkanten af byen le Perréon, som er en af de 38 village byer. Vingårdens usædvanligt store lade har givet navn til stedet og til vingården. Danskerne Per Håkon Schmidt og Marianne Philip købte Château Grand Grange i 2009. Deres store ambition er at udvikle et varieret udbud af vine og fremhæve Beaujolais-vinenes særlige kvaliteter. Vinene laves af Yannick Pras og er spændende, prisbillige Beaujolais Village-vine. Derudover laves der en særdeles god viognier og senest også en syrah-vin.

 

Domaine Mathieu & Camille Lapierre. Importør: Bichel

Marcel Lapierre overtog driften af familieejendommen i 1973, men det var dog først i 1981, at der skete store forandringer, da han mødte kemikeren, vinbonden og visionæren Jules Chauvet, der som en reaktion mod den stigende mekanisering i markerne og stigende brug af kemi og manipulation i både mark og kælder, begyndte at forske i, hvordan man bedst muligt kunne lave vin uden brug af kulturgær og uden tilsætning af svovl. I dag er det sønnen Mathieu og datteren Camille, der driver vinhuset, som drives biodynamisk. Al vin laves ved maceration carbonique men dog uden at få de meget bananagtige toner i smagen. Der eksperimenteres endvidere en del med vine lavet uden brug af svovl. Bedste vin er husets Morgon Cuvée Camille.

 

Château des Jacques. Importør: Kjær & Sommerfeldt.

Det historiske Château des Jacques ligger i landsbyen Romanèche-Thorins i Moulin-à-Vent appellationen og betragtes i almindelighed som den mest prestigiøse ejendom i Beaujolais. Château des Jacques blev købt af Maison Louis Jadot i 1996. Vinene laves udelukkende efter burgundiske traditioner og metoder. Man ser altså ikke maceration carbonique men har i stedet forlænget macerationsperioden med hjælp fra vildgær i helt op til en måned, i modsætning til normen i Beaujolais, der foreskriver 10-12 dage, for dermed at trække mere farve, tannin og aroma ud af druerne. Efterfølgende lagrer den færdiggærede vin i omkring ti måneder i egefade, hvilket bestemt også afviger fra normen i Beaujolais. Vinhuset er netop renoveret og fremstår yderst rent og moderne, hvilket man fornemmer i stilen af vinene, som er flotte og stilrene. Vinene er endvidere meget gemmeværdige og kan sagtens gemmes med fordel op til 20-30 år. Bedste vin er Morgon Côte du Py.

 

Château du Moulin-à-Vent. Importør: Vinens Verden

Château du Moulin-à-Vent befinder sig på det højeste punkt i hjertet af appellationen Moulin-à-Vent. Slottet råder over 30 hektar vinmarker, der omfatter exceptionelle parceller som Champ de Cour, La Rochelle, Les Vérillats, Les Throrins, La Roche og Les Caves. Château du Moulin-à-Vent kan dateres tilbage til 1732, og allerede i det 19. århundrede havde slottet internationalt ry. Château du Moulin-à-Vent ejes i dag af Jean-Jacques Parinet, og de 30 hektar er fordelt på 91 parceller. Huset arbejder udelukkende med burgundisk vinfremstilling og ingen maceration carbonique. Vinene lagrer endvidere på barrique. Især de tre enkeltmarks vine er fremragende med Les Vérillats som favorit. Huset gør endvidere en del for at få hele cru’en Moulin-à-Vent tilbage til det ry, den havde før krigen.